Platform tilegnet europæiske falkejagt

Efter 50 års forbud blev falkejagten i 2018 endelig genindført i Danmark med hjælp fra Venstre og Dansk Folkeparti – forhandlingerne gik helt bag om ryggen af Vildtforvaltningsrådet og de særinteresser som rådet i dag mest består af.

I stedet gik man via formanden for Fødevare- og Miljøudvalget Pia Adelsteen (DF) direkte til Miljøminister Esben Lunde-Larsen (V) som så åbnede op for falkejagten igen i Danmark

Som noget nyt er der nu etableret en platform med det formål at forsøge at samle falkonerer fra Europa i et European society for Gamehawking – det vil alt i alt sige en platform for falkonerer der også reelt anvender deres rovfugle til jagt, og ikke f.eks bare har dem siddende fordi de bliver brugt til fremvisning, shows og lignende – her er der altså tale om at der forsøges kun at samle aktive jægere der går på jagt med deres fugle – der er fra dansk side planlagt 2 jagter i det kommende efterår.

Platformen kan tilgåes på denne URL gamehawker.dk – er du rovfuglemand og går du på jagt med din fugl(e) eller ønsker du at blive medlem er du velkommen til at læse mere via dette link..

Jagttiden på råvildt bør ikke ændres

DLS mener ikke at jagttiden skal laves om på råvildt – der er andre faktorer der gør sig gældende.

Miljøstyrelsen har efter anmodning fra vildtforvaltningsrådet bestilt en analyse udført af DCE, der skal se på råvildtbestandens status og udvikling. Til sammenligning skal der også ses på råvildtets generelle udvikling i Sverige, Norge og Nordtyskland. Baggrunden for analysen er råvildtets tilbagegang i nogle dele af landet, og hvor man på Fyn har oplevet en reduceret afskydning på hele 85 %.

Mens jagtudbyttet er faldet for råvildt efter det toppede tilbage i 2009 fra 132.372 stykker råvildt til 88.844 i 2020. Er jagtudbyttet steget for dåvildt tilbage i 2009 fra 4.823 stykker til 10.490 i 2020 og for kronvildts vedkomne fra 6.928 stykker tilbage i 2009 til 9.679 i 2020.

DLS synes det er helt i orden at få analyseret og undersøgt en række forhold, der kan påvirke råvildtets tilbagegang i landet.

Selvom det er en lidt overfladisk sammenligning, at det samlede antal nedlagte klovvildt kun er faldet med 35.110 stykker fra 2009 i forhold til 2020. Så skal man tage i betragtning, at den levende bestand af de 3 arter af klovvildt måske er vokset samlet i antal kg. Det handler jo også om er der føde grundlag nok for arterne imellem. Måske er det bare tilpasninger vi ser blandt de 3 klovvildt arter råvildt, dåvildt og kronvildt. Og jægernes indflydelse på hvad der bliver nedlagt på en jagt, spiller da også en rolle. Skyder man på det første stykke vildt der kommer ud, som kan være et stykke råvildt, eller venter man på noget større. (Vildtudbyttet er taget på Århus Universitets hjemmeside).

Og har dåvildtet været med til at sende råvildtet på retur siden 2009. Dåvildtet er i stand til at spise råvildtet ud af skoven. Råvildtet er territorialt. Den forsøger at blive på sit territorium ved at gå ned i antal, startende med kun at sætte et lam for dernæst at uddø i området. Har man undervurderet jagttiden på dåvildt på bekostning af råvildt. Man kan jo bare sammenligne de 2 kurver der er for afskydning af råvildt og dåvildt fra 2009 til 2020.

Råvildtsygen der betegnes som kronisk diarre og afmagring skal selvfølgelig undersøges for om man nærmere kan komme til en konklusion på hvorfor bestanden på Fyn har oplevet en nedgang i afskydning på op til 85 %. Er det fodring der når bestanden først er inficeret i området, der forværrer eller fastholder råvildtsygen. Man ved at svælgbremser, sur vom og parasitter er hyppigt til stede ved intensiv fodring af råvildt. Kan bestanden af råvildt være blevet for stor tilbage i 2009-2010 og at det har været årsagen til starten af råvildtsyge.

