Tag kommerciel jagt på fasaner, agerhøns og gråænder ud af Jagt- og Vildtforvaltningsloven

Dansk Land- og Strandjagt af 1991 indstilling vedr. udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder. Til Miljøministeren og Miljø- og Fødevareudvalget kan læses her.

Til: Miljøministeren og Miljø- og Fødevareudvalget.

Fra: Dansk Land- og Strandjagt af 1991. (DLS)

DLS har taget udgangspunkt i gældende bekendtgørelser § 14 bilag 2 og biotopplan på Miljøstyrelsens hjemmeside på nedenstående link.

https://mst.dk/friluftsliv/jagt/udsaetning-og-indfangning/indberetning-for-udsaetning-af-fasan-agerhoene-og-graaand/

https://mst.dk/friluftsliv/jagt/udsaetning-og-indfangning/biotopplaner/

Forslag fra DLS kategoriseret som ændringer og uændret:

Ændringer til nuværende bekendtgørelser og biotopplan:

  • Det er Miljøstyrelsens ansvar, at salg og formidling af levende fasaner, agerhøns og gråænder bliver registreret efter gældende lovgivning og håndhævelse af dette i CHR-registeret.
  • Kommerciel jagt med salg for øje på fasaner, agerhøns og gråænder drevet af jagtvæsener har karakter af landbrugsdrift. Derfor tages udsætninger drevet af jagtvæsener ud af jagt og vildtforvaltningsloven og lægges ind under Landbrugsloven hørende til Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri.

Begrundelse for ændring:

Mørketal eller uoverensstemmelser af salg og formidling af levende fasaner, agerhøns og gråænder i forhold til indberetninger til vildtudbytte statistik bør ikke føre til nye lovindgreb. Det er til enhver tid Miljøministeriets ansvar, at indberetninger er fyldestgørende/retningsvisende i CHR-registeret.

Begrundelsen for at lægge kommerciel jagt drevet af jagtvæsener på fasaner, agerhøns og gråænder ind under landbrugsloven er, at denne form for jagt er en driftsgren udelukkende med økonomi for øje.

Dermed ikke sagt udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder med kommerciel jagt for øje ikke kan bidrage til større biodiversiteten i form af biotopforbedringer i nærområderne. Det er nødvendigt at jagtvæsener med kommerciel jagt for øje, selv kommer til at stå til ansvar for bæredygtig jagt og adskilles fra den rekreative jagt uden salg af udsatte fugle fremadrettet.

Udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder med kommerciel jagt for øje og almindelige udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder med rekreativ jagt for øje under gældende bekendtgørelser § 14 bilag 2, skal derfor ikke sammenlignes fremadrettet.

Uændret:

  • Ingen udfasning af fasaner, agerhøns og gråænder.

Begrundelse for uændret:

Udsætning af små vildtbestande i form af fugle er med til at opretholde en god biodiversitet i den danske fauna.

Udsætning af fugle, her tænkes især på fasan og agerhøns, er også med til at øge naturindholdet i det åbne land i form af vildt plantninger, insektvolde og andre biodiversitetsfremmende tiltag. Disse tiltag forbedrer ikke kun biotoperne for de udsatte fugle, men også biotoperne for den generelle fauna, ikke mindst insekter, krybdyr, pattedyr og andre fugle.

En udfasning af udsætning af fasaner og agerhøns vil bremse eller helt stoppe disse naturforbedrende tiltag.

Etablering af minivådområder, vådområder og lavbundsprojekter er ikke kun biotopforbedrende tiltag for gråanden, men skaber også større biodiversitet ved at forbedre biotoperne for andre fugle og pattedyr, padder, fisk og insekter. Samtidig er disse tiltag også med til at binde CO2 og skal derfor også indtænkes i klimaindsatsen.

Såfremt udsætning af gråænder udfases, vil etableringen af disse naturforbedrende tiltag bremses eller helt stoppe.

Knud Marrebæk.

Landsformand Dansk Land- og Strandjagt af 1991.

Regulering eller hegn?

Landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt 1991 kommenterer artiklen ”Hellere regulering end mere hegn til krondyr” der blev bragt i Effektivt Landbrug den 22. oktober.

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) mener ikke at Landbrug & Fødevarer (L & F) reelt er interesseret i at løse de stigende problemer med kronvildtskader som flere landmænd oplever på deres marker i Djursland, Vestjylland og andre steder. I takt med den stigende bestand af kronvildt, begynder flere landmænd nu i frustration at vildtsikre deres marker med elhegn. Hegn er ikke en fremtidssikret løsning imod kronvildt, hegn flytter bare problemet over til naboen. De sidste 15 år er udbyttet på kronvildt gået fra ca. 4.400 til ca. 9.600, og for dåvildt er udbyttet gået fra ca. 4.400 til ca. 10.300 altså mere end fordobling for begge arter. DLS mener ikke at lokale jagttider på kronkalve og kronhinder bliver udnyttet fuldt ud inden for rammerne af de generelle jagttider giver muligheder for, f.eks. med muligheden for skumringsjagt på op til 1 time før solnedgang og op til 1 time efter solnedgang. Langt de fleste lokale jagttider på kalve slutter endvidere den 31/1 selvom de generelle jagttider på kronkalve er sat til 29/2. Det er helt forkert, at de generelle jagttider ikke udnytters, og at skumringsjagt på både hinder og kronkalve ikke udnyttes i videre udstrækning senere på året i problemområderne.

