Buejagten på de tre store hjortearter forlænget

Forsøgsordningen, som tillader buejagt på de tre store hjortearter, er i 2021 blevet forlænget med yderligere et år frem til 31. august 2022.

For at deltage i forsøget skal du have påtegning på jagttegnet om, at du må gå på buejagt. Du er desuden forpligtet til at indberette en række informationer om det nedlagte vildt til Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har i forsøgets første tre jagtår modtaget indberetning om 140 nedlagte hjorte fra jægere, som har jaget med bue og pil. I løbet af 2021/22 gennemfører styrelsen en evaluering af forsøget og foretager supplerende undersøgelser i samarbejde med DCE, Aarhus Universitet.

Nyheder om forsøgsordningen kommer med Miljøstyrelsens nyhedsbrev “Nyheder for jægere”. Tilmeld dig nyhedsbrevet

  • Krav til bue og pil
  • Anslagsenergi (E0) mindst 80 joule
  • Pilevægt mindst 33 gram
  • Mindst 3-bladet fast spids med skærende diameter på mindst 25 mm

    Se lovteksten i Bekendtgørelse om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt

Indberetning
Indberetning er lovpligtig og central for evaluering af forsøgsordningen. Ikke mindst for buejægerne er den viden, som indsamles via indberetningerne derfor af stor betydning. Indberetning skal ske mindst én gang årligt ved afslutning af jagtsæsonen, senest 31. marts. Husk at nedlagt vildt også skal indberettes som vildtudbytte.

Du indberetter ved at hente indberetningsskema nedenfor. Skemaet (Excel regneark) udfyldes elektronisk og indsendes med e-mail til; buejagt@mst.dk – hvis du ikke har mulighed for at udfylde det elektroniske skema, findes der en pdf version, som du kan udskrive, udfylde, indscanne og indsende til samme e-mail adresse.

Hent excel-version

Hent pdf-version 

Kilde: MST

(MFVM Id nr.: 5960954)

Forslag til ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.)

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen for bestandene af kron- og dåvildt ved at indføre nye virkemidler, som dels vil kunne begrænse jagtudøvelsen på større kron- og dåhjorte (hanner), dels vil kunne fremme en bedre forvaltningen af kron- og dåvildt generelt.

Med lovforslaget foreslås, at miljøministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler, der sætter en antalsmæssig begrænsning for, hvor mange kron- og dåhjorte større end spidshjorte, der må nedlægges på en ejendom pr. jagtsæson (arealkrav).

Gå til høringsportalen via dette link..

Fristen for bemærkninger til høringen er den 27. september 2021 kl. 12.00.

Download DLS’s hørings svar her

Udsætning af Gråænder

Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet har sammen indstillet til miljøministeren (Lea Wermelin), at udsætning af gråænder forbydes efter 2022

I Dansk Land- og Strandjagt mener vi at det stadig skal være muligt at udsætte ænder til jagt.

Gråænder

Det burde være muligt at præcisere og stramme op på den lovpligtige indberetning, sådan at udsætning af ænder stadig er en mulighed for jægerne.

Hos Dansk Land- og Strandjagt finder vi det beklageligt at vore medlemmer nu står i denne situation.

Forslag om arealkrav er grundlovsstridigt

Dansk Land- og Strandjagt har bedt Interlex Advokaterne i Aarhus om at vurdere de juridiske problemstillinger i forbindelse med miljøministerens tanker om at indføre et arealkrav for afskydning af kronhjorte større end spidshjort. Advokaterne vurderer, at det strider mod grundloven.

Miljøministeren har forslået at indføre arealkrav for afskydning af hjorte.

Arealkravet vil betyde, at der kun må skydes en hjort større end spidshjort pr. påbegyndt 100 hektar.