Selvom Zink skal udfases i grisefoder senest juni 2022 og nye regler for hvor meget kobber, der må være i smågrisefoder allerede fra februar 2022. Det vil betyde at der udbringes 25 % mindre kobber på landbrugsarealet fremover. Så vil det stadig være ok at få undersøgt, om zink og kobber kan være skyld i en form for forgiftning af råvildtet.

Der burde også undersøges hvilken indflydelse naturnationalparker (NNP) vil få på råvildtet. 15 NNP er der lagt op til med minimum samlet areal på 15.000 ha. Rewilding er kodeordet for de foreslåede 15 NNP som i sin enkelthed går ud på at helårsgræsning skal foregå uden tilskudsfoder. Dyrene skal sultes for at skabe den kulturtilstand i NNP, som en håndfuld biologer tror på efter deres udsagn. Med andre ord er det bare et eksperiment på de indhegnede dyrs bekostning. De dyr der ikke kan klare sig, vil med den nye lov L229 blive aflivet og brugt på indrettede kadaverpladser i NNP. Råvildtet vil her over tid blive fortrængt fordi konceptet er lysåbne landskaber.

Dansk Land- og Strandjagt er imod at naturen skal hegnes inde, vildtet skal kunne bevæge sig frit omkring i naturen.

Hvilken indflydelse vil det også få for råvildtet, at op imod 100.000 ha. lavbundsjord måske skal inddrages og sættes under vand for at reducere CO2 tabet til luften markant. DLS er bestemt ikke imod at landbruget vil afgive 100.000 ha til vådområder. Det vil alt andet lige give muligheder for andet natur og fuglevildt. Vi pointerer bare her, at råvildtets muligheder bliver sat under pres, og at der skal tages højde for det under analysen.

Analysen forventes at blive rapporteret engang til september, det vil være helt utænkeligt for Dansk Land- og Strandjagt hvis rapporten skal danne grundlag for en ny klapjagt på jægernes ejendomsret. Der er mange forhold DLS har præsenteret her i artiklen, der har eller vil få indflydelse på råvildtet. Det kan jo ikke være rigtig, at man imellem linjerne allerede nu kan læse, at der bliver arbejdet på en ny form for arealkrav.

Til orientering så har den Svenske naturstyrelse indsendt forslag til nye jagttider. Følger den svenske regering indstillingen vil den svenske bukkejagt for store dele af Sverige starte fra 1. maj til 15. juni.

Dansk Land- og Strandjagt.
Knud Marrebæk
Landsformand

“Rewilding” er dyrefjendsk brug af dyr

Siden 1805 har udsætning af husdyr i skove været forbudt, men nu skal det tillades. Er vi kommet så langt væk fra den personlige sult, at vi fascineres af at se dyr sulte? Rewilding er dyrefjendsk brug af dyr, skriver biolog

Mange danskere opfatter sandsynligvis ordet ”vildt” som noget godt. Man kommer til at tænke på frit dyrevildt. Dejlig, stegt dyreryg med alt tilbehør. Hvem vil ikke gerne spise sådan en ret?

Der arrangeres ture, hvor man kan sanke ”vild mad”, og publikum strømmer til i en optimistisk tro på, at løgkarse plukket i naturen er bedre tilbehør til en omelet end purløg fra haven.

Er vi kommet så langt væk fra den personlige sult, at vi fascineres af at se dyr sulte?

Lis Ravnsted-Larsen
Biolog

Bræmmer langs veje tilsås med blandinger af ”vilde” blomster, og haveejere slapper af og kalder deres haver ”vild med vilje”. Det sidste er efter min mening godt, både fordi ejeren kan undgå havestress og hold i ryggen, og dyr og ukrudt kan få lidt fred.

Men de andre vilde ideer har jeg det anstrengt med. Sankning af vilde planter kan i værste fald reducere bestande for eksempel af strandkål. Såning af frøblandinger kan have værdi for insekter, men planterne er arter, der findes naturligt et eller andet sted i verden. Så den aktivitet har medført, at det ikke længere er muligt at konkludere noget om visse planter naturlige udbredelse, da arterne er indførte.

I vores moderne samfund har ordet ”vild” fået en positiv klang. Antagelsen næres af medierne. Fjernsynsprogrammer viser i den bedste sendetid begejstrede mænd, der ”nakker og æder” vilde dyr. Bioetikeren Mickey Gjerris undrer sig over, at aflivning af dyr bringes som underholdning.