Selvom der er stigende problemer med kronvildt for deres medlemmer, holder Landbrug & Fødevarer fast i sin beslutning fra 2016 igennem Vildtforvaltningsrådet (VFR) om indstilling af arealkrav for kronhjorte med 1 hjort for hver påbegyndt 100 ha og for dåvildt 1 dåhjort for hver påbegyndt 50 ha til Miljøministeriet.

Indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet om arealkrav er bort faldet 2 gange af Miljøministeriet, først gang af en blå regering i 2016 og anden gang i 2021 af en rød regering. Alligevel fastholder L & F sin beslutning om at støtte arealkrav. VFR mener i øvrigt at arealkravet isoleret set ikke kan indfri målsætningerne for kronvildtforvaltningen, men snarere har til formål at hæmme ”de brodne kar” som VFR mener driver uetisk jagt. Der skal fremhæves her, at der ikke er tale om ulovlig jagt, men udelukkende om hvem VFR mener har ret til at nedlægge hjorte.

Hvis man antog at arealkrav blev en del af forvaltningen og man vil nedbringe bestanden af kronvildt de steder hvor bestanden er blevet for stor. Vil afskydningen af hundyr (hinder) blive for stor i forhold til handyr (hjorte), 10 hjorte på 1000 ha forslår ingenting. Kronvildtet adfærd er at de opholder sig i skovene om dagen og når de kommer ud og fouragere(spiser), er det på de nærliggende marker.  Arealkrav vil kun medvirke til at skævvride kønsfordelingen negativt mellem hundyr og handyr.

DLS kan oplyse, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, der ikke indeholder en bemyndigelse til at ministeren kan udstede regler om arealkrav på kron- og dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring. Indførelse af arealkrav vil være at betegne som et intens indgreb i ejendomsretten UDEN fuldstændig erstatning. Mange ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter.

 I 2019 og 2020 har lokalforeningen DLS Thy-Mors under landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt, forgæves bragt spørgsmålet om arealkrav med de problemstillinger som DLS her redegør for, op på LandboThy’s generalforsamling. Inden de fusionerede med landboforeningerne Limfjord og Lemvig til Fjordland, som det hedder i dag.

Men bestyrelsen i LandboThy ønskede ikke at bringe 2 vigtige spørgsmål med videre til primærbestyrelsen L & F, hvor man drøfter forhold der vedrører landmænd. Lodsejernes ejendomssikrede jagtret og at arealkrav på hjorte kun vil føre til stigende markskader. Tværtimod så går Landbothy’s bestyrelsen ind for L & F’s forslag om arealkrav. Derfor virker det kun som en syltekrukke når repræsentanter fra lokale/regionale foreninger og L & F mødes med landmænd, der oplever stigende markskader på deres ejendomme.

De kommende Naturnationalparker og EU’s mål om 30 pct. beskyttet natur – heraf 10 pct. strengt beskyttet – både på land og på vand, hvad skal der ske med jagten der. Der er lagt op til at krondyrene kan yngle i fred og med frit slag til mæske sig i landbrugsafgrøder.

Det virker besynderligt at Landbrug & Fødevare arbejder for arealkrav, mens medlemmerne oplever store problemer med stigende markskader og fremtiden kun vil forværre problemet.

Landsformand Knud Marrebæk

Dansk Land- og Strandjagt 1991

Arealkrav kræver en lovændring, som vil have karakter af ekspropriation.

Landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt håber du/partiet vil svare tilbage på vores henvendelse om advokatundersøgelsen foretaget af INTERLEX Advokaterne i Aarhus af vildtforvaltningsrådets forslag til indførelse af arealkrav i kronvildtforvaltningen.

Indførsel af arealkrav i kronvildtforvaltningen kræver en lovændring af jagt- og vildtforvaltningsloven. Lovændringen har karakter af ekspropriation uden fuldstændig erstatning og vil derfor kunne medføre et betydeligt antal erstatningssager. Indførsel af arealkrav vil tillige med IKKE kunne opfylde formålet om en større andel kronhjorte, hvilket både Vildtforvaltningsrådet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har anerkendt, og lovændringen er derfor disproportional.

