Planlagt sult for naturens skyld

NATURNATIONALPARKER: Miljøminister Lea Wermelin fik juni flertal for sit lovforslag L 229 om de nye naturnationalparker (store nye dyrehaver), hvor det er meningen, at der skal dispenseres for centrale dele af dyrevelfærdsloven.

Af:
Lene Kattrup, Fuglegårdsvænget 9, 2820 Gentofte
Dorthe Brauner Jensen Lollandsgade 2, 8600 Silkeborg
Ulla Gottliebsen Krogen 48, Tranum, 9460 Brovst

Regeringen med støttepartier samt Liberal Alliance og De Konservative stemte for.

Loven indebærer en hastig ændring af vores natur og vore skove af hidtil uset omfang.

Danmark har overfor EU forpligtet os til at tage vare på naturtyper og biodiversiteten.

Fra EU er der ikke krav om, at rewilding skal udgøre hverken natursyn eller forvaltningsprincip. Men regeringen er i gang med at etablere de nye naturnationalparker ud fra en ekstrem rewildingsmetode, som kun kan lade sig gøre med den vedtagne markant forringede dyrevelfærdslov, der ifølge Wermelin på sigt også skal udbredes til andre private, kommunale og fondsejede naturplejeprojekter.

Rewilding baseres på en idé om, at man kan få de store græssere, dvs. heste og kvæg, til at fremme naturlige processer, der så vil fremme biodiversiteten – det er en hypotese.

Man ”forvilder” heste og kvæg, som kaldes for vildheste og urokser, ved at undlade pasning og vinterfodring og lade dem leve sammen med rigtigt vilde dyr bl.a. hjorte i store indhegnede områder i vores skove, overdrev og klitheder m.v.

Det er efter rådgivning fra en håndfuld meget markante biologer regeringen har valgt, at rewilding er metoden.

Man bruger sloganet ”vildt og naturligt”, som lyder bedre i borgernes ører.

Der skal leve flere græssere på naturarealerne, end der er græsvækst til.

Det er meningen, at de skal tvinges til at æde uønsket vegetation. For at fastholde dem på opgaven må man indhegne.

Biologerne vil fremme lysåbne naturtyper, så det er krat, buske, småtræer, bark, knopper, gyvel, brombærkrat osv., der skal væk.

Ved at lade hestene og kvæget forblive på arealerne om vinteren (uden fodring), hvor der ikke er vækst i græsset, kan man presse dem til at æde betydeligt mere af denne vegetation, selvom det er unaturlig fejlernæring, de vil tabe sig af.

Man tror og ønsker, at hestene og kvæget kan blive som hjorte.

Heste og kreaturer er græssere, hvis fysiologi, fordøjelsessystem mm. er indrettet til at æde bundvegetation, stråføde og græs.

Mens dyr af hjortefamilien (også) kan æde grene, knopper, kviste, småtræer, bark og buske, som de – i modsætning til græsserne – kan fordøje i stor mængde og ernære sig godt af, når græsset om vinteren er væk.

I fagsproget kaldes det for browserføde, hjortene er browsere. Der er meget stor indholdsmæssig forskel på de to typer føde.

Regeringen henviser til beregninger, der angiver, hvor mange kg kvæg og hest, der kan leve på forskellige naturtyper. Men fortæller ikke, at beregningerne er lavet af biologer baseret på dyrenes indvirkning på vegetationen. Ikke på hensyn til dyrene, der er blevet til redskaber, buskkryddere.

Dyrevelfærd er noget, der står i vejen for det store projekt. Biodiversitet og fremme af bestemte naturtyper er målet.

På vej hertil vil en stor del af de udsatte heste og kvæg mistrives og sulte om vinteren.

Når Naturstyrelsen lægger planer for antal dyr på arealerne, burde de lade fagpersoner udregne, om der overhovedet er et fødegrundlag på naturarealerne og i skovene under danske forhold – også vinter – til heste og kvæg og i givet fald til hvor mange dyr og hvor længe.