At vildt er godt har bredt sig som en ideologi.
Der er skabt en tankeverden og en helhed af idéer, begreber og synspunkter. 

Tidligere var naturvidenskaben grundlag for handlinger og tiltag i landskabet. Naturvidenskaben bygger på metode, observation og forskningsresultater. Nu forekommer det mig, at en ideologi har tiltalt mange politikere, så de nu mener, at statens natur skal forvaltes efter ideologiske principper, koste hvad det vil.

Om årsagen til den store appel til folk, der går ind for genforvildning, kan kun gisnes – måske fordi det er populært at give indtryk af handlekraft over for påstået naturkrise.

Ideologien rammer i øjeblikket statsskove. Siden 1805 har udsætning af husdyr i skove været forbudt, men nu skal det tillades.

“Genforvilderne” mener, at kvæg og heste skal leve på arealer, der udlægges som natur, med det formål at arealernes naturindhold ændres. Bagmændene antager, at det vil give øget forskellighed i artssammensætning.

Man forestiller sig, at der var stor forskellighed af arter i Danmark i den seneste mellemistid, og at det er et ønskværdigt mål. Er det ”vildmændene” bag ideologi, der er faret vild?

Hvorfor netop seneste istid med et andet klima og en anden befolkning. Hvorfor har man problemer med at acceptere, at vinterfodring af husdyr er en af de forudsætninger, der i Danmark har givet befolkningstilvækst og et landbrug, hvor enge, overdrev og strandenge var vigtige som sommergræsningsområder.

Genforvilderne tror, at øget forskellighed af arter kan opnås ved udsætning af heste og kvæg, og dyrene må ikke fodres. Heller ikke om vinteren, hvor græsser og urter ikke vokser. Er det motivbesmykkelse eller beherskelses ideologi? Behersker vi, bare fordi mennesket kan?

Ud over at ideologien mangler videnskabelig evidens
Anklager jeg den for at være dyrefjendsk. Det er ikke i overensstemmelse med min moral at tillade, at dyr i ens varetægt sulter.

Albert Schweitzer skrev: ”Ærefrygt for livet”, og for mig handler det ikke alene om livet for vilde dyr, men også for dyr i menneskers varetægt. Mennesket har været smarte nok til at tæmme mange vilde dyr, så vi kan få mad og fornødenheder.

Mennesket har taget ansvar for mange dyrs liv, og vi lærer vores børn at tage ansvar. Løgstrup taler om ”suveræne livsytringer”, og at vi mennesker har begrænset ansvar, men at vi ikke må flygte fra det ansvar, vi har. 

Jeg mener, bagmændene og politikere svigter det ansvar. Godt nok er vi mennesker kloge, men vi behøver ikke at opføre os umenneskeligt ved at holde dyr og undlade at give dem foder.

I moderne samfund 
Er det for mange mennesker ikke længere nødvendigt at kæmpe hårdt for at undgå sult. Vi skal ikke længere opsøge vildtet i naturen eller selv dyrke jorden. Pengeøkonomi sørger for, at vi får penge for vores tjenesteydelser, så vi kan købe mad i butikkerne.

Er vi kommet så langt væk fra den personlige sult, at vi fascineres af at se dyr sulte? Eller kan nutidens menneske ikke konstatere, om et husdyr sulter? Har vi i rigdom drevet det så vidt, at vi er blevet ufølsomme for andres lidelse? Jeg håber, det ikke er tilfældet.

Teologen Ole Jensen, der er filosof og forfatter blandt andet til bogen: ”I vækstens vold – økologi og religion” har beskæftiget sig med mennesket i relation til naturen. Han finder, at der med naturbrug bestandigt skal ske ”en afvejning af hensyn til medmenneskelighed og et hensyn til medskabningen”. Vores kultur og dens brug af naturen er ikke en ubegrænset ret, men noget vi har fået givet. 

Andre filosoffer har beskæftiget sig med menneskets syn på naturen. For eksempel mente Immanuel Kant, at mennesket er en undtagelse i forhold til de andre dyr, fordi vi kan formulere en ubetinget pligt (en moralsk lov) og stille den op imod vores tilbøjeligheder. Har vi mennesker nu drevet nyttesynspunket så vidt, så dyr kun har en berettigelse, hvis de er redskaber i en ideologi, der tilsidesætter moral og følger en tilbøjelighed til at beherske.