Det er ikke usandsynligt at jagt- og vildtforvaltningsloven ændres, men folketinget kommer ikke uden om grundlovens § 73 om ejendommens ukrænkelighed , der har følgende ordlyd ”Ejendommens retten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”

I Danmark indløser omkring 170.000 mænd og kvinder jagttegn hvert år. Hvis politikerne på Christiansborg vil tage et opgør på et så centralt emne som ”jagtretten” har jægerne i Danmark ret til at vide, hvor politikerne står i forhold til arealkrav. !

DLS mener det er legitimt at spørge nuværende og kommende folketingsmedlemmer om en mulig indførelse af arealkrav på kronhjorte. !

Svaret vil blive offentliggjort på Dansk Land- og Strandjagt hjemmeside, da forslaget kommer til at berøre jægere og lodsejere i Danmark.

Resume:

Kontroversielt forslag om indførelse af arealkrav på hjortejagt var ikke med, da Mette Frederiksen præsenterede regerings lovprogram under folketingets åbning sidste år den 5. oktober 2021. Statsministeren forklarede de manglende planer, for at undersøge konsekvenser af arealkrav og derefter ændre lovgivningen med, at regeringen ønsker at lægge mere fokus på færre love dengang i 2021.

Vildtforvaltningsrådet forventer derfor nu, en ny tidsplan fra ministeriet hvor lovforslaget kan komme med i lovprogrammet til folketinget i nærmeste fremtid.

Dansk Land- og Strandjagt mener ikke Miljøministeriet har forholdt sig til høringssvaret fra Advokatundersøgelsen af arealkrav på hjorte, foretaget af INTERLEX Advokaterne i Aarhus der blev sendt til Miljøministeriet sidste år den 19. august 2021. Der forelægger ikke på dags dato et høringsnotat på høringssvaret.

Advokatundersøgelsen foretaget af INTERLEX Advokaterne i Aarhus med bilag kan læses nederst på siden.

Knud Marrebæk

Landsformand.

Dansk Land- og Strandjagt 1991.

Formand@dls-jagt.dk

Tlf. 61609292

CO2 og biodiversitet

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) går ind for, at sorte energikilder udfases over tid til grønne energiformer i forbindelse med den grønne omstilling. Det handler om at mindske CO2-udledningen til atmosfæren og sikre grøn energi til fremtiden.

Grøn energi er en fællesbetegnelse for energiformer som bio-, vand-, sol-, og vindenergi. Placeringen af disse anlæg skal selvfølgelig være steder, hvor der bliver taget højde for naturen, biodiversiteten og vildtet.

Grøn energi

Biodiversitet
Det var på FN’s verdenstopmøde i Rio de Janeiro i 1992, at der blev aftalt en biodiversitetskonvention med det formål at bevare den biologiske mangfoldighed. 176 lande underskrev dengang aftalen.

Biodiversitet betyder “variationen i den levende natur”, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Biodiversiteten vil altid forekomme forskelligt når man snakker om skovarealer, landbrugsarealer og naturarealer.

Folketingsvalget i 2019 blev udråbt som Danmarks historiens første klimavalg. Valgløfterne var blandt andet planer om grønne tiltag såsom 75.000 ha urørt skov og naturnationalparker, der er aftalt til i første omgang at blive på tilsammen 25.000 ha.

Naturnationalparker

DLS bakker op om tiltag, der kan forøge den biodiversitet, vi har i naturen til glæde for vildtet og brugere af naturen. Det er imidlertid også vigtigt, at de tiltag, man ønsker for at fremme biodiversiteten, skal hvile på et fagligt grundlag.

Der skal være “license to operate” for vildtet og jægerne i naturen, som DLS er talerør for. Vildtet skal ikke være hegnet inde, men skal kunne bevæge sig frit i den natur, vi allerede har skabt, og Naturstyrelsens arealer er som udgangspunkt et åndehul for vildtet, hvor dyrene skal kunne finde fred og ro. Det er også naturligt, at jægerne skal være en del af reguleringen af vildt, der har en jagttid. Ligesom det er naturligt, at vildt i tilbagegang skal fredes for en periode, indtil der igen kan udøves bæredygtigt jagt. Jagt har altid været en del af mennesket historie.

Symbolpolitik
Det faglige grundlag for bedre biodiversitet i urørt skov, i den målestok, som der er lagt op til med 75.000 ha, halter. En tysk undersøgelse viser, at biodiversiteten for 15 artsgrupper er højere i dyrket skov end i urørt skov. For at sætte den urørte skov i perspektiv, svarer 75.000 ha til 12 % af skovarealet. Urørt skov vil også føre til mangel på træ til byggeri, møbler og energi, som ovenikøbet skal hentes i udlandet fremover. Træ, der forgår i urørte skove til sammenligning med træ der vokser i produktionsskove, vil tillige trække CO2-regnskabet den forkerte vej i urørte skove. Det vedkender klima- og energiminister Dan Jørgensen og Miljøminister Lea Wermelin da også, sidstnævnte udtalte at træerne vokser jo ikke ind i himlen.