Intet sted fremgår det, at det er fagersoner, der er uddannet til at vurdere et areals fødegrundlag i forhold til kvæg og hestes sundhed og ernæringsmæssige behov, der har medvirket. (Hjorte og andre vilde dyr er udeladt i dette indlæg).

Seriøse beregninger, hvor man kræver god dyrevelfærd hver dag hele året rundt, vil vise, at der normalt i den danske vinter er behov for tilførsel af supplerende foder f.eks. hø eller wrap fra ca. 1. december eller før, til græsset begynder at vokse igen, når det drejer sig om kvæg og heste, der også skal være der om vinteren.

Vi kan ikke sammenligne med for eksempel Sydengland og lignende, hvor områderne er betydeligt større end i Danmark.

Mange steder uden hegn, så dyrene kan vandre frit til steder med mere græs, når de begynder at mangle føde.

Der er mere ly og læ og bedre slid af hovene/klovene fra mere hård jordbund. Klimaet er anderledes. Græsset vokser typisk flere måneder om året. Det er vigtigt, for så er fødegrundlaget bedre.

Alligevel har de ikke som her i Danmark en nærmest religiøs holdning til, at de ikke vil fodre; de fodrer efter behov, tager om efteråret en del af dyrene på stald, så der er færre ude.

Man tolererer ikke et vægttab hos dyrene. Hvis de er fede om efteråret, må de tabe sig til normalvægt. Aldrig under. Dyr, der er magre og mangler naturligt fedtlag, lider ekstra om vinteren, da de så har svært ved at holde varmen.

Der er fokus på dyrevelfærd, i modsætning herhjemme, hvor de danske biologer, der har indtaget forvaltningen, synes primært at have interesse for arealernes tilstand

Et kreatur har brug for 35-60 kg græs i døgnet. Sult og mistrivsel blandt de dyr, der skal medvirke i regeringens naturforsøg, er forudsigelig.

Allerede i december ses i dag dyr i naturpleje, der er så tynde, at de næppe klarer sig eller kun lige med nød og næppe overlever vinteren alene på den føde, der er tilgængelig på arealet.

Der dukker efterhånden mange fotografier op af magre dyr fra hele landet, og det er sandsynligvis kun toppen af isbjerget.

Flere af miljøministerens rådgivere på området udviser en skræmmende gradbøjning af sult. Fx Bengt Holst: ”Der er ikke nogen dyr, der tager skade af at sulte. De må bare ikke sulte så meget, at de kommer til at lide kraftigt.”

Og Rasmus Ejrnæs har sagt, at han ikke mener, dyr der sulter, lider.

Sultproblemer i de nye parker skal iflg. forvaltningsplanerne håndteres ved, at man, først når dyrene er synligt magre om vinteren (da vil de normalt have sultet i fire-otte uger), kan fælde nogle træer og nedsave grene, så dyrene kan æde knopper, kviste og bark, som der står.

Man ved åbenbart ikke, at heste og kvæg ikke kan udnytte og ernære sig af browserføde, der hos disse dyr højst kan udgøre en mindre del af føden.

Desuden står der, at man ved sult (det kaldes fødemangel, fordi det lyder bedre) kan lave bestandsregulering (der betyder aflivning) eller flytte dyrene.

I praksis er det svært at finde og flytte store forvildede husdyr i en skov midt om vinteren i snestorm, regnvejr eller slud.

Og fordi man har gjort dem ”vilde” og utrygge ved mennesker, et princip, der indgår i rewilding, og som er indskrevet i forvaltningsplanerne, er dyrene svære at håndtere; de går i panik.

Der vil opstå dyreværnsmæssigt barske og uforsvarlige situationer. Også forbundet med stor risiko for skader på de personer, der i nødsituationerne skal håndtere dyrene. At skyde heste og kvæg midt i flokken og foran deres artsfælder kan dyreetisk set være problematisk.