Genforvildningsideologien
Indeholder en del dogmer. Et af dem er, at bestandene skal være ”selvregulerende”. Dyrene tænkes sultet så tilpas, at de ikke umiddelbart dør af det, men at man kan fjerne dem lige før.

Aflivning ved nedskydning i folden har jeg set nævnt, men jeg håber det er et rygte. Nogle mener endog, at dyr, som ikke kan klare det, skal dø naturligt. Men da Darwin fremlagde sin hypotese om, at de bedst tilpassede overlever, vil jeg tro, han tænkte på natur, der ikke er forvaltet af mennesker.

Teologen Ole Jensen beskæftigede sig i sin bog med begrebet ideologikritik. Han mener, at ideologi er ”et sæt meninger som har magt over en gruppe af mennesker, magt over deres bevidsthed, og det på en forkert måde, fordi der er tale om et sæt falske meninger eller i hvert fald et sæt fordrejede eller ensidige meninger”. Ole Jensen anfører, at når ensidige meningers magt brydes, er det en befrielse.

Jeg vil hilse nedbrydning af genforvildernes magt velkommen som en befrielse.

”Ærefrygt for livet”
Skal ikke forstås på den måde, at vi skal frygte pludselige angreb af køer og heste, der sulter. Vi skal ikke frygte dem, men holde deres liv i ære, fordi det er liv. Den tanke har naturfolk. De nordamerikanske indianere mente, at naturen er grusom, men den er ikke ond. De troede, at alle elementer i naturen har en sjæl. Men det er forkert at tro, at fordi vi ikke deler deres overtro, skal vi heller ikke dele deres agtelse, undren og respekt for det levende, som er i vores hænder.

Genforvilderne hævder, at ideologien er funderet i videnskabelig evidens, hvilket er betvivlet af forskere. Men det er en hel anden historie.

Ideologien, og især dogmet om vintergræsning uden fodring, er genstand for stor debat. En debat, som desværre er polariseret, og hvor synspunkter om varetagelse af god dyrevelfærd af genforvilderne bliver nedgjort og forhånet som tåbelige. Modstanderne beskyldes for at være uvidende ”fjolser” i den offentlige debat. Hvor trist.

Vi må ikke blive så rige på gods, guld og ideologi, at vi bliver fattige på omsorg og hensyn. 

Kilde:
Lis Ravnsted-Larsen
Biolog

Den danske våbenlov igen i fokus

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) ønsker nu en opstramning af den danske våbenlovgivning på baggrund af de drab der for tid tilbage skete i Norge, og som efterfølgende viste sig, at de blev begået med kniv.

Foto: Michael Sand

Karina Lorentzen ønsker nu at der fremover skal søges våbentilladelse når man vil anskaffe sig en bue – sagen ligger nu på Justitsminister Nick Hækkerups bord – mon ikke de Danske Gymnastik og Idrætsforeningen (DGI) tager sig af dette galmandsværk, da det vil ramme ikke bare de danske buejægere, men også i den grad de mange konkurrence skytter som er tilknytte DGI




Planlagt sult for naturens skyld

NATURNATIONALPARKER: Miljøminister Lea Wermelin fik juni flertal for sit lovforslag L 229 om de nye naturnationalparker (store nye dyrehaver), hvor det er meningen, at der skal dispenseres for centrale dele af dyrevelfærdsloven.

Af:
Lene Kattrup, Fuglegårdsvænget 9, 2820 Gentofte
Dorthe Brauner Jensen Lollandsgade 2, 8600 Silkeborg
Ulla Gottliebsen Krogen 48, Tranum, 9460 Brovst

Regeringen med støttepartier samt Liberal Alliance og De Konservative stemte for.

Loven indebærer en hastig ændring af vores natur og vore skove af hidtil uset omfang.

Danmark har overfor EU forpligtet os til at tage vare på naturtyper og biodiversiteten.

Fra EU er der ikke krav om, at rewilding skal udgøre hverken natursyn eller forvaltningsprincip. Men regeringen er i gang med at etablere de nye naturnationalparker ud fra en ekstrem rewildingsmetode, som kun kan lade sig gøre med den vedtagne markant forringede dyrevelfærdslov, der ifølge Wermelin på sigt også skal udbredes til andre private, kommunale og fondsejede naturplejeprojekter.

