Vildtforvaltningsrådet havde 06.12-2021 årets sidste møde, hvor indstillingen for de kommende jagttider blev fastlagt, ligesom der blev givet anbefalinger til ministeren om ændringer af vildtskadebekendtgørelsen, oprettelse af reservat ved Omø Stålgrunde og fordeling af jagttegnsmidlernes merprovenu – Klokken 15 i går eftermiddag var mødet slut, og dermed foreligger der en indstilling til de kommende jagttider for årene 2022-2024, men også vildtskadebekendtgørelsen og oprettelse af et reservat ved Omø Stålgrunde har stor betydning for de danske jægere.
Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS
DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..
Ændring af jagttider på fugle
Vildtforvaltningsrådet har været igennem en revision af jagttiderne med fokus på udvalgte ”opmærksomhedsarter”
Det, der har kendetegnet denne jagttidsrevision, har været drøftelser af arter i tilbagegang som f.eks. hare, agerhøne og edderfugl, men også manglende data på en lang række arter – især på rovpattedyrene og ikke mindst manglende forvaltningsplaner i AEWA-regi har fyldt en del.
Helt konkret er Vildtforvaltningsrådet blevet enige om at indstille til ministeren at udvide jagttiden på canadagås i august i lighed med nugældende regler for grågås (på landarealer (omdriftsarealer) minimum 300 meter fra vådområder for at mindske forstyrrelsen af andre vandfugle), mens vi for de næste to år indstiller at indskrænke jagtmulighederne for edderfugl med henblik på at mindske afskydningen
Det skyldes ganske enkelt, at en forvaltningsplan og en Adaptive Harvest Managementplan for edderfugl i AEWA-regi, som ellers er et krav for, at der kan tillades jagt, ikke er endeligt på plads. Baggrunden herfor er slet og ret, at planen, som ligger i kladde, ikke er blevet godkendt, da de møder, hvor den skulle godkendes, er blevet aflyst pga. COVID-19.
Der er derfor aftalt, at der skal ske en reduktion af afskydningen af edderfugl i Danmark. Det vil ske ved, at jagten på edderfugl i de kommende to år stoppes i de EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor edderfuglen er på udpegningsgrundlaget, idet disse områder må betragtes som kerneområder for edderfugl i Danmark.
Edderfugl som udpegningsart i EF-fuglebeskyttelsesområder
Fra ”Oversigt over Fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag 31/12 2012”
I følgende 18 EF-fuglebeskyttelsesområder er edderfuglen på udpegningsgrundlaget og dermed fredet de
kommende 2 år:
• Aalborg Bugt – nordlig del
• Aalborg Bugt – østlige del
• Læsø – sydlige del
• Randers og Mariager fjorde og Aalborg Bugt – sydlige del
• Stavns Fjord
• Farvandet nord for Anholt
• Horsens Fjorde og Endelave
• Lillebælt
• Vadehavet
• Flensborg Fjord og Nybøl Nor
• Sydfynske Øhav
• Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland
• Vresen og havet mellem Fyn og Langeland
• Sejerø Bugt og Nekselø
• Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø
• Sprogø og Halsskov Rev
• Havet mellem Korshage og Hundested
• Saltholm og omliggende hav
Trods internationale krav har en konstruktiv dialog med DOF afværget et totalt stop for jagt på edderfugl, hvorfor jagten på edderfuglehanner kan fortsætte som nu i resten af landet, da jagten grundlæggende betragtes som bæredygtig af DCE
Når den internationale forvaltningsplan er vedtaget, tages edderfuglen på ny op i Vildtforvaltningsrådet til midtvejsevalueringen i 2023.
Derfor vil jeg gerne takke jægerne for deres store indsats med indsamling af data, opsætning af edderfugleshelters og bekæmpelse af invasive rovpattedyr. Alle tiltag, der enten bidrager med vigtig viden om eller konkret handling for de levende bestande af edderfugle.
Vildtforvaltningsrådet indstiller desuden, at der skal arbejdes med genopretningsplaner for bestandene af hare og agerhøne. I forventning om, at genopretningsplanerne er udarbejdede, vil arterne blive behandlet på midtvejsevalueringen om to år, så både hare og agerhøne i større antal kan komme tilbage i det danske landskab.
Det vil omfatte, at der fremadrettet skal udføres konkrete tællinger af de levende bestande, og her vil jægerne få en væsentlig rolle, for ad den vej at fastholde jagttiden, da vildtudbyttestatistikken ikke fremover kan levere de nødvendige data for at afgøre, om jagten nationalt og lokalt er bæredygtig.