Det er noget, vi ikke plejer at gøre på den måde her i landet. (Det er anderledes med hjorte, som er naturligt vilde, og som vi på etisk forsvarlig vis bedre kan bedrive jagt på).

Efter disse tiltag nævnes fodring så som en sidste og uønsket udvej.

Men hvorfor i alverden ikke give dyrene f.eks. noget hø/wrap i tide og i småportioner fordelt på området i vinterhalvåret.

Man ved, at det ift. naturhensyn og -balance kan gøres, så det er ok.

Det vil være mere forsvarligt at forebygge lidelse ved simpelthen at fodre i tide proaktivt samt at undlade at gøre heste og kvæg utrygge ved mennesker og uhåndterbare.

Ja tak til natur, øget biodiversitet og mere plads til naturen. Men uden lidelser for de udsatte dyr. Og i øvrigt også nej tak til de omfattende hegnsplaner.

Afrikansk svinepest breder sig

Antallet af vildsvin smittet med afrikansk svinepest slog alle rekorder i 2021.

Smitten med afrikansk svinepest (ASF) forsætter med at sprede sig i Europa. 2014 var året, hvor ASF nåede til det europæiske kontinent.

2021 er det år i nyere tid, hvor ASF har været værst set for vildsvin.

Antallet af smittede vildsvin i 2021 er opgjort til 11.712 mod 10.662 vildsvin i 2020.

Polen har haft flest registrerede ASF smittede vildsvin med 3.023 stykker i 2021, efterfuldt af Ungarn med 2.566. Nummer tre på listen er Tyskland med 2.431 smittede vildsvin mod blot 338 vildsvin tilbage i 2020.

Italien har fået de første tilfælde af ASF i fastlandet med 14 smittede. Det skal dog siges, at Italien har haft afrikansk svinepest på Sardinien siden 1980erne.

Der meldes også om stigende smitte i Slovakiet og Rumænien.

Danmark for natur og skov – uden hegn

Af Psykolog Ulla Gottliebsen

Har Danmarks Jægerforbund indgået aftaler med Naturstyrelsen om regulering af hjortevildt og “vilde” husdyr?

Kan medlemmer af foreningen få mulighed for at “regulere” vildt og måske endda “vilde” husdyr på trods af et officielt jagtforbud i de nye naturnationalparker?

Vi mangler svar fra Danmarks Jægerforbund på, hvorfor de siger ja til naturnationalparkerne..

Som det fremgår af vedhæftede artikel, siger Dansk Land- og Strandjagt og Foreningen af danske Buejægere klart nej til naturnationalparker. I artiklen begrunder de deres Nej.

Regulering nødvendig, hvis synet af sultende og skrantende dyr skal undgås
Der er ingen tvivl om, at konkurrencen om føden bliver større, når der indsættes “store græssere”, og når hidtidige fourageringsarealer visse steder omdannes til vådområder ved lukning af grøfter og afvandingskanaler. I eksempelvis Tranum Klitplantage planlægger Naturstyrelsen etablering af store vådområder og endda en stærre sø på arealer, hvor kronvildtet hidtil har kunnet finde føde.

Sædvanlige fredningstider af vildtet sættes ud af kraft, når der er tale om regulering. Dvs selv drægtige dyr, dyr med afkom og dyr med ændret flugtadfærd ved brunst må skydes.

Rewilding af naturarealer indebærer, at områder skal opfattes som selvregulerende enheder. Endnu er der ikke etablerede ulvebestande, der kan reducere “overproduktion” af græssere i forhold til arealets størrelse og fødegrundlag. Det vil sige, at bestanden af heste og kreaturer kan blive så stor, at afmagring og sult vil indtræffe indenfor indhegningen.