Rewilding baseres på en idé om, at man kan få de store græssere, dvs. heste og kvæg, til at fremme naturlige processer, der så vil fremme biodiversiteten – det er en hypotese.

Man ”forvilder” heste og kvæg, som kaldes for vildheste og urokser, ved at undlade pasning og vinterfodring og lade dem leve sammen med rigtigt vilde dyr bl.a. hjorte i store indhegnede områder i vores skove, overdrev og klitheder m.v.

Det er efter rådgivning fra en håndfuld meget markante biologer regeringen har valgt, at rewilding er metoden.

Man bruger sloganet ”vildt og naturligt”, som lyder bedre i borgernes ører.

Der skal leve flere græssere på naturarealerne, end der er græsvækst til.

Det er meningen, at de skal tvinges til at æde uønsket vegetation. For at fastholde dem på opgaven må man indhegne.

Biologerne vil fremme lysåbne naturtyper, så det er krat, buske, småtræer, bark, knopper, gyvel, brombærkrat osv., der skal væk.

Ved at lade hestene og kvæget forblive på arealerne om vinteren (uden fodring), hvor der ikke er vækst i græsset, kan man presse dem til at æde betydeligt mere af denne vegetation, selvom det er unaturlig fejlernæring, de vil tabe sig af.

Man tror og ønsker, at hestene og kvæget kan blive som hjorte.

Heste og kreaturer er græssere, hvis fysiologi, fordøjelsessystem mm. er indrettet til at æde bundvegetation, stråføde og græs.

Mens dyr af hjortefamilien (også) kan æde grene, knopper, kviste, småtræer, bark og buske, som de – i modsætning til græsserne – kan fordøje i stor mængde og ernære sig godt af, når græsset om vinteren er væk.

I fagsproget kaldes det for browserføde, hjortene er browsere. Der er meget stor indholdsmæssig forskel på de to typer føde.

Regeringen henviser til beregninger, der angiver, hvor mange kg kvæg og hest, der kan leve på forskellige naturtyper. Men fortæller ikke, at beregningerne er lavet af biologer baseret på dyrenes indvirkning på vegetationen. Ikke på hensyn til dyrene, der er blevet til redskaber, buskkryddere.

Dyrevelfærd er noget, der står i vejen for det store projekt. Biodiversitet og fremme af bestemte naturtyper er målet.

På vej hertil vil en stor del af de udsatte heste og kvæg mistrives og sulte om vinteren.

Når Naturstyrelsen lægger planer for antal dyr på arealerne, burde de lade fagpersoner udregne, om der overhovedet er et fødegrundlag på naturarealerne og i skovene under danske forhold – også vinter – til heste og kvæg og i givet fald til hvor mange dyr og hvor længe.

Intet sted fremgår det, at det er fagersoner, der er uddannet til at vurdere et areals fødegrundlag i forhold til kvæg og hestes sundhed og ernæringsmæssige behov, der har medvirket. (Hjorte og andre vilde dyr er udeladt i dette indlæg).

Seriøse beregninger, hvor man kræver god dyrevelfærd hver dag hele året rundt, vil vise, at der normalt i den danske vinter er behov for tilførsel af supplerende foder f.eks. hø eller wrap fra ca. 1. december eller før, til græsset begynder at vokse igen, når det drejer sig om kvæg og heste, der også skal være der om vinteren.

Vi kan ikke sammenligne med for eksempel Sydengland og lignende, hvor områderne er betydeligt større end i Danmark.

Mange steder uden hegn, så dyrene kan vandre frit til steder med mere græs, når de begynder at mangle føde.

Der er mere ly og læ og bedre slid af hovene/klovene fra mere hård jordbund. Klimaet er anderledes. Græsset vokser typisk flere måneder om året. Det er vigtigt, for så er fødegrundlaget bedre.

Alligevel har de ikke som her i Danmark en nærmest religiøs holdning til, at de ikke vil fodre; de fodrer efter behov, tager om efteråret en del af dyrene på stald, så der er færre ude.

Man tolererer ikke et vægttab hos dyrene. Hvis de er fede om efteråret, må de tabe sig til normalvægt. Aldrig under. Dyr, der er magre og mangler naturligt fedtlag, lider ekstra om vinteren, da de så har svært ved at holde varmen.

