Afrikansk svinepest breder sig

Antallet af vildsvin smittet med afrikansk svinepest slog alle rekorder i 2021.

Smitten med afrikansk svinepest (ASF) forsætter med at sprede sig i Europa. 2014 var året, hvor ASF nåede til det europæiske kontinent.

2021 er det år i nyere tid, hvor ASF har været værst set for vildsvin.

Antallet af smittede vildsvin i 2021 er opgjort til 11.712 mod 10.662 vildsvin i 2020.

Polen har haft flest registrerede ASF smittede vildsvin med 3.023 stykker i 2021, efterfuldt af Ungarn med 2.566. Nummer tre på listen er Tyskland med 2.431 smittede vildsvin mod blot 338 vildsvin tilbage i 2020.

Italien har fået de første tilfælde af ASF i fastlandet med 14 smittede. Det skal dog siges, at Italien har haft afrikansk svinepest på Sardinien siden 1980erne.

Der meldes også om stigende smitte i Slovakiet og Rumænien.