Naturnationalparker (NNP) er blevet indført som en del af regeringens naturpakke, og rødlisten blev direkte brugt som argumentation. DLS mener det er en rødlistemanipulationen der blev italesat af Miljøminister Lea Wermelin: “42 procent er nu optaget på rødlisten, tallene sætter to streger under at vores natur er i krise”, og Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding: “Dobbelt så mange arter som for ti år siden er nu i fare for at forsvinde, viser den nye rødliste. 4.439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2.262 i den tidligere, udviklingen fra 28 procent rødlistede arter i 2010 til 41,6 procent i 2019 er bekymrende”.

Rødlisten laves af Nationalt center for Miljø og Energi på Århus Universitet og af Miljøstyrelsen. Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation (IUCN) har udtalt på deres anbefaling, at man kun anvender rødlisteindekset til at sammenligne to rødlister og ikke andre formål. At sammenligne arter vurderet på begge rødlister er den eneste meningsfulde måde at sammenligne to rødlister på og fagligt set den mest objektive. At bruge udvidelsen fra 2.262 til 4.439 på rødlisten til at advokere for, at naturen er i tilbagegang, er ren og skær manipulation. Forøgelsen af rødlisten i 2019 til 4.439 har man ingen sammenligningsgrundlag med da der kun var 2.262 arter med i 2010.

DLS mener, at den biodiversitet, der er opbygget over mange år i de områder, der skal udlægges til NNP, bliver trådt under fode, for at regeringen skal fremstå som nutidens største klimaparti. NNP giver ikke bedre natur end den eksisterende, det er bare noget andet natur med en anden biodiversitet. NNP er heller ikke fremkommet ved faglig dokumentation, men er et rewildingeksperiment udviklet af en håndfuld biologer, der er blevet betalt af Åge Jensens fond med et vederlag på 3 millioner.

Miljøministeriet har ikke fået konsekvensberegnet naturændringen for hvert NNP af de beskyttede arter og landskabstyper inden for Natura 2000 områderne ifølge EU’s habitats krav. Løs snak om biodiversitetens rivende tilbagegang er ikke tilstrækkeligt for EU. Det skal bevises eller sandsynliggøres ud fra videnskabelige kriterier, at forvaltningstiltagene ikke skader det naturbeskyttede. Regeringen har ignoreret EU’s habitatskrav.

Det undrer DLS, at Vildtforvaltningsrådet ikke har taget afstand fra tilblivelsen af NNP. Det burde ligge til højrebenet for Vildtforvaltningsrådet, at det ikke er acceptabelt, at man indhegner natur og vildt, der er i god gænge, med forringet dyrevelfærd til følge for både vildt og tamdyr, sidstnævnte som man vil udsætte i NNP og med ny lov L229. Handler passiviteten mon om, at Vildtforvaltningsrådet, der er nedsat af Miljøministeriet, føler sig presset til at bistå regeringen i sit ønske om at fremstå som nutidens grønneste parti i en klimatid?

Konklusion
Den grønne omstilling, hvor man vil gå fra sort energi til grøn energi giver god menig. Det handler om at mindske CO2 til atmosfæren og at forberede sig på i god tid på teknologier, der kan løfte den grønne energi.

Biodiversiteten og naturen er uomtvistelig i tilbagegang over hele kloden i takt med, at befolkningstilvæksten øges over hele verdenen. Store naturområder forsvinder i takt med skovning i Amazonas, udvidelse af landbrug til at mætte den stigende befolkning og inddragelse af landområder til byer og infrastruktur. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan udlægges mere ny natur, mere ny skovrejsning, etablering af vandhuller og mange andre forskellige tiltag, der kan forbedre variationen i den levende natur.

De 888 millioner, der blev afsat til NNP, burde i stedet havde været brugt til ny natur i stedet for at omdanne allerede eksisterende natur, der har en velfungerende biodiversitet.

Knud Marrebæk
Landsformand, Dansk Land- og Strandjagt.

Placering af 10 nye naturnationalparker offentliggøres torsdag

Bruttolisten på 21 naturnationalparker bliver torsdag skåret ned til de endelige 10.

Hvor på kortet skal Danmarks 10 nye naturnationalparker placeres?

Det løfter miljøminister Lea Wermelin sløret for sammen med ordførere fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet på et pressemøde i København torsdag klokken 8.30.

Udvælgelsen af de 10 nye naturnationalparker sker som led i udmøntningen af Natur- og Biodiversitetspakken, hvor der er afsat 888 millioner kroner til at give dansk natur et historisk løft.

Placeringen af de første fem naturnationalparker er allerede besluttet. De skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

Det var egentlig meningen, at den endelige placering af de 10 nye naturnationalparker ud fra en bruttoliste på 21 skulle være fastlagt i december, men det blev her udskudt til i år grundet de mange henvendelser myndighederne sidste år fik. 