Selv om det kan være svært at forestille sig, er den tanke alligevel nærliggende, at Danmarks Jægerforbund kan have indgået aftaler om at være behjælpelige med en regulering af de “vilde” heste og kreaturer.

Lad os får frem i lyset, hvorfor Danmarks Jægerforbund går ind for indhegnede Naturnationalparker uden jagt.

Nu åbnes der op for at kunne regulere sæl

Sæler skal dog i sagens natur udgøre et erhvervsøkonomisk problem på fiskeriet efter fladfisk, hvis der skal reguleres, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin.

– Mener ministeren, at det er rimeligt, at reguleringen af gråsæler sættes på pause ved Bornholm med henvisning til habitatsdirektivet, når man i Sverige inden for samme regler fortsætter reguleringen af sæler?, dette spørgsmål har de konservatives fiskeriordfører, Per Larsen, spurgt miljøminister Lea Wermelin (S) om i folketingssalen tidligere på måneden.

Spørgsmålet er stillet i forlængelse af, at det fra 1. januar ikke længere var tilladt at regulere på bestanden af gråsæler omkring Bornholm, da kvoterne på laks og torsk i farvandet er blevet stærkt reduceret.

Nu er der kommet fra svar fra Miljøministeriet på Per Larsens spørgsmål.

Svaret:
“Habitatdirektivet sætter begrænsninger for mulighed for regulering af gråsæler. I den danske del af Østersøen vurderes bestanden af gråsælen at være stærkt ugunstig. Det betyder, at regulering af gråsælen kun kan ske, hvis gråsælen udgør en væsentlig erhvervsøkonomisk skade på fiskeriet. Med de stærkt reducerede fiskekvoter på torsk og laks i farvandet omkring Bornholm har Miljøstyrelsen vurderet, at det ikke længere er tilfældet, og at det derfor vil være i strid med habitatdirektivet at fortsætte ordningen med regulering af gråsæler. Det er derfor nødvendigt at sætte ordningen på pause.

I 2022 får fiskerne primært mulighed for at fange skrubber og andre fladfisk i farvandet omkring Bornholm, og der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig dokumentation for, at gråsælerne skader dette fiskeri i væsentligt omfang. I foråret 2022 vil Miljøstyrelsen derfor i samarbejde med DTU Aqua undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk. Formålet er at skaffe det nødvendige grundlag for at vurdere, om reguleringen af gråsæler kan genoptages til efteråret.

Når situationen ikke er den samme i Sverige skyldes dette, at bestanden i Sverige er vurderet i gunstig bevaringsstatus. Dette giver et større handlerum i forhold til habitatdirektivet. Jeg kan desuden henvise til besvarelsen af MOF alm. del svar nr. 78 og 134, som også omhandler regulering af gråsæler i Østersøen.”

Åbner for muligheden for at genindføre regulering
Ministeren og Miljøministeriet afviser ikke muligheden for, at ordningen med regulering af gråsæler kan genindføres, hvis de luffede rovdyr har en erhvervsøkonomisk betydning for fiskeriet efter skrubber og andre fladfisk. Det havde sælerne på fiskeriet efter torsk og laks, hvilket var årsagen til, at det var muligt at regulere på bestanden.

Men der er ikke tilstrækkeligt med data og dokumentation på sælernes potentielle skader på fiskeriet efter fladfisk på nuværende tidspunkt. Derfor skal Miljøministeriet og DTU Aqua nu undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk.

Viser undersøgelserne, at sæler påfører væsentlig skader, så vil det være muligt at genoptage reguleringen igen til efteråret.

Kilde: FiskeriTidende.

Tiden er inde til jagt på skarv

Skarven er ikke længere en truet art, tværtimod er den blevet så overbeskyttet, at den er blevet en pestilens for mange, skriver Søren Gade (V).

