Velkommen til jagtens minister

Magnus Heunicke

Foreningen af Danske Buejægere og Dansk Land- og Strandjagt håber på et godt samarbejde med Miljøministeriet omkring naturen og jagten i Danmark.


Læs mere…

Kan naturnationalparker dømmes ulovlige?

Dansk Land- og Strandjagt støtter foreningen Fri Natur, der om nødvendigt går rettens vej for få bremset naturnationalparkerne.

Læs mere…

Jagttiden på råvildt ↗

Vi mener ikke, at jagttiden på råvildt skal ændres – andre faktorer gør sig gældende.
Læs mere…

Forslag sendt til ministeren ↗

Dansk Land- og Strandjagt mener ikke, at en ændring af jagttiderne for vores hjortevildt har været taget i brug i tilstrækkelig grad i almindelighed, eller for at opnå de ønskede forvaltningsmål for kronvildtet i særdeleshed. Dette kan de her foreslåede ændringer med stor sandsynlighed råde bod på.
Læs mere…

Arealkravet sendt til hjørne ↗

Ny jagt og vildtforvaltningslov er udsat til stor glæde for jægerne i Danmark – og dermed er arealkravet sendt i syltekrukken – læs pressemeddelsen fra landsformand Knud Marrebæk – stor sejr for Dansk Land- & Strandjagt
Læs mere…

Facebook side | Facebook gruppe

Tag kommerciel jagt på fasaner, agerhøns og gråænder ud af Jagt- og Vildtforvaltningsloven

Dansk Land- og Strandjagt af 1991 indstilling vedr. udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder. Til Miljøministeren og Miljø- og Fødevareudvalget kan læses her.

Til: Miljøministeren og Miljø- og Fødevareudvalget.

Fra: Dansk Land- og Strandjagt af 1991. (DLS)

DLS har taget udgangspunkt i gældende bekendtgørelser § 14 bilag 2 og biotopplan på Miljøstyrelsens hjemmeside på nedenstående link.

https://mst.dk/friluftsliv/jagt/udsaetning-og-indfangning/indberetning-for-udsaetning-af-fasan-agerhoene-og-graaand/

https://mst.dk/friluftsliv/jagt/udsaetning-og-indfangning/biotopplaner/

Forslag fra DLS kategoriseret som ændringer og uændret:

Ændringer til nuværende bekendtgørelser og biotopplan:

  • Det er Miljøstyrelsens ansvar, at salg og formidling af levende fasaner, agerhøns og gråænder bliver registreret efter gældende lovgivning og håndhævelse af dette i CHR-registeret.
  • Kommerciel jagt med salg for øje på fasaner, agerhøns og gråænder drevet af jagtvæsener har karakter af landbrugsdrift. Derfor tages udsætninger drevet af jagtvæsener ud af jagt og vildtforvaltningsloven og lægges ind under Landbrugsloven hørende til Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri.

Begrundelse for ændring:

Mørketal eller uoverensstemmelser af salg og formidling af levende fasaner, agerhøns og gråænder i forhold til indberetninger til vildtudbytte statistik bør ikke føre til nye lovindgreb. Det er til enhver tid Miljøministeriets ansvar, at indberetninger er fyldestgørende/retningsvisende i CHR-registeret.

Begrundelsen for at lægge kommerciel jagt drevet af jagtvæsener på fasaner, agerhøns og gråænder ind under landbrugsloven er, at denne form for jagt er en driftsgren udelukkende med økonomi for øje.

Dermed ikke sagt udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder med kommerciel jagt for øje ikke kan bidrage til større biodiversiteten i form af biotopforbedringer i nærområderne. Det er nødvendigt at jagtvæsener med kommerciel jagt for øje, selv kommer til at stå til ansvar for bæredygtig jagt og adskilles fra den rekreative jagt uden salg af udsatte fugle fremadrettet.

Udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder med kommerciel jagt for øje og almindelige udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder med rekreativ jagt for øje under gældende bekendtgørelser § 14 bilag 2, skal derfor ikke sammenlignes fremadrettet.

Uændret:

  • Ingen udfasning af fasaner, agerhøns og gråænder.

Begrundelse for uændret:

Udsætning af små vildtbestande i form af fugle er med til at opretholde en god biodiversitet i den danske fauna.