Ændring af jagttider på pattedyr
Jagten på husmår indstilles som følge af den betydelige usikkerhed om bestandens bæreevne. Det indebærer, at husmåren alene kan reguleres i medfør af bekendtgørelsen for skadevoldende vildt. Husmåren tages på ny op i Vildtforvaltningsrådet til midtvejsevalueringen i 2023.
Hos pattedyrene er det kun husmåren, der bliver påvirket af de nye jagttider, men det er mildest talt skuffende, at jagten konkluderes som ikke bæredygtig af DCE, når der mangler data, som kan bakke denne konklusion op
Så havde det været på sin plads, at DCE sikrede de nødvendige data. Jægerne bør bidrage med data, så der kan afdækkes, om der kan drives bæredygtig jagt på husmår i fremtiden.
I forhold til hjortevildtet indstilles der ingen ændringer. Vi står uforstående over for, at de øvrige i Vildtforvaltningsrådet ikke har villet ændre på jagttiderne for hjortevildtet, men har villet vente til arealkravet er indført. Vi havde gerne set, at de konkrete ønsker til jagttid på hind/då og kalv var blevet indfriet i år. Et godt eksempel er de bornholmske jægere, der længe har ønsket jagttid.Sluttelig er der de arter, der i dag ikke er jagttid på. Her kommer der ikke udvidelser denne gang, da der ikke fra nogen af de øvrige medlemmer af Vildtforvaltningsrådet har været opbakning til at se på jagttid for yderligere arter, selv om DCE har vurderet, at en jagttid kunne være bæredygtig.
Uændrede reguleringsregler for ræv
Vildtforvaltningsrådet har besluttet at fremsende en indstilling til ministeren om revision af vildtskadebekendtgørelsen, hvor et flertal i rådet foreslog, at reglerne for regulering af ræv fortsætter som hidtil.Det er tilfredsstillende af hensyn til at minimere bureaukratiet, at der blev indstillet til ministeren, at der fortsat ikke skal søges om tilladelse til regulering af ræv og andre rovpattedyr.
Projekter for jagten
Vildtforvaltningsrådet skulle også tage stilling til anvendelsen af et merprovenu på 3,9 mio. kr. i 2022, som endnu ikke er prioriteret. Miljøminister Lea Wermelin ønskede, at Vildtforvaltningsrådet kom med en anbefaling til prioritering af den overskydende pulje blandt fem projekter, som Miljøstyrelsen har udarbejdet projektforslag på:
Forøgelse af budgettet til tilskudsordningen for etablering af vådområder og vandhuller. Klarlægning af biotopplanernes effekt på naturindholdet i landbrugslandet
Åben ansøgningsrunde for jagt- og vildtprojekter
Forøgelse af tilsagnsrammen for den eksisterende tilskudsordning ’Plant for vildtet’ Undersøgelser af effekten af skud med bue sammenlignet med skud med riffel med fokus på bl.a. afblødningstiden
I den forbindelse blev rådets medlemmer bedt om at udtrykke deres prioritering, hvilket resulterede i, at jægerforbundet pegede på tilskudsordningen for etablering af vådområder og vandhuller, klarlægning af biotopplanernes effekt på naturindholdet i landbrugslandet samt effektundersøgelser af skud afgivet med bue kontra riffel.
Natur- og vildtreservat ved Omø Stålgrunde
Jægerforbundet har foreslået oprettelse af et natur- og vildtreservat i området Omø Stålgrunde for at beskytte områdets havfugle og deres levesteder. Ikke mindst af hensyn til de pressede edderfugle i de danske farvande.På den baggrund er jeg naturligvis meget tilfreds med, at Vildtforvaltningsrådet indstiller til Miljøstyrelsen at bringe sagen ind i reservatgruppen, for derigennem at undersøge fundamentet for at udpege et natur- og vildtreservat i det nyudpegede EF-fuglebeskyttelsesområde, herunder vurdere, hvilke aktiviteter der bør reguleres i området
De danske havfugle og deres levesteder, herunder fødegrundlaget er under massivt pres. Derfor skal vi som ansvarlig grøn organisation bidrage til at vende den udvikling gennem f.eks. at foreslå et natur- og vildtreservat i dette internationalt meget vigtige raste- og fourageringsområde for havfugle. Vi forventer at se på reservatmulighederne i hele det nye fuglebeskyttelsesområde ved Omø Stålgrunde.