Af Søren Gade
Medlem af Europa-Parlamentet
Næstformand i fiskeriudvalget.
Venstre


Skarven forvolder stor skade på fiskeriet for både lystfiskere og erhvervsfiskere. Det er blevet påvist gennem mange studier fra ind- og udland, og alverdens fiskere, lystfiskere, naturelskere og akademiske eksperter har råbt vagt i gevær længe. Nu er tiden inde til at få taget hånd om situationen.

Skarven er en beskyttet art i EU’s fugledirektiv. Det har den været siden 1980. På den tid er bestanden mangedoblet, og Miljøstyrelsen anslår, at vi alene i Danmark har op mod 30.000 ynglepar. Når der er allerflest skarv i Danmark hen mod sensommeren, mener Miljøstyrelsen af danske farvande huser helt op mod 250.000 af disse fugle!

Det er på en måde en meget positiv udvikling. Det viser nemlig, at når de europæiske lande går sammen og seriøst og målrettet sætter sig for beskytte en art, så går der ikke længe før arten er stabiliseret.

Men her stopper det positive så også. Skarven er ikke længere en truet art, tværtimod er den blevet så overbeskyttet, at den er blevet en pestilens for mange. Alene i Østersøen æder den årligt 40.000 tons fisk. Det er ikke en ubetydelig mængde fisk, der ryger i næbbet på disse fugle. Det er jo også med til at forklare, at torskekvoten nu skal reduceres med 88%.

Skarven påvirker derudover også den biodiversitet, som man er så opsat på at bevare. Skarven skelner ikke mellem, hvilke fisk den spiser. Derfor står der også truede arter på menuen såsom stalling, snæbel og bækørred. For at beskytte de arter bliver vi derfor nødt til at fjerne skarven fra listen over beskyttede fuglearter.

I Danmark kan man få dispensation til at regulere skarven ved vandløb og fiskepladser. Det er selvfølgeligt et skridt på vejen, men det er med al tydelighed ikke nok. Vi er nødt til at arbejde for, at EU som helhed anerkender skarven for, hvad den har udviklet sig til at være – en problemfugl, der skal affredes og reguleres i langt højere grad end i dag. Vi er kommet dertil, hvor vi skal have en reel jagttid på skarven.

Det er noget jeg ved, at mange af mine kollegaer i Europa-Parlamentet er enige i, og jeg vil bruge min position som næstformand i fiskeriudvalg til at blive ved med at råbe op om den sag. Skarvens beskyttelsesstatus skal ændres til gavn for både fiskebestandene, biodiversiteten og fiskern

Rødlisten manipuleres

Af fhv. statsskovrider
Bo Holst-Jørgensen, Ulfborg

Sensationsmageri, snyd på vægten, fusk og falske profeter..

Foto by Villy Jensen

Rødlister er oprindeligt lavet som sagligt funderede lister over plante- og dyrearter, der er i risiko for at uddø. Fra 2010 til 2019 er antallet af rødlistede arter i Den Danske Rødliste steget fra 2.262 til 4.439. Altså med 96%. De fleste forledes dermed til at tro, at artsudviklingen er helt i skoven. Men ændringen skyldes langt overvejende (eller udelukkende) ændringer i metodikken. Rødlisten er i stigende grad blevet et politisk dokument, der fortegner naturens sande tilstand.

Polen starter nu nedskydning af deres vildsvinebestand

På grund af voksende vildsvinebestand i Polen planlægges der at rekruttere 1.000 jægere til at bortskyde tusindvis af vildsvin i de kommende måneder

De polske myndigheder tager nu kampen op mod den hastig voksende vildsvinebestand med at rekruttere 1.000 såkaldte professionelle jægere til at nedbringe bestanden af vildsvin.

Den polske regering har længe været udsat for stor kritik fra de polske svineproducenter, for ikke at nedbringe landets enorme vildsvinebestand. Der laver store afgrødeskader, men ikke mindst bærer og spreder den frygtede afrikansk svinepest til stor økonomisk skade for svineproducenterne.

