Udsætning af Gråænder

Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet har sammen indstillet til miljøministeren (Lea Wermelin), at udsætning af gråænder forbydes efter 2022

I Dansk Land- og Strandjagt mener vi at det stadig skal være muligt at udsætte ænder til jagt.

Gråænder

Det burde være muligt at præcisere og stramme op på den lovpligtige indberetning, sådan at udsætning af ænder stadig er en mulighed for jægerne.

Hos Dansk Land- og Strandjagt finder vi det beklageligt at vore medlemmer nu står i denne situation.

Forslag om arealkrav er grundlovsstridigt

Dansk Land- og Strandjagt har bedt Interlex Advokaterne i Aarhus om at vurdere de juridiske problemstillinger i forbindelse med miljøministerens tanker om at indføre et arealkrav for afskydning af kronhjorte større end spidshjort. Advokaterne vurderer, at det strider mod grundloven.

Miljøministeren har forslået at indføre arealkrav for afskydning af hjorte.

Arealkravet vil betyde, at der kun må skydes en hjort større end spidshjort pr. påbegyndt 100 hektar.

– Arealkravet er på ejendomsniveau. Dermed er det ejeren af ejendommen, som er ansvarlig for, at begrænsningerne i arealkravet overholdes. Det betyder også, at hvis der er flere geografisk samlede matrikler på en ejendom, så bliver de enkelte arealer lagt sammen, så hver matrikel ikke tæller som et nyt areal, forklarer Knud Marrebæk, som er landsformand for Dansk Land- og Strandjagt.

Arealkravet betyder ikke, at tidligere restriktioner såsom sprossefredninger, lokale jagttider og lokale fredninger ophæves.

– Man kan derfor risikere, at en sprossefredning i et område videreføres, men med den yderligere begrænsning, at man kun må skyde 1 hjort pr. 100 hektar, fortæller Knud Marrebæk.

Arealkravet vil betyde, at hvis man er 10 jægere, der har lejet 300 hektar, så må der i alt skydes 3 hjorte større end spidshjort på det areal – hvis altså ikke de lokale fredninger siger noget andet.

– Det betyder, at det maks. vil være 3 ud af 10 jægere i konsortiet, der har mulighed for at skyde en hjort. Alle har altså ikke mulighed for at skyde hjort, konstaterer landsformanden, som derfor har fået Interlex Advokaterne i Aarhus til at vurderer de juridiske problemstillinger ved at indføre arealkrav, som miljøministeren har forslået.

Advokaternes vurdering

Advokatundersøgelsen viser, at arealkravet ikke kan gennemføres uden at jagt- og vildtforvaltningsloven ændres. Selv hvis loven ændres kommer Folketinget ikke uden om grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed, der har følgende ordlyd: «Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning«.

Danmarks Riges Grundlov

– De juridiske konklusioner er, at jagtretten er en beskyttet rettighed, indeholdt i ejendomsretten, hvilket flere domme på området har afgjort. Arealkravet vil medføre, at mange jagtejendomme står til at tabe voldsomt i værdi og vil dermed være en afståelse af jagtret eller ejendom uden »fuldstændig erstatning», siger Knud Marrebæk.

Advokaten vurderer også, at arealkravet er usagligt, fordi indgrebet hovedsageligt angår »brodne kar», som er en ikke nærmere defineret vurdering af nogle få personers lovlige jagtudøvelse, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at arealkravet er egnet til at opnå målet om en anden aldersfordeling hos kronhjortene. Advokaten vurderer også, at der findes mindre indgribende midler end arealkravet for eksempel lokale bestemmelser om jagttid og eventuelt fredninger i perioder, der bedre kunne nå målet.

– Konsekvensen af et arealkrav vil være, at det åbner for et utal af sagsanlæg om erstatning, da arealkrav bærer præg af ekspropriation uden hjemmel eller kompensation, konstaterer Knud Marrebæk.