Kilde: Landbrugsavisen

Husk indberetning af udsat vildt

Husk indberetning af udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder digitalt til Miljøstyrelsen senest en uge efter udsætning. Udsætter man flere arter skal de indberettes efter hvert art. Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 14 og bilag 2

Hvis man vil udsætte mere end 100 fugle, skal man have gennemgået et kursus i udsætning godkendt af Miljøstyrelsen. Man har altid ret til at udsætte en fasan eller agerhøne pr. ha. Ejendomme under 100 ha kan frit udsætte op til 100 fugle, vil man udsætte flere end 100 skal man gennemføre en biotopplan også.

Reglerne for udsætning ag gråænder fremgår det af § 14 stykke 3 at man må udsætte 1 ælling pr. 150 kvm åben ubevokset vandoverflade eller 1 voksen and pr. 300 kvm.

Fuglene må udsættes for gråænder 1. april til 31. juli. Fasaner 1. april til 31. august. Agerhøns 1. april til 15. august.

Indberetning påhviler lodsejerens ansvar, andre kan dog indberette på vegne af ejeren.

Indstilling af jagttiderne nu på plads

Vildtforvaltningsrådet havde 06.12-2021 årets sidste møde, hvor indstillingen for de kommende jagttider blev fastlagt, ligesom der blev givet anbefalinger til ministeren om ændringer af vildtskadebekendtgørelsen, oprettelse af reservat ved Omø Stålgrunde og fordeling af jagttegnsmidlernes merprovenu – Klokken 15 i går eftermiddag var mødet slut, og dermed foreligger der en indstilling til de kommende jagttider for årene 2022-2024, men også vildtskadebekendtgørelsen og oprettelse af et reservat ved Omø Stålgrunde har stor betydning for de danske jægere.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..

Ændring af jagttider på fugle
Vildtforvaltningsrådet har været igennem en revision af jagttiderne med fokus på udvalgte ”opmærksomhedsarter”

Det, der har kendetegnet denne jagttidsrevision, har været drøftelser af arter i tilbagegang som f.eks. hare, agerhøne og edderfugl, men også manglende data på en lang række arter – især på rovpattedyrene og ikke mindst manglende forvaltningsplaner i AEWA-regi har fyldt en del.

Helt konkret er Vildtforvaltningsrådet blevet enige om at indstille til ministeren at udvide jagttiden på canadagås i august i lighed med nugældende regler for grågås (på landarealer (omdriftsarealer) minimum 300 meter fra vådområder for at mindske forstyrrelsen af andre vandfugle), mens vi for de næste to år indstiller at indskrænke jagtmulighederne for edderfugl med henblik på at mindske afskydningen

Det skyldes ganske enkelt, at en forvaltningsplan og en Adaptive Harvest Managementplan for edderfugl i AEWA-regi, som ellers er et krav for, at der kan tillades jagt, ikke er endeligt på plads. Baggrunden herfor er slet og ret, at planen, som ligger i kladde, ikke er blevet godkendt, da de møder, hvor den skulle godkendes, er blevet aflyst pga. COVID-19.

Der er derfor aftalt, at der skal ske en reduktion af afskydningen af edderfugl i Danmark. Det vil ske ved, at jagten på edderfugl i de kommende to år stoppes i de EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor edderfuglen er på udpegningsgrundlaget, idet disse områder må betragtes som kerneområder for edderfugl i Danmark.

Edderfugl som udpegningsart i EF-fuglebeskyttelsesområder
Fra ”Oversigt over Fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag 31/12 2012”
I følgende 18 EF-fuglebeskyttelsesområder er edderfuglen på udpegningsgrundlaget og dermed fredet de
kommende 2 år:

• Aalborg Bugt – nordlig del
• Aalborg Bugt – østlige del
• Læsø – sydlige del
• Randers og Mariager fjorde og Aalborg Bugt – sydlige del
• Stavns Fjord
• Farvandet nord for Anholt
• Horsens Fjorde og Endelave
• Lillebælt
• Vadehavet
• Flensborg Fjord og Nybøl Nor
• Sydfynske Øhav
• Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland
• Vresen og havet mellem Fyn og Langeland
• Sejerø Bugt og Nekselø
• Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø
• Sprogø og Halsskov Rev
• Havet mellem Korshage og Hundested
• Saltholm og omliggende hav

Trods internationale krav har en konstruktiv dialog med DOF afværget et totalt stop for jagt på edderfugl, hvorfor jagten på edderfuglehanner kan fortsætte som nu i resten af landet, da jagten grundlæggende betragtes som bæredygtig af DCE

Når den internationale forvaltningsplan er vedtaget, tages edderfuglen på ny op i Vildtforvaltningsrådet til midtvejsevalueringen i 2023.

Derfor vil jeg gerne takke jægerne for deres store indsats med indsamling af data, opsætning af edderfugleshelters og bekæmpelse af invasive rovpattedyr. Alle tiltag, der enten bidrager med vigtig viden om eller konkret handling for de levende bestande af edderfugle.

