Regulering eller hegn?

Landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt 1991 kommenterer artiklen ”Hellere regulering end mere hegn til krondyr” der blev bragt i Effektivt Landbrug den 22. oktober.

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) mener ikke at Landbrug & Fødevarer (L & F) reelt er interesseret i at løse de stigende problemer med kronvildtskader som flere landmænd oplever på deres marker i Djursland, Vestjylland og andre steder. I takt med den stigende bestand af kronvildt, begynder flere landmænd nu i frustration at vildtsikre deres marker med elhegn. Hegn er ikke en fremtidssikret løsning imod kronvildt, hegn flytter bare problemet over til naboen. De sidste 15 år er udbyttet på kronvildt gået fra ca. 4.400 til ca. 9.600, og for dåvildt er udbyttet gået fra ca. 4.400 til ca. 10.300 altså mere end fordobling for begge arter. DLS mener ikke at lokale jagttider på kronkalve og kronhinder bliver udnyttet fuldt ud inden for rammerne af de generelle jagttider giver muligheder for, f.eks. med muligheden for skumringsjagt på op til 1 time før solnedgang og op til 1 time efter solnedgang. Langt de fleste lokale jagttider på kalve slutter endvidere den 31/1 selvom de generelle jagttider på kronkalve er sat til 29/2. Det er helt forkert, at de generelle jagttider ikke udnytters, og at skumringsjagt på både hinder og kronkalve ikke udnyttes i videre udstrækning senere på året i problemområderne.

Selvom der er stigende problemer med kronvildt for deres medlemmer, holder Landbrug & Fødevarer fast i sin beslutning fra 2016 igennem Vildtforvaltningsrådet (VFR) om indstilling af arealkrav for kronhjorte med 1 hjort for hver påbegyndt 100 ha og for dåvildt 1 dåhjort for hver påbegyndt 50 ha til Miljøministeriet.

Indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet om arealkrav er bort faldet 2 gange af Miljøministeriet, først gang af en blå regering i 2016 og anden gang i 2021 af en rød regering. Alligevel fastholder L & F sin beslutning om at støtte arealkrav. VFR mener i øvrigt at arealkravet isoleret set ikke kan indfri målsætningerne for kronvildtforvaltningen, men snarere har til formål at hæmme ”de brodne kar” som VFR mener driver uetisk jagt. Der skal fremhæves her, at der ikke er tale om ulovlig jagt, men udelukkende om hvem VFR mener har ret til at nedlægge hjorte.

Hvis man antog at arealkrav blev en del af forvaltningen og man vil nedbringe bestanden af kronvildt de steder hvor bestanden er blevet for stor. Vil afskydningen af hundyr (hinder) blive for stor i forhold til handyr (hjorte), 10 hjorte på 1000 ha forslår ingenting. Kronvildtet adfærd er at de opholder sig i skovene om dagen og når de kommer ud og fouragere(spiser), er det på de nærliggende marker.  Arealkrav vil kun medvirke til at skævvride kønsfordelingen negativt mellem hundyr og handyr.

DLS kan oplyse, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, der ikke indeholder en bemyndigelse til at ministeren kan udstede regler om arealkrav på kron- og dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring. Indførelse af arealkrav vil være at betegne som et intens indgreb i ejendomsretten UDEN fuldstændig erstatning. Mange ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter.

 I 2019 og 2020 har lokalforeningen DLS Thy-Mors under landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt, forgæves bragt spørgsmålet om arealkrav med de problemstillinger som DLS her redegør for, op på LandboThy’s generalforsamling. Inden de fusionerede med landboforeningerne Limfjord og Lemvig til Fjordland, som det hedder i dag.

Men bestyrelsen i LandboThy ønskede ikke at bringe 2 vigtige spørgsmål med videre til primærbestyrelsen L & F, hvor man drøfter forhold der vedrører landmænd. Lodsejernes ejendomssikrede jagtret og at arealkrav på hjorte kun vil føre til stigende markskader. Tværtimod så går Landbothy’s bestyrelsen ind for L & F’s forslag om arealkrav. Derfor virker det kun som en syltekrukke når repræsentanter fra lokale/regionale foreninger og L & F mødes med landmænd, der oplever stigende markskader på deres ejendomme.

De kommende Naturnationalparker og EU’s mål om 30 pct. beskyttet natur – heraf 10 pct. strengt beskyttet – både på land og på vand, hvad skal der ske med jagten der. Der er lagt op til at krondyrene kan yngle i fred og med frit slag til mæske sig i landbrugsafgrøder.

Det virker besynderligt at Landbrug & Fødevare arbejder for arealkrav, mens medlemmerne oplever store problemer med stigende markskader og fremtiden kun vil forværre problemet.

Landsformand Knud Marrebæk

Dansk Land- og Strandjagt 1991