Udsætning af fugle, her tænkes især på fasan og agerhøns, er også med til at øge naturindholdet i det åbne land i form af vildt plantninger, insektvolde og andre biodiversitetsfremmende tiltag. Disse tiltag forbedrer ikke kun biotoperne for de udsatte fugle, men også biotoperne for den generelle fauna, ikke mindst insekter, krybdyr, pattedyr og andre fugle.

En udfasning af udsætning af fasaner og agerhøns vil bremse eller helt stoppe disse naturforbedrende tiltag.

Etablering af minivådområder, vådområder og lavbundsprojekter er ikke kun biotopforbedrende tiltag for gråanden, men skaber også større biodiversitet ved at forbedre biotoperne for andre fugle og pattedyr, padder, fisk og insekter. Samtidig er disse tiltag også med til at binde CO2 og skal derfor også indtænkes i klimaindsatsen.

Såfremt udsætning af gråænder udfases, vil etableringen af disse naturforbedrende tiltag bremses eller helt stoppe.

Knud Marrebæk.

Landsformand Dansk Land- og Strandjagt af 1991.

Behov for mere regulering af skarv og sæl

Til Miljøministeriet.

Att: Miljøminister Magnus Heunicke.

Fra: Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Land- og Strandjagt 1991.

3 foreninger er gået sammen om at skrive et åbent brev til Miljøminister Magnus Heunicke om skarven og sælen, der har presset de danske fiskebestande helt i bund. Skarven og sælen æder de små fisk ved kysterne, og dermed forsvinder store dele af grundlaget for det kystnære fiskeri. Uden nye tiltag for regulering på området, har fiskebestandene ikke mulighed for at rejse sig igen.

Skarven og sælen kan godt betegnes som et rovdyr i de danske farvande uden naturlige fjender, den eneste modstand skarven og sælen møder er utilstrækkelig regulering.

Skarven har været fredet siden 1980 og fredningen har været så vellykket at der i dag er der ca. 25-30.000 ynglende par i Danmark. Der må ikke drives jagt på skarven i Danmark, det forbyder EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, men der kan gives tilladelse til regulering af skarver, hvis de gør omfattende skade. Den seneste forvaltningsplan der er lavet på skarven er fra 2022, formålet med denne forvaltningsplan er således ikke at reducere bestanden, kun at anvise til redskaber og metoder der kan begrænse skarvens prædation på sårbare fiskebestande. Skarven fortærer dagligt 400 gram fisk. Det anslåes at de danske skarver æder 25-30.000 tons fisk om året.

I Danmark er der 2 arter af sæl, som er almindeligt forekommende: gråsæl (fredet i 1967) og spættet sæl (fredet i 1977) De er begge omfattet af EU’s habitatdirektiv bilag II og V. Det betyder, at Danmark skal udpege særlige beskyttelsesområder (Natura 2000) og sikre en gunstig bevaringsstatus for sælerne. Seneste forvaltningsplan giver dog mulighed for regulering af spættet- og grå sæl i nærheden af faststående fiskeredskaber i afstand op til 100 m. I 1988 og 2002 har sælerne været ramt af virussygdomme der begge gange, har mere end halveret bestanden af sæler. En bedre regulering af sælerne kunne medvirke til at sæler generelt undgik virussygdomme samt kød og skind kan bruges i stedet for at rådne op. Sæler æder omkring 3-5 kg fisk om dagen. Ved optælling i 2011 blev der anslået 24.000 gråsæler og 16.000 spættede sæler der fortærer 73.000 tons fisk om året. Og bestanden har siden været kraftigt sstigende.

Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Land- og Strandjagt mener at man skal kigge mod Sverige med hensyn til regulering af skarv og sæler. Svenskerne har fra 1. august 2022 vedtaget et skydepræmie på 20 sek. for hvert nedlagt skarv. Og inden for de samme regler som i Danmark har Sverige ingen problemer med at give tilladelser til regulering af sæler.

De 3 foreninger mener at balancen er helt skæv med det store antal af skarver og sæler i forhold til fiskebestanden i vores farvande, fjorde og åløb, som er i stærk tilbagegang. Derfor kan man godt konkludere, at det ikke længere er skarven og sælerne, der er truede. Det er fiskebestanden i Danmark, hvis der ikke bliver gjort noget.

Arne Rusbjerg

Formand Dansk Fritidsfiskerforbund

Jesper Simonsen

Landsformand Dansk Amatørfiskerforening

Knud Marrebæk

Landsformand Dansk Land- og Strandjagt 1991

Arealkrav var ikke med i lovkataloget frem til sommerferien i 2023.