Vildtforvaltningsrådet indstiller desuden, at der skal arbejdes med genopretningsplaner for bestandene af hare og agerhøne. I forventning om, at genopretningsplanerne er udarbejdede, vil arterne blive behandlet på midtvejsevalueringen om to år, så både hare og agerhøne i større antal kan komme tilbage i det danske landskab.

Det vil omfatte, at der fremadrettet skal udføres konkrete tællinger af de levende bestande, og her vil jægerne få en væsentlig rolle, for ad den vej at fastholde jagttiden, da vildtudbyttestatistikken ikke fremover kan levere de nødvendige data for at afgøre, om jagten nationalt og lokalt er bæredygtig.

Ændring af jagttider på pattedyr
Jagten på husmår indstilles som følge af den betydelige usikkerhed om bestandens bæreevne. Det indebærer, at husmåren alene kan reguleres i medfør af bekendtgørelsen for skadevoldende vildt. Husmåren tages på ny op i Vildtforvaltningsrådet til midtvejsevalueringen i 2023.

Hos pattedyrene er det kun husmåren, der bliver påvirket af de nye jagttider, men det er mildest talt skuffende, at jagten konkluderes som ikke bæredygtig af DCE, når der mangler data, som kan bakke denne konklusion op

Så havde det været på sin plads, at DCE sikrede de nødvendige data. Jægerne bør bidrage med data, så der kan afdækkes, om der kan drives bæredygtig jagt på husmår i fremtiden.

I forhold til hjortevildtet indstilles der ingen ændringer. Vi står uforstående over for, at de øvrige i Vildtforvaltningsrådet ikke har villet ændre på jagttiderne for hjortevildtet, men har villet vente til arealkravet er indført. Vi havde gerne set, at de konkrete ønsker til jagttid på hind/då og kalv var blevet indfriet i år. Et godt eksempel er de bornholmske jægere, der længe har ønsket jagttid.Sluttelig er der de arter, der i dag ikke er jagttid på. Her kommer der ikke udvidelser denne gang, da der ikke fra nogen af de øvrige medlemmer af Vildtforvaltningsrådet har været opbakning til at se på jagttid for yderligere arter, selv om DCE har vurderet, at en jagttid kunne være bæredygtig.

Uændrede reguleringsregler for ræv
Vildtforvaltningsrådet har besluttet at fremsende en indstilling til ministeren om revision af vildtskadebekendtgørelsen, hvor et flertal i rådet foreslog, at reglerne for regulering af ræv fortsætter som hidtil.Det er tilfredsstillende af hensyn til at minimere bureaukratiet, at der blev indstillet til ministeren, at der fortsat ikke skal søges om tilladelse til regulering af ræv og andre rovpattedyr.

Projekter for jagten
Vildtforvaltningsrådet skulle også tage stilling til anvendelsen af et merprovenu på 3,9 mio. kr. i 2022, som endnu ikke er prioriteret. Miljøminister Lea Wermelin ønskede, at Vildtforvaltningsrådet kom med en anbefaling til prioritering af den overskydende pulje blandt fem projekter, som Miljøstyrelsen har udarbejdet projektforslag på:

Forøgelse af budgettet til tilskudsordningen for etablering af vådområder og vandhuller. Klarlægning af biotopplanernes effekt på naturindholdet i landbrugslandet
Åben ansøgningsrunde for jagt- og vildtprojekter
Forøgelse af tilsagnsrammen for den eksisterende tilskudsordning ’Plant for vildtet’ Undersøgelser af effekten af skud med bue sammenlignet med skud med riffel med fokus på bl.a. afblødningstiden

I den forbindelse blev rådets medlemmer bedt om at udtrykke deres prioritering, hvilket resulterede i, at jægerforbundet pegede på tilskudsordningen for etablering af vådområder og vandhuller, klarlægning af biotopplanernes effekt på naturindholdet i landbrugslandet samt effektundersøgelser af skud afgivet med bue kontra riffel.

Natur- og vildtreservat ved Omø Stålgrunde
Jægerforbundet har foreslået oprettelse af et natur- og vildtreservat i området Omø Stålgrunde for at beskytte områdets havfugle og deres levesteder. Ikke mindst af hensyn til de pressede edderfugle i de danske farvande.På den baggrund er jeg naturligvis meget tilfreds med, at Vildtforvaltningsrådet indstiller til Miljøstyrelsen at bringe sagen ind i reservatgruppen, for derigennem at undersøge fundamentet for at udpege et natur- og vildtreservat i det nyudpegede EF-fuglebeskyttelsesområde, herunder vurdere, hvilke aktiviteter der bør reguleres i området

De danske havfugle og deres levesteder, herunder fødegrundlaget er under massivt pres. Derfor skal vi som ansvarlig grøn organisation bidrage til at vende den udvikling gennem f.eks. at foreslå et natur- og vildtreservat i dette internationalt meget vigtige raste- og fourageringsområde for havfugle. Vi forventer at se på reservatmulighederne i hele det nye fuglebeskyttelsesområde ved Omø Stålgrunde.