Der findes andre muligheder

Dansk Land- og Strandjagt mener, at arealkravet udelukkende er et politisk indgreb, som skal sikre økonomisk vinding for de få på bekostning af de mange, og som overser problemet med voksende markskader. Den nuværende lov om jagt- og vildtforvaltning giver allerede mulighed for at ændre på alders- og kønssammensætning hos hjortevildtet med lokale fredninger/udvidede jagtmuligheder og en fredning af kronhjortene i brunsttiden.

– Disse muligheder er endnu ikke afprøvet på landsplan. Fredning af kronhjorte i brunsttiden er for eksempel implementeret nord for Limfjorden og i Vestsjælland og har haft den ønskede effekt på antallet af flere ældre hjorte. Det vil derfor være oplagt at udvide ordningen til de landsdele, hvor der opleves et problem med for få ældre hjorte i stedet for landsdækkende restriktioner med arealkrav, mener landsformanden.

Ulven i Danmark er fredet

Dansk Land- og Strandjagt 1991

Så raser debatten omkring ulvens tilstedeværelse i Danmark igen, og på den baggrund udtaler DLS’s landsformand følgende

Dansk Land- og Strandjagt oplyser i den forbindelse at jagtloven skal overholdes, og at ulve er total fredet i Danmark.

Modtager Dansk Land- og Strandjagt bevis på at vores medlemmer overtræder jagtloven, så siger det sig selv, så kan man ikke være medlem af foreningen.

Vi forventer at jægerne overholder jagtloven, og at man ikke opildner til faunakriminalitet vedrørende ulve. Fokus på ulve har aldrig været større end nu.

Det er ikke forbudt at tænke over hvad man siger eller skriver på de sociale medier, tingene kan meget nemt blive misforstået.

Er man tillidsmand hos Dansk Land- og Strandjagt så besidder man et tungt ansvar over for foreningen hvor ledes man udtaler sig.

Landsformand.

Knud Marrebæk
Dansk Land- og Strandjagt.

Jagt med rovfugle i Danmark

– en elsket og forhadt livsstil

Harris Hawk’s på jagt efter måger

Falkejagten er tilbage i Danmark efter 50 års pause – nu skriver vi 2021 og det er desværre ikke meget vi ser til hvad der sker inden for falkejagten – Danmarks falkonerer ser med andre ord ud til at de ønsker at være fuldstændig anonyme, hvor mange jagter hører vi om, de kan tælles på en hånd.

Det vil vi gerne lave om på, så derfor har Dansk Land- og Strandjagt nu påtaget sig det organisatoriske foreningsarbejde for de jægere der gerne vil jage med rovfugle – lad os sige det med det samme, det er dårlig forenings politik at ville leve fuldstændig i anonymitet i forhold til offentligheden, og i sidste ende med den regering vi har siddende nu (A) kan det koste falkejagten i Danmark. Vi har jo hørt formanden for DOF Egon Østergaard offentilig udtale at de ville bruge alle kræfter på at få stoppet falkejagten igen ved de næste Vildtforvaltnings- og jagtlovsforhandlinger, og det skal såmænd nok lykkedes for dem med den siddende miljøminister (Lea Vermelin) som Danmarks Jægerforbund og de grønne organisationer (DOF, DN) åbenbart kan få med på hvad som helst..

Imens organisationerne i opposition til falkejagt typisk ligger på medlemstal fra 16.000-130.000, har Dansk Falkejagt Klub anno 2020 et medlemstal på 55.

Evnen til at forsvare sine synspunkter kræver ressourcer, der ud fra et meget ulige medlemstal, kan synes uretfærdigt, danske falkonerer vil derfor være væsentlig bedre stillet med et medlemskab hos DLS

Harris Hawk efter rådhus due

Organisationerne i opposition forsøger gerne at vinde hævd på deres store medlemstal, og at der i et demokratisk samfund må være opbakning til, at beslutninger tages til fordel for flertallet. Men er det ikke vigtigere at tale om årsagssammenhænge og evidens, frem for hvor mange medlemmer der ukritisk bakker en hypotese op?