Der kalkuleres med at der bliver født omkring 1.2 mio. vildsvin alene i forårs måneder, så det haster med at få reduceret bestanden af vildsvin inden marts.

Man påtænker fra myndighedernes side at tillade nedskydningen fra biler, hvilket ikke er normalt tilladt. Et andet forslag er også at tillade kadaverne bliver tildækket med kalk og begraves med det samme uden test for smitte med afrikansk svinepest.

De sidste to år er der blevet nedlagt 400.000 vildsvin, der betegnes som utilstrækkeligt. Vildsvinebestanden er anslået til flere mio. vildsvin.

DLS fotograf

Villy Jensen hedder han, og han bruger rigtig mange timer i naturen, og det nyder Dansk Land- og Strandjagt nu godt af, idet vi er blevet begunstiget til at anvende hans materiale – så her får i lige et preview, god fornøjelse…

Fotos by: Villy Jensen

DLS og Foreningen Af Danske Buejægere går nu imod Lea Wermelins naturnationalparker

Venstres Kristian Phil Lorentzen og Marie Bjerre får nu støtte af Foreningen Af Danske Buejægere og Dansk Land- og Strandjagt i deres kamp mod oprettelsen af miljøminister Lea Wermelins naturnationalparker

Foreningen af Danske Buejægere (FADB) og Dansk Land- og Strandjagt af 1991 (DLS) er imod at natur i 15 parker skal hegnes inde som Miljøminister Lea Wermelin har lagt op til med de nye Naturnationalparker (NNP) med støtte fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre. Det er vigtigt for jægerne, at vildtet kan bevæge sig frit omkring i den vilde danske natur i forhold til vand og fødeoptag.

Det er vigtigt at understrege at FADB og DLS ikke er imod natur og biodiversitet. Mulighederne for at lave mere natur og biodiversitet eksisterer allerede i dag. Der kan søges om at udlægge vådområder, plante skov, og der er allerede i dag muligheder for at indhegne områder på private og på Naturstyrelsens arealer til heste og kvæg, der kan løfte biodiversiteten de steder man finder det nødvendig. Samtidig med at dyrevelfærd bliver overholdt ifølge dyreværnsloven før L229.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..

Vi må heller ikke glemme den nye CAP-reform der træder i kraft over for landbruget i 2023. Den omhandler at 4 % af landbrugsarealet ikke må dyrkes, men skal være natur uden der bliver givet kompensation. Her er det vigtigt at landbruget får nogle værktøjer, der kan løfte biodiversiteten på de 4 % af arealet, der ikke må dyrkes. Dette for at modvirke at arealet ikke kommer til at lægge brak med vissent ukrudt og græs der ikke gør noget godt for insekterne og vildtet.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Naturnationalparker udspringer fra en håndfuld biologer der har deres inspiration fra rewilding, hvor de mener, at biodiversiteten så anderledes ud med store græssende dyr tilbage i tiden. Inspirationen er blevet til at 15 NNP skal hegnes inde for at græsningstrykket skal forøges ved tvang. Indhegningerne kan foregå på 2 måder: ved lavt hegn eller ved højt hegn.

Ved lavt hegn vil kronvildtet i takt med manglende fødegrundlag forlade deres kerneområde og søge andre græsgange ved at forcere indhegningen. Det man opnår ved lavt hegn, er at eksportere problemer med for meget kronvildt til landbruget eller andre områder.

Ved højt hegn er det den eneste måde man kan fiksere kronvildtet på hvis de skal være en bestanddel af NNP.  