Forslag til generelle jagttider for klovbærende vildt

I det følgende er der primært lagt vægt på en begrundelse for ændring af jagttiderne for kronvildt, da denne art har et klart forvaltningsmål, vedtaget af Vildtforvaltningsrådet i 2004, som det dog ikke er lykkedes at opfylde til fulde i løbet af de sidste 16 år.

De tre andre hjortearter, dåvildt, Sika og råvildt er dog også nævnt med begrundelser for at ændre hhv. ikke ændre deres jagttider.

Der er en lang og afprøvet tradition for at styre afskydningen af arter, og sågar antallet af han- og hunkøn inden for arterne, med ændring af jagttiderne via ændring af Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.

Dansk Land- og Strandjagt af 1991 mener ikke, at en ændring af jagttiderne for vores hjortevildt har været taget i brug i tilstrækkelig grad i almindelighed, eller for at opnå de ønskede forvaltningsmål for kronvildtet i særdeleshed. Dette kan de her foreslåede ændringer med stor sandsynlighed råde bod på.

Herunder følger Dansk Land- og Strandjagts indstilling til jagttider for hjortevildt gældende fra 2022:

KRONVILDT
Forslag til ændring af de generelle jagttider for kronvildt:
• Kronhjort større end spidshjort 16/10 – 31/12
• Kronspidshjort 1/9 – 15/2
• Kronhind 16/10 – 31/1
• Kronkalv 1/9 – 15/2

Begrundelse for ændring af jagttider for kronvildt:
I dele af landet vurderes afskydningen af ældre kronhjorte at være for stor.
Jagttiden for hind og hjort større end spidshjort starter samtidig efter afslutningen på brunsten. På dette tidspunkt har de største hjorte videregivet deres gener og er igen blevet meget mere sky og dermed sværere at jage. På dette tidspunkt er kalvene også stort set uafhængige af hindernes diegivning, hvorfor bortskydning af hinder ikke medfører væsentlige ulemper for kalvenes fødeoptagelse. Jagttiden på kronhjort større end spidshjort er således uændret i forhold til den nuværende generelle jagttid, men nu uden mulighed for at lægge yderligere 14 dages jagttid i brunstperioden 1/9-15/10.

Den naturlige dødelighed for kalv og spidshjort er større end for voksne dyr, hvorfor jagt i en større tidsramme på kalv og spidshjort kan virke som kompensatorisk dødelighed, dvs. uden at påvirke den samlede dødelighed for arten væsentligt.

Baggrund:
Der er et ønske om at nå forvaltningsmålene for kronvildt, der blev sat i 2004:
• Flere ældre hjorte (8+ år) i bestanden.
• Bedre køns- og aldersfordeling (5 % af forårsbestanden af hjortene skal være 8+).
• Færre skader på mark og i skov (regulering af bestanden, hvis der er problemer).
• Bedre geografisk spredning af kronvildt.
• Bedre mulighed for at opleve kronvildt.

Dansk Land- og Strandjagts forslag til at nå disse forvaltningsmål:
Udfasning af brunstjagt. Udfasning af sprossefredning på mellemhjorte. Mulighed for at frede kronebærende hjorte. Øgede reguleringsmuligheder. Ændrede jagttider.

Uddybning:
Brunstjagten i form af 14 dages jagt uden for den generelle jagttid fra 16/10-31/12 fjernes. Det vil bevirke, at flere ældre hjorte (8+ år) overlever. Ifølge vildtudbytte indberetningerne bliver 60 % af den totale mængde af hjorte nedlagt i de 14 dage, hvor der praktiseres brunstjagt. I brunsten er hjorten meget mindre opmærksom på faresignaler, da den kun fokuserer på andre hjorte og parring af hinderne. Brunstjagt på hjorte kan bruges til selektivt at udtage dårlige hjorte (trofæ- og vægtmæssigt), men dette sker yderst sjældent. I stedet anvendes brunstjagten til at udtage de største og stærkeste hjorte, hvilket direkte modarbejder de fastsatte mål om flere ældre hjorte på 8+ år og en køns- og alderssammensætning, hvor 5% af forårsbestanden af hjortene er 8+ år. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har også foreslået, at brunstjagten udfases for at opnå disse mål. [Bilag 1].