Fra empirien ser vi, at falkejagt i Danmark har været fraværende siden 1803, med en kort gen-introducering af Frank Wenzel i 1962. Falkejagt i Danmark har siden 1967 været forbudt, men blev i 2018 lovliggjort igen, så lad os nu bevare den, og kæmpe for at UNESCO godkender den som en del af Danmark’s kultur arv.

Jagt & Jægere for august/september

I dette nummer kan du blandt andet læse om:

Bukkejagt når den er bedst.
Jagten på sommerbukken.
Mine haglbøsser, tredje del.
Den ruhårede hønsehund.
Skydning.
Rygning af vildt.
Patroninfo:17 HMR og ræv?
Den færøske harejagt år 2020.
Jagtlyst – livsindhold.
Råvildt – Livets gang.
Jagtkammeraten: En god demokratisk diskussion.
Kronvildtet er landets oprindelige og ældste vildt.
Generelle jagttider for jagtåret 2021/2022.
Jagtgrej.
Våbeninformation.
Regnspover og jagten på dem.
Foreningsnyt.
Bognyt: Fieldtrail-spaniels & retrievere
Trampejagt er noget helt særligt.
Hovedbestyrelsen efter landsmødet.

Hvis du ikke har modtaget bladet senest den 15. august, så kontakt venligst foreningen på adressen post snabel-a dls-jagt.dk

Velkommen til DLS bloggen

Tilbud
Lige nu har vi et super tilbud på en T-shirt’s af god kvalitet med DLS logo – støt vores arbejde for at bibeholde den frie danske jagtmodel – bestil din T-shirt via dette link..

OBS:
Du kan nu tilmelde dig en jagt relateret SMS tjeneste fra DLS – læs mere via linket her..

Til orientering:
Dansk Land- og Strandjagt’s høringssvar omkring forslag til ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.) kan nu downloades via dette link..

Bliv medlem hos Dansk Land- og Strandjagt – vi arbejder for den danske jagtmodel og har derfor også brug for dit bidrag – vi håber at se dig som medlem – du kommer med for en hund, altså DKK 100,- resten af året – klik på Mobilpay ikonet, og så er du allerede igang.

OBS: Nu kan du betale dit kontingent med Mobilpay

Besøg også Facebook og vores YouTube kanal

Fyn på Facebook

På generalforsamlingen den anden juni på Fyn blev det vedtaget at oprette en facebookgruppe for medlemmer på Fyn som supplement til den landsdækkende gruppe.

Det er meningen, at gruppen skal bruges til at informere om kommende begivenheder såsom flugtskydning, messer vi eventuelt deltager på samt nyt fra bestyrelsen.

Alle medlemmer er velkomne til at lægge billeder op i gruppen. Har man ideer til ting eller områder, som bestyrelsen bør se på, er man også velkommen til at nævne det.

Vi forventer, at gruppen vil give os øget kendskab til hinanden og fremme aktivitetsniveauet i foreningen.

For bestyrelsen af DLS Fyn, Halldor Sørensen

Ny landsformand

Jeg er født og opvokset i Thy, er 54 år, gift og har 3 døtre med min kone Heidi. Vi driver et landbrug med 100 ha og slagtesvin. Fik mit jagttegn som 16-årig og har gået på jagt siden.

Jeg vil arbejde for den danske jagtmodel som vi kender, hvor vildtet fortsat skal reguleres med regionale og nationale jagttider ud fra princippet om, at de tåler jagt.

Der er i øjeblikket lagt stort pres på den danske model, herunder på den enkelte jægers jagtret på då- og kronhjorte i form af forslag om samregulering på tværs af ejendommene og arealbegrænsning.

Hvad bliver det næste! Det er vigtigt for mig, at jægerne og lodsejerne selv har råderet over den jord, de lejer eller ejer. Grundloven skal fortsat gælde for jagten.