Biologerne vil have de indhegnede dyr, der skal bestå af naturens vildt og tilførsel af tamdyr, der kan være kvæg og heste, til at udføre helårsgræsning uden tilskudsfoder for at opnå tilskud fra EU på 2600 kr. pr ha. Meningen er at dyrene skal æde sig til større lysåbenhed selvom de skal æde vegetation, som ikke er naturlig relevant føde for dem. Græsningstrykket i de nye NNP skal ca. være 5 gange større end det naturlige forekomne græsningstryk til at starte med. Det er forventeligt at de indhegnede dyr vil få det svært fødemæssigt i forhold til tørke og streng vinter der af og til vil forekomme. Biologernes mål er da også at nogle dyr dør og de døde dyr skal være med til at løfte biodiversiteten.

Behændigt har Miljøministeriet så fået lavet en lovændring L229 der betyder, at de indhegnede dyr skal efterses på bestandsniveau og ikke på niveau af enkelte dyr, som alle andre i produktions Danmark skal efterleve. Det betyder for statens NNP at man ikke kan blive stillet til ansvar for misrøgt af indhegnede dyr, der falder ud fra gennemsnittet og dør.

Marie Bjerre (V)

Når man indhegner dyr i Danmark, har ejeren ansvaret for dyrenes ve og vel. Det er op til ejeren at slagte eller nedskyde de dyr, der ikke trives. Den nye trend med naturnationalparker, hvor fritlevende vildt, heriblandt kronvildt bliver hegnet inde, har ejeren ansvaret på samme måde som med tamdyr. Også naturparker opført af private vil få samme status som NNP.

FADB og DLS ser det problematiske i at vildt, der normalt har en jagttid, nu skal agere skydeskive i parkerne hele året rundt på grund af den nye trend med NNP.

Lea Wermelin oplyser at udpegningen af de sidste 10 NNP er udsat til i starten af 2022. Inden de sidste 10 NNP skal findes, skal NNP debatteres ved en forespørgselsdebat i folketinget. FADB og DLS håber at udpegningerne bliver sat på pause, så alle interessenterne i og omkring skovene herunder jægerne kan komme med på råd.

Stop indhegningerne af naturnationalparker for dyrenes skyld.

Foreningen af Danske Buejægere (FADB)
Kirsten Andersen
Formand
Dansk Land- og Strandjagt (DLS)
Knud Marrebæk
Landsformand

Medlemstilbud

Vi har i øjeblikket to tilbud: Dels på bladet Jagt, vildt og våben, og dels et tilbud på varer fra Dangate. Se mere her på siden.

Tryk på nedenstående link for medlemstilbud ved Jagt, Vildt & Våben:
DLS – JAGT, Vildt & Våben (jvv.dk)

15% medlemsrabat hos Dangate

Dangate ApS indgår hermed en aftale med Dansk Land- og Strandjagt, at foreningens medlemmer kan få en fordelagtig rabat på 15% på alle varer på hjemmesiden www.dangate.dk dog undtaget i forvejen nedsatte varer og særlige kampagne tilbud.

OBS: For at udnytte Dangate’s rabat aftale når du handler på deres webshop skal du bruge et kodeord, det udleveres ved at du henvender dig til Landskasseren

Rabatten fratrækkes købsprisen ved indtastning af rabatkoden når du går til betalingsmodulet på hjemmesiden. Husk at trykke GEM efter indtastning af rabatkoden.

Dangate ApS er en af landets førende leverandører af jagtudstyr. Vi har blandt andet Danmarks største udvalg af jagtstiger, produkter til vildsvinejagt, vildtkamera, skydestokke, alt til ande- og gåsejagten og et stort program af lokkekald. Vi forhandler de mest anerkendte mærker inden for hver varekategori, og vi fremstiller produkter i eget navn, så medlemmerne kan få glæde af jagtudstyr i høj kvalitet til en rigtig god pris.

Foreningens medlemmer kan holde sig opdaterede om nyheder og gode tilbud ved at huske at tilmelde sig vores Nyhedsbrev ved den første bestilling på vores hjemmeside.

Medlemmer der eventuelt måtte have en forhandler rabataftale med Dangate ApS, er ikke omfattet af denne aftale.