Lovforslaget om arealkrav var ikke med til stor glæde endnu engang for jægerne i Danmark.

Det manglende lovgrundlag for indførelse af arealkrav for større hjortevildt bevirker at forpligtigede hjortevildtområder foreslået af Danmark Jægerforbund også falder til jorden.

DLS har påpeget ved flere lejligheder, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov. Jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder IKKE en bemyndigelse til at ministeren kan udstede regler om, at der kun må skydes én hjort større end spidshjort per påbegyndt 100 ha for kronhjorte og 50 ha for dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring af jagt- og vildtforvaltningsloven. Hvis arealkravet forsøges gennemført indenfor rammerne af den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, så er det i strid med kravet om hjemmel – og dermed også i strid med grundloven § 73. Indførelse af arealkrav vil være at betegne som et intens indgreb i ejendomsretten UDEN fuldstændig erstatning. Mange ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter.

Store årlige omkostninger for samfundet ved at administrere arealkrav foreslået af vildt forvaltningsrådet, er tilligemed også spild af skatteborgernes penge. Statens udgifter forventes ved arealkrav og hjorteforvaltningsområder, der skal kobles på at udgøre mellem 4,5 mio. og 6 mio. i opstarten og herefter varige omkostninger på 1,5 mio. og 2 mio. om året fremover. IT og digitalisering er skønnet til 0,12 mio.

Endvidere eksisterer der allerede gode muligheder i dag for lokalt samarbejde mellem jægerne, landmænd og Naturstyrelsen over skel, inden for de eksisterende rammer af de generelle jagttider. Det handler bare om at sætte sig sammen og få aftalt, hvad der må nedlægges. Dette sker allerede flere steder i landet – uden arealkrav med restriktioner på afskydning af hjorte – men med fokus på en fælles forvaltning.

Løsningerne findes allerede i dag, men Vildtforvaltningsrådet har siddet på hænderne siden 2016, første gang arealkravet blev kasseret af Miljøministeriet.

For Dansk Land- og Strandjagt er det et kardinalpunkt at jagtretten forsat er knyttet til ejerens ejendomsret, som det fremgår af den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, og at regulering af vildt forsat foregår via jagttider ved forvaltning af kronvildt.

Formand for Landsforeningen

Dansk Land- og Strandjagt 1991

Knud Marrebæk

Velkommen til jagtens nye minister

Jylland den 15.12.2022

Kære Miljøminister Magnus Heunicke


Foreningen Danske Buejægere (FADB) og Dansk Land- og Strandjagt 1991 (DLS) ønsker Magnus Heunicke tillykke med udnævnelsen som Miljøminister i den nye SVM-regering.


FADB og DLS håber på et godt samarbejde med Miljøministeriet omkring naturen og jagten i Danmark.


FADB og DLS er små, men ikke ubetydelige interessenter i dialogen omkring jagt og bæredygtighed i Danmark og vi ser frem til at kunne indgå konstruktivt, når der skal svares på spørgsmål der vedrører natur, fredning, jagt og beskyttelse af vores mange habitater.


Begge foreninger vil meget gerne i dialog med Miljøministeren om den ledige plads i Vildforvaltningsrådet – hvor der i dag kun er repræsenteret en jagtorganisation.


DLS’s målsætning i et højteknologisk og moderne samfund med rigelige føderesurser er, at skabe en fortsat og bred forståelse i den danske befolkning for en ansvarlig jagt til glæde for kommende generationer af jægere og naturelskere. Vi vil bestandig arbejde for biologisk bæredygtige jagttider på alle arter af jagtmæssig interesse.


FADB’s præsenterer ekspertisen inden for Buejagt i Danmark og vi anser buejagt som den mest bæredygtige jagtform der findes.

Magnus Heunicke


Med venlig hilsen


Foreningen af Danske Buejægere
Kirsten Andersen, formand
Tlf.: 31545487
kia@fadb.dk
Landsforeningen


Dansk Land- og Strandjagt 1991
Knud Marrebæk, formand
Tlf.: 61609292
formand@dls-jagt.dk

Svar til Landbrug & Fødevarer

Landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt 1991 kommenterer Landbrug & Fødevares svar ”Arealkravet er en del af løsningen”

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) mener ikke, at Landbrug & Fødevares (L & F) svar er retvisende på flere væsentlige punkter.