Der er fokus på dyrevelfærd, i modsætning herhjemme, hvor de danske biologer, der har indtaget forvaltningen, synes primært at have interesse for arealernes tilstand

Et kreatur har brug for 35-60 kg græs i døgnet. Sult og mistrivsel blandt de dyr, der skal medvirke i regeringens naturforsøg, er forudsigelig.

Allerede i december ses i dag dyr i naturpleje, der er så tynde, at de næppe klarer sig eller kun lige med nød og næppe overlever vinteren alene på den føde, der er tilgængelig på arealet.

Der dukker efterhånden mange fotografier op af magre dyr fra hele landet, og det er sandsynligvis kun toppen af isbjerget.

Flere af miljøministerens rådgivere på området udviser en skræmmende gradbøjning af sult. Fx Bengt Holst: ”Der er ikke nogen dyr, der tager skade af at sulte. De må bare ikke sulte så meget, at de kommer til at lide kraftigt.”

Og Rasmus Ejrnæs har sagt, at han ikke mener, dyr der sulter, lider.

Sultproblemer i de nye parker skal iflg. forvaltningsplanerne håndteres ved, at man, først når dyrene er synligt magre om vinteren (da vil de normalt have sultet i fire-otte uger), kan fælde nogle træer og nedsave grene, så dyrene kan æde knopper, kviste og bark, som der står.

Man ved åbenbart ikke, at heste og kvæg ikke kan udnytte og ernære sig af browserføde, der hos disse dyr højst kan udgøre en mindre del af føden.

Desuden står der, at man ved sult (det kaldes fødemangel, fordi det lyder bedre) kan lave bestandsregulering (der betyder aflivning) eller flytte dyrene.

I praksis er det svært at finde og flytte store forvildede husdyr i en skov midt om vinteren i snestorm, regnvejr eller slud.

Og fordi man har gjort dem ”vilde” og utrygge ved mennesker, et princip, der indgår i rewilding, og som er indskrevet i forvaltningsplanerne, er dyrene svære at håndtere; de går i panik.

Der vil opstå dyreværnsmæssigt barske og uforsvarlige situationer. Også forbundet med stor risiko for skader på de personer, der i nødsituationerne skal håndtere dyrene. At skyde heste og kvæg midt i flokken og foran deres artsfælder kan dyreetisk set være problematisk.

Det er noget, vi ikke plejer at gøre på den måde her i landet. (Det er anderledes med hjorte, som er naturligt vilde, og som vi på etisk forsvarlig vis bedre kan bedrive jagt på).

Efter disse tiltag nævnes fodring så som en sidste og uønsket udvej.

Men hvorfor i alverden ikke give dyrene f.eks. noget hø/wrap i tide og i småportioner fordelt på området i vinterhalvåret.

Man ved, at det ift. naturhensyn og -balance kan gøres, så det er ok.

Det vil være mere forsvarligt at forebygge lidelse ved simpelthen at fodre i tide proaktivt samt at undlade at gøre heste og kvæg utrygge ved mennesker og uhåndterbare.

Ja tak til natur, øget biodiversitet og mere plads til naturen. Men uden lidelser for de udsatte dyr. Og i øvrigt også nej tak til de omfattende hegnsplaner.

Danmark for natur og skov – uden hegn

Af Psykolog Ulla Gottliebsen

Har Danmarks Jægerforbund indgået aftaler med Naturstyrelsen om regulering af hjortevildt og “vilde” husdyr?

Kan medlemmer af foreningen få mulighed for at “regulere” vildt og måske endda “vilde” husdyr på trods af et officielt jagtforbud i de nye naturnationalparker?

Vi mangler svar fra Danmarks Jægerforbund på, hvorfor de siger ja til naturnationalparkerne..

Som det fremgår af vedhæftede artikel, siger Dansk Land- og Strandjagt og Foreningen af danske Buejægere klart nej til naturnationalparker. I artiklen begrunder de deres Nej.

Regulering nødvendig, hvis synet af sultende og skrantende dyr skal undgås
Der er ingen tvivl om, at konkurrencen om føden bliver større, når der indsættes “store græssere”, og når hidtidige fourageringsarealer visse steder omdannes til vådområder ved lukning af grøfter og afvandingskanaler. I eksempelvis Tranum Klitplantage planlægger Naturstyrelsen etablering af store vådområder og endda en stærre sø på arealer, hvor kronvildtet hidtil har kunnet finde føde.