Sprossefredning:
Sprossefredning udfases på hjorte fra spidshjorte til kronebærende hjorte, dvs. 6-, 8- og 10-ender. Dette vil flytte fokus til afskydning af unge hjorte. Der er langt flere af disse end af de ældre hjorte, og en øget afskydning af yngre hjorte vil dermed føre til en større andel af ældre hjorte (8+ år) i bestanden. Landbrug & Fødevare, Dansk Skovbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet pointerer også, at sprossefredning af unge hjorte er problematisk og at regulering bliver nødvendig. [Bilag 2].
Ønsker man en positiv effekt af sprossefredning i forhold til målsætningen for aldersfordeling blandt hjortene, skal sprossefredningen beskytte de ældste hjorte med de største gevirer, som også er de færreste, og afskydningen skal øges på de yngste hjorte med de mindste gevirer, som er langt de talrigeste. Der skal derfor være mulighed for regionalt at frede kronebærende hjorte (minimum 5 ender på den ene stang) i en del af jagttiden de steder, hvor bestanden af ældre hjorte (8+ år) er konstateret for lille.

Regulering:
I takt med at bestanden af kronvildt er steget, er også antallet af markskader steget betydeligt. Der skal derfor være mulighed for at kunne regulere bestandene uden for den generelle jagttid de steder, hvor land- og skovbrug oplever betydelige økonomiske tab pga. markskader. Regional mulighed for skumringsjagt ½ time før solopgang til solnedgang, som blev vedtaget i 2017, bør derfor bringes i anvendelse de steder, hvor der konstateres væsentlige skader på mark og skov. Dæmringsjagt på hinder og kalve har eksempelvis fungeret tilfredsstillende i 3 sæsoner i Hjortevildgruppe Midtjyllands område. Der opleves her betydelig færre anskydninger ifm. dæmringsjagten, og afskydningen af kronvildtet er blevet fordelt ud på flere jægere, da dæmringsjagt muliggør, at kronvildtet i højere grad kan skydes, når de fouragerer på landbrugsarealerne.

Med disse få forslag, som kan effektueres i en bekendtgørelse, har man de forvaltningsredskaber via jagttiderne, der skal til for at sikre forvaltningsmålene for kronvildt, der blev sat i 2004.

Vi skal dog gøre opmærksom på, at hvis man anvender vildtudbyttet som indikator for aldersfordelingen blandt den levende forårsbestand af kronhjorte, så vil en afskaffelse af brunstjagten medføre en mindre afskydning af gamle hjorte, hvilket igen fejlagtigt kunne indikere en mindre bestand af levende gamle hjorte. Dansk Land- og Strandjagt vil derfor kraftigt opfordre til, at der iværksættes standardiserede optællinger af forårsbestanden af kronhjorte.

DÅVILDT
Forslag til ændring af de generelle jagttider for dåvildt:
• Dåhjort 1/12 – 31/1
• Då 1/10 – 31/1
• Dåkalv 1/10 – 29/2

Begrundelse for ændring af jagttider ved dåvildt:
I dele af landet vurderes afskydningen af ældre dåhjorte at være for stor. Derfor fredes dåhjorten i brunsttiden, så de ældre hjorte kan give deres gener videre.
Jagttiden starter samtidig for då og kalv for at sikre, at kalvene kan klare sig uden dåen, og at diegivningen er minimal. Kalvenes jagttid er en måned længere end hjort og då, da jagten på kalve i dette tidsrum vil være kompensatorisk dødelighed, dvs. som ikke påvirker den samlede dødelighed for arten væsentligt.

Regulering:
Bestanden af dåvildt er vokset eksplosivt gennem de seneste år. [Bilag 3]. Det kan derfor komme på tale at iværksætte regulering uden for jagttiden i de områder, hvor dåvildt er årsag til væsentlige markskader.

SIKA
Forslag til ændring af de generelle jagttider for Sika:
• Sikahjort 1/11 – 31/1
• Sikahind og kalv 1/10 – 31/1

Begrundelse for ændring af jagttider for Sika:
Sikahjorten fredes i brunsten, så de ældre hjorte kan give deres gener videre.
Bestanden af Sika vurderes at være stabil til svagt stigende på landsplan. Bestandene er dog så små og lokaliserede, at deres bidrag til markskader er meget begrænsede, hvorfor regulering uden for jagttiden ikke p.t. er nødvendig. [Bilag 4].

RÅVILDT
Fastholdelse af de generelle jagttider for råvildt:
• Råbuk 16/5 – 15/7 og 1/10 – 31/1
• Rå og -lam 1/10 – 31/1

Begrundelse for ikke at ændre jagttiden for råvildt:
Vildtudbyttet af råvildt har været faldende de seneste år, men alligevel vurderes råvildtet bestandsmæssigt at være på et rimeligt niveau. De seneste årtier har råvildtbestanden været plaget af sygdomme og parasitter, hvilket tyder på, at bestanden har været for høj.
Afskydningen vurderes ikke til at være kønsmæssigt skæv, selvom der er overvægt af nedlagte handyr i forhold til hunner pga. 2 måneders forårsjagt på råbuk. Dette skyldes primært, at i en sund og naturlig bestand er op til 75% af råbukkene overflødige rent avlsmæssigt, da 1 råbuk kan beslå op til 4-5 råer (Cederlund/Liberg, Rådyr, Vildtet, økologien og jagten). Vildtudbyttet af råvildt har været støt stigende fra 