I værktøjskassen har man allerede de løsninger, der skal bruges i forvaltningen for at bortskyde flere hinder og kalve ved regulering, samt regionale og lokale jagttider. Problemet er bare, at disse løsninger ikke bliver brugt tilstrækkeligt.

Som vi tidligere har nævnt, bliver skumringsjagt på hinder og kalve i problemområder senere på året ikke udnyttet fuldt ud. En fuld udnyttelse ville være med til at nedbringe bestanden og dermed markskaderne – uden arealkrav, hvor man tværtimod freder en væsentlig del af hjortene, som jo også medvirker til markskader. L & F påstår endog, at arealkrav og en begrænset afskydning af hjorte vil medføre, at der skydes flere hinder og kalve? Det er en påstand uden fagligt belæg, men ren ønsketænkning.

Endvidere eksisterer der allerede gode muligheder for samarbejde mellem jægerne, landmænd og Naturstyrelsen, om at reducere bestanden af hinder i problemområder i hele januar, og for kalve helt frem til 29 februar, inden for rammerne af de generelle jagttider.  Lokalt samarbejde kan også lade sig gøre om regulering kun af hinder og kalve i november og december mellem jægere, landmænd og Naturstyrelsen. Det handler bare om at sætte sig sammen og få aftalt, hvad der må nedlægges. Dette sker allerede flere steder i landet – uden arealkrav med restriktioner på afskydning af hjorte – men med fokus på en fælles forvaltning.

Løsningerne findes allerede i dag, men L & F og Vildtforvaltningsrådet har siddet på hænderne siden 2016, første gang arealkravet blev kasseret af Miljøministeriet.

L & F beretter, at det er et velfungerende medlemsdemokrati i landbruget, der selv ønsker arealkrav, og at L & F blot har taget arealkravet til efterretning. Den demokratiske afstemning tror vi de fleste landmænd er gået glip af. Alt andet lige har L & F taget deres egne medlemmer som gidsler i forhold til afgrødeskader, når vi ser på den manglende aktivitet i Vildtforvaltningsrådet med hensyn til dette problem.

Et opråb til den kommende regering og Miljøminister.

Dansk Land- og Strandjagt er optaget af fagligheden i forvaltningen af kronvildt og ikke mindst af, at arealkrav er ekspropriation af lodsejernes jagtret på deres ejendomme. Indførelse af et arealkrav kan betegnes som et intenst indgreb i ejendomsretten uden fuldstændig erstatning. Ejendomme i områder med hjortevildt vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter eller salg af afskydning af hjorte. Dette værditab er ikke et engangsbeløb, men et driftstab der vil komme hvert år, som politikkerne skal forholde sig til.

Hjorteforvaltningsområder og arealkrav er de to indstillinger, som L & F sammen med Vildtforvaltningsrådet har indstillet til Miljøministeriet. Statens udgifter til at administrere arealkrav og hjorteforvaltningsområder vurderes at ville koste samfundet mellem 4,5 mio. og 6 mio. i opstarten og herefter 1,5 mio. og 2 mio. om året fremover. IT og digitalisering er sat til 0,12 mio.

Der er heller ikke økonomisk afklaret med justitsministeriet vedr. ressourcebrug til håndhævelse ift. anmeldelser af mulige overtrædelser af regler eller andre, administrative omkostninger for politiet og retsvæsen, hvorfor de samlede driftsomkostninger for indførelse af arealkrav og hjorteforvaltningsområder må forventes at blive i millionklassen årligt.

I skarp kontrast til dette står, at regulering af vildt (også hjortevildt) med jagttider, som vi kender i dag, er omkostningsfrit for de danske skatteydere.

Kan det være rigtigt, at i en tid hvor velfærdssamfundet er udfordret og mange danskere har svært ved at få enderne til at nå sammen økonomisk, at vi skal acceptere, at der tilføres flere mio. kr. til administration af jagt, der kan klares indenfor rammerne af de nuværende regler og uden at det koster samfundet penge?

Knud Marrebæk

Landsformand Dansk Land- og Strandjagt 1991

Villy Jensen

Regulering eller hegn?

Landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt 1991 kommenterer artiklen ”Hellere regulering end mere hegn til krondyr” der blev bragt i Effektivt Landbrug den 22. oktober.