Sædvanlige fredningstider af vildtet sættes ud af kraft, når der er tale om regulering. Dvs selv drægtige dyr, dyr med afkom og dyr med ændret flugtadfærd ved brunst må skydes.

Rewilding af naturarealer indebærer, at områder skal opfattes som selvregulerende enheder. Endnu er der ikke etablerede ulvebestande, der kan reducere “overproduktion” af græssere i forhold til arealets størrelse og fødegrundlag. Det vil sige, at bestanden af heste og kreaturer kan blive så stor, at afmagring og sult vil indtræffe indenfor indhegningen.

Selv om det kan være svært at forestille sig, er den tanke alligevel nærliggende, at Danmarks Jægerforbund kan have indgået aftaler om at være behjælpelige med en regulering af de “vilde” heste og kreaturer.

Lad os får frem i lyset, hvorfor Danmarks Jægerforbund går ind for indhegnede Naturnationalparker uden jagt.

Nu åbnes der op for at kunne regulere sæl

Sæler skal dog i sagens natur udgøre et erhvervsøkonomisk problem på fiskeriet efter fladfisk, hvis der skal reguleres, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin.

– Mener ministeren, at det er rimeligt, at reguleringen af gråsæler sættes på pause ved Bornholm med henvisning til habitatsdirektivet, når man i Sverige inden for samme regler fortsætter reguleringen af sæler?, dette spørgsmål har de konservatives fiskeriordfører, Per Larsen, spurgt miljøminister Lea Wermelin (S) om i folketingssalen tidligere på måneden.

Spørgsmålet er stillet i forlængelse af, at det fra 1. januar ikke længere var tilladt at regulere på bestanden af gråsæler omkring Bornholm, da kvoterne på laks og torsk i farvandet er blevet stærkt reduceret.

Nu er der kommet fra svar fra Miljøministeriet på Per Larsens spørgsmål.

Svaret:
“Habitatdirektivet sætter begrænsninger for mulighed for regulering af gråsæler. I den danske del af Østersøen vurderes bestanden af gråsælen at være stærkt ugunstig. Det betyder, at regulering af gråsælen kun kan ske, hvis gråsælen udgør en væsentlig erhvervsøkonomisk skade på fiskeriet. Med de stærkt reducerede fiskekvoter på torsk og laks i farvandet omkring Bornholm har Miljøstyrelsen vurderet, at det ikke længere er tilfældet, og at det derfor vil være i strid med habitatdirektivet at fortsætte ordningen med regulering af gråsæler. Det er derfor nødvendigt at sætte ordningen på pause.

I 2022 får fiskerne primært mulighed for at fange skrubber og andre fladfisk i farvandet omkring Bornholm, og der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig dokumentation for, at gråsælerne skader dette fiskeri i væsentligt omfang. I foråret 2022 vil Miljøstyrelsen derfor i samarbejde med DTU Aqua undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk. Formålet er at skaffe det nødvendige grundlag for at vurdere, om reguleringen af gråsæler kan genoptages til efteråret.

Når situationen ikke er den samme i Sverige skyldes dette, at bestanden i Sverige er vurderet i gunstig bevaringsstatus. Dette giver et større handlerum i forhold til habitatdirektivet. Jeg kan desuden henvise til besvarelsen af MOF alm. del svar nr. 78 og 134, som også omhandler regulering af gråsæler i Østersøen.”

Åbner for muligheden for at genindføre regulering
Ministeren og Miljøministeriet afviser ikke muligheden for, at ordningen med regulering af gråsæler kan genindføres, hvis de luffede rovdyr har en erhvervsøkonomisk betydning for fiskeriet efter skrubber og andre fladfisk. Det havde sælerne på fiskeriet efter torsk og laks, hvilket var årsagen til, at det var muligt at regulere på bestanden.

Men der er ikke tilstrækkeligt med data og dokumentation på sælernes potentielle skader på fiskeriet efter fladfisk på nuværende tidspunkt. Derfor skal Miljøministeriet og DTU Aqua nu undersøge sælskader i fiskeriet efter fladfisk.

Viser undersøgelserne, at sæler påfører væsentlig skader, så vil det være muligt at genoptage reguleringen igen til efteråret.

Kilde: FiskeriTidende.

Tiden er inde til jagt på skarv

Skarven er ikke længere en truet art, tværtimod er den blevet så overbeskyttet, at den er blevet en pestilens for mange, skriver Søren Gade (V).