– Arealkravet er på ejendomsniveau. Dermed er det ejeren af ejendommen, som er ansvarlig for, at begrænsningerne i arealkravet overholdes. Det betyder også, at hvis der er flere geografisk samlede matrikler på en ejendom, så bliver de enkelte arealer lagt sammen, så hver matrikel ikke tæller som et nyt areal, forklarer Knud Marrebæk, som er landsformand for Dansk Land- og Strandjagt.

Arealkravet betyder ikke, at tidligere restriktioner såsom sprossefredninger, lokale jagttider og lokale fredninger ophæves.

– Man kan derfor risikere, at en sprossefredning i et område videreføres, men med den yderligere begrænsning, at man kun må skyde 1 hjort pr. 100 hektar, fortæller Knud Marrebæk.

Arealkravet vil betyde, at hvis man er 10 jægere, der har lejet 300 hektar, så må der i alt skydes 3 hjorte større end spidshjort på det areal – hvis altså ikke de lokale fredninger siger noget andet.

– Det betyder, at det maks. vil være 3 ud af 10 jægere i konsortiet, der har mulighed for at skyde en hjort. Alle har altså ikke mulighed for at skyde hjort, konstaterer landsformanden, som derfor har fået Interlex Advokaterne i Aarhus til at vurderer de juridiske problemstillinger ved at indføre arealkrav, som miljøministeren har forslået.

Advokaternes vurdering

Advokatundersøgelsen viser, at arealkravet ikke kan gennemføres uden at jagt- og vildtforvaltningsloven ændres. Selv hvis loven ændres kommer Folketinget ikke uden om grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed, der har følgende ordlyd: «Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning«.

Danmarks Riges Grundlov

– De juridiske konklusioner er, at jagtretten er en beskyttet rettighed, indeholdt i ejendomsretten, hvilket flere domme på området har afgjort. Arealkravet vil medføre, at mange jagtejendomme står til at tabe voldsomt i værdi og vil dermed være en afståelse af jagtret eller ejendom uden »fuldstændig erstatning», siger Knud Marrebæk.

Advokaten vurderer også, at arealkravet er usagligt, fordi indgrebet hovedsageligt angår »brodne kar», som er en ikke nærmere defineret vurdering af nogle få personers lovlige jagtudøvelse, og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at arealkravet er egnet til at opnå målet om en anden aldersfordeling hos kronhjortene. Advokaten vurderer også, at der findes mindre indgribende midler end arealkravet for eksempel lokale bestemmelser om jagttid og eventuelt fredninger i perioder, der bedre kunne nå målet.

– Konsekvensen af et arealkrav vil være, at det åbner for et utal af sagsanlæg om erstatning, da arealkrav bærer præg af ekspropriation uden hjemmel eller kompensation, konstaterer Knud Marrebæk.

Der findes andre muligheder

Dansk Land- og Strandjagt mener, at arealkravet udelukkende er et politisk indgreb, som skal sikre økonomisk vinding for de få på bekostning af de mange, og som overser problemet med voksende markskader. Den nuværende lov om jagt- og vildtforvaltning giver allerede mulighed for at ændre på alders- og kønssammensætning hos hjortevildtet med lokale fredninger/udvidede jagtmuligheder og en fredning af kronhjortene i brunsttiden.

– Disse muligheder er endnu ikke afprøvet på landsplan. Fredning af kronhjorte i brunsttiden er for eksempel implementeret nord for Limfjorden og i Vestsjælland og har haft den ønskede effekt på antallet af flere ældre hjorte. Det vil derfor være oplagt at udvide ordningen til de landsdele, hvor der opleves et problem med for få ældre hjorte i stedet for landsdækkende restriktioner med arealkrav, mener landsformanden.

Ulven i Danmark er fredet

Dansk Land- og Strandjagt 1991

Så raser debatten omkring ulvens tilstedeværelse i Danmark igen, og på den baggrund udtaler DLS’s landsformand følgende

Dansk Land- og Strandjagt oplyser i den forbindelse at jagtloven skal overholdes, og at ulve er total fredet i Danmark.

Modtager Dansk Land- og Strandjagt bevis på at vores medlemmer overtræder jagtloven, så siger det sig selv, så kan man ikke være medlem af foreningen.

Vi forventer at jægerne overholder jagtloven, og at man ikke opildner til faunakriminalitet vedrørende ulve. Fokus på ulve har aldrig været større end nu.

Det er ikke forbudt at tænke over hvad man siger eller skriver på de sociale medier, tingene kan meget nemt blive misforstået.

Er man tillidsmand hos Dansk Land- og Strandjagt så besidder man et tungt ansvar over for foreningen hvor ledes man udtaler sig.

Landsformand.

Knud Marrebæk
Dansk Land- og Strandjagt.

Jagt & Jægere for august/september

I dette nummer kan du blandt andet læse om:

Bukkejagt når den er bedst.
Jagten på sommerbukken.
Mine haglbøsser, tredje del.
Den ruhårede hønsehund.
Skydning.
Rygning af vildt.
Patroninfo:17 HMR og ræv?
Den færøske harejagt år 2020.
Jagtlyst – livsindhold.
Råvildt – Livets gang.
Jagtkammeraten: En god demokratisk diskussion.
Kronvildtet er landets oprindelige og ældste vildt.
Generelle jagttider for jagtåret 2021/2022.
Jagtgrej.
Våbeninformation.
Regnspover og jagten på dem.
Foreningsnyt.
Bognyt: Fieldtrail-spaniels & retrievere
Trampejagt er noget helt særligt.
Hovedbestyrelsen efter landsmødet.

Hvis du ikke har modtaget bladet senest den 15. august, så kontakt venligst foreningen på adressen post snabel-a dls-jagt.dk

Velkommen til DLS bloggen

Arealkravet
En artikel af hovedbestyrelsesmedlem Richard Boers som forhåbentlige får endnu flere til at få øjnene op for disse urimeligheder og uligheder som den siddende regering og dens rådgivere nu trækker ned over hovedet på hele den danske jægerstand – følg linket her for at læse mere..

Jagt & Jægere
Er du medlem hos DLS..? – ja så er det nye Jagt & Jægere på vej til din postkasse 😃 – men er du ikke medlem hos DLS, så kan du komme med for 400,- resten af året og hele næste sæson – du skal bare være klar med din MobilPay, og så skal du besøge dette link..

Tilbud
Lige nu har vi et super tilbud på en T-shirt’s af god kvalitet med DLS logo – støt vores arbejde for at bibeholde den frie danske jagtmodel – bestil din T-shirt via dette link..

Til orientering:
Dansk Land- og Strandjagt’s høringssvar omkring forslag til ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (indførsel af arealkrav og etablering af hjortevildtforvaltningsområder m.v.) kan nu downloades via dette link..

Bliv medlem hos Dansk Land- og Strandjagt – vi arbejder for den danske jagtmodel og har derfor også brug for dit bidrag – vi håber at se dig som medlem, læs med om medlemskaberne her.. – klik på Mobilpay ikonet, og så er du allerede igang.

OBS: Nu kan du betale dit kontingent med Mobilpay

Besøg også Facebook og vores YouTube kanal

Fyn på Facebook

På generalforsamlingen den anden juni på Fyn blev det vedtaget at oprette en facebookgruppe for medlemmer på Fyn som supplement til den landsdækkende gruppe.

Det er meningen, at gruppen skal bruges til at informere om kommende begivenheder såsom flugtskydning, messer vi eventuelt deltager på samt nyt fra bestyrelsen.

Alle medlemmer er velkomne til at lægge billeder op i gruppen. Har man ideer til ting eller områder, som bestyrelsen bør se på, er man også velkommen til at nævne det.

Vi forventer, at gruppen vil give os øget kendskab til hinanden og fremme aktivitetsniveauet i foreningen.

For bestyrelsen af DLS Fyn, Halldor Sørensen