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) mener ikke at Landbrug & Fødevarer (L & F) reelt er interesseret i at løse de stigende problemer med kronvildtskader som flere landmænd oplever på deres marker i Djursland, Vestjylland og andre steder. I takt med den stigende bestand af kronvildt, begynder flere landmænd nu i frustration at vildtsikre deres marker med elhegn. Hegn er ikke en fremtidssikret løsning imod kronvildt, hegn flytter bare problemet over til naboen. De sidste 15 år er udbyttet på kronvildt gået fra ca. 4.400 til ca. 9.600, og for dåvildt er udbyttet gået fra ca. 4.400 til ca. 10.300 altså mere end fordobling for begge arter. DLS mener ikke at lokale jagttider på kronkalve og kronhinder bliver udnyttet fuldt ud inden for rammerne af de generelle jagttider giver muligheder for, f.eks. med muligheden for skumringsjagt på op til 1 time før solnedgang og op til 1 time efter solnedgang. Langt de fleste lokale jagttider på kalve slutter endvidere den 31/1 selvom de generelle jagttider på kronkalve er sat til 29/2. Det er helt forkert, at de generelle jagttider ikke udnytters, og at skumringsjagt på både hinder og kronkalve ikke udnyttes i videre udstrækning senere på året i problemområderne.

Selvom der er stigende problemer med kronvildt for deres medlemmer, holder Landbrug & Fødevarer fast i sin beslutning fra 2016 igennem Vildtforvaltningsrådet (VFR) om indstilling af arealkrav for kronhjorte med 1 hjort for hver påbegyndt 100 ha og for dåvildt 1 dåhjort for hver påbegyndt 50 ha til Miljøministeriet.

Indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet om arealkrav er bort faldet 2 gange af Miljøministeriet, først gang af en blå regering i 2016 og anden gang i 2021 af en rød regering. Alligevel fastholder L & F sin beslutning om at støtte arealkrav. VFR mener i øvrigt at arealkravet isoleret set ikke kan indfri målsætningerne for kronvildtforvaltningen, men snarere har til formål at hæmme ”de brodne kar” som VFR mener driver uetisk jagt. Der skal fremhæves her, at der ikke er tale om ulovlig jagt, men udelukkende om hvem VFR mener har ret til at nedlægge hjorte.

Hvis man antog at arealkrav blev en del af forvaltningen og man vil nedbringe bestanden af kronvildt de steder hvor bestanden er blevet for stor. Vil afskydningen af hundyr (hinder) blive for stor i forhold til handyr (hjorte), 10 hjorte på 1000 ha forslår ingenting. Kronvildtet adfærd er at de opholder sig i skovene om dagen og når de kommer ud og fouragere(spiser), er det på de nærliggende marker.  Arealkrav vil kun medvirke til at skævvride kønsfordelingen negativt mellem hundyr og handyr.

DLS kan oplyse, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, der ikke indeholder en bemyndigelse til at ministeren kan udstede regler om arealkrav på kron- og dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring. Indførelse af arealkrav vil være at betegne som et intens indgreb i ejendomsretten UDEN fuldstændig erstatning. Mange ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter.

 I 2019 og 2020 har lokalforeningen DLS Thy-Mors under landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt, forgæves bragt spørgsmålet om arealkrav med de problemstillinger som DLS her redegør for, op på LandboThy’s generalforsamling. Inden de fusionerede med landboforeningerne Limfjord og Lemvig til Fjordland, som det hedder i dag.

Men bestyrelsen i LandboThy ønskede ikke at bringe 2 vigtige spørgsmål med videre til primærbestyrelsen L & F, hvor man drøfter forhold der vedrører landmænd. Lodsejernes ejendomssikrede jagtret og at arealkrav på hjorte kun vil føre til stigende markskader. Tværtimod så går Landbothy’s bestyrelsen ind for L & F’s forslag om arealkrav. Derfor virker det kun som en syltekrukke når repræsentanter fra lokale/regionale foreninger og L & F mødes med landmænd, der oplever stigende markskader på deres ejendomme.

De kommende Naturnationalparker og EU’s mål om 30 pct. beskyttet natur – heraf 10 pct. strengt beskyttet – både på land og på vand, hvad skal der ske med jagten der. Der er lagt op til at krondyrene kan yngle i fred og med frit slag til mæske sig i landbrugsafgrøder.

Det virker besynderligt at Landbrug & Fødevare arbejder for arealkrav, mens medlemmerne oplever store problemer med stigende markskader og fremtiden kun vil forværre problemet.

Landsformand Knud Marrebæk

Dansk Land- og Strandjagt 1991