Af Søren Gade
Medlem af Europa-Parlamentet
Næstformand i fiskeriudvalget.
Venstre


Skarven forvolder stor skade på fiskeriet for både lystfiskere og erhvervsfiskere. Det er blevet påvist gennem mange studier fra ind- og udland, og alverdens fiskere, lystfiskere, naturelskere og akademiske eksperter har råbt vagt i gevær længe. Nu er tiden inde til at få taget hånd om situationen.

Skarven er en beskyttet art i EU’s fugledirektiv. Det har den været siden 1980. På den tid er bestanden mangedoblet, og Miljøstyrelsen anslår, at vi alene i Danmark har op mod 30.000 ynglepar. Når der er allerflest skarv i Danmark hen mod sensommeren, mener Miljøstyrelsen af danske farvande huser helt op mod 250.000 af disse fugle!

Det er på en måde en meget positiv udvikling. Det viser nemlig, at når de europæiske lande går sammen og seriøst og målrettet sætter sig for beskytte en art, så går der ikke længe før arten er stabiliseret.

Men her stopper det positive så også. Skarven er ikke længere en truet art, tværtimod er den blevet så overbeskyttet, at den er blevet en pestilens for mange. Alene i Østersøen æder den årligt 40.000 tons fisk. Det er ikke en ubetydelig mængde fisk, der ryger i næbbet på disse fugle. Det er jo også med til at forklare, at torskekvoten nu skal reduceres med 88%.

Skarven påvirker derudover også den biodiversitet, som man er så opsat på at bevare. Skarven skelner ikke mellem, hvilke fisk den spiser. Derfor står der også truede arter på menuen såsom stalling, snæbel og bækørred. For at beskytte de arter bliver vi derfor nødt til at fjerne skarven fra listen over beskyttede fuglearter.

I Danmark kan man få dispensation til at regulere skarven ved vandløb og fiskepladser. Det er selvfølgeligt et skridt på vejen, men det er med al tydelighed ikke nok. Vi er nødt til at arbejde for, at EU som helhed anerkender skarven for, hvad den har udviklet sig til at være – en problemfugl, der skal affredes og reguleres i langt højere grad end i dag. Vi er kommet dertil, hvor vi skal have en reel jagttid på skarven.

Det er noget jeg ved, at mange af mine kollegaer i Europa-Parlamentet er enige i, og jeg vil bruge min position som næstformand i fiskeriudvalg til at blive ved med at råbe op om den sag. Skarvens beskyttelsesstatus skal ændres til gavn for både fiskebestandene, biodiversiteten og fiskern

Rødlisten manipuleres

Af fhv. statsskovrider
Bo Holst-Jørgensen, Ulfborg

Sensationsmageri, snyd på vægten, fusk og falske profeter..

Foto by Villy Jensen

Rødlister er oprindeligt lavet som sagligt funderede lister over plante- og dyrearter, der er i risiko for at uddø. Fra 2010 til 2019 er antallet af rødlistede arter i Den Danske Rødliste steget fra 2.262 til 4.439. Altså med 96%. De fleste forledes dermed til at tro, at artsudviklingen er helt i skoven. Men ændringen skyldes langt overvejende (eller udelukkende) ændringer i metodikken. Rødlisten er i stigende grad blevet et politisk dokument, der fortegner naturens sande tilstand.

Skarv, Sæl og Odder giver problemer

Der findes næsten ikke et vandløb med en ørredbestand der ikke også har fået en stor bestand af skarv..og nogen med odder som fast inventar.

Skarv m/smolt i maven

De vandløb med udmunding i Limfjorden venter evt overlevende Smolt på bestanden af sæl på vej mod Kattegat – billede af maveindhold stammer fra Karupå Systemet.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..


Midt i November sad der midt i Voerså 4 stk skarv på flydebroerne til optagne joller.

Det hjælper jo ikke meget på ørredudsætning og gydebankerne hvis skarven bare får lov ar hærge i vandløb samt de kystnært områder, det bliver jo konsekvensen når havet som for 30 år siden ikke længere kan levere føde til så store bestande af hhv Skarv, Sæl og Odder som vi oplever i disse år – så det er ikke så mærkelig at havørredbestanden i visse områder er for nedadgående hvad opgangsfisk angår.

Kilde: Jens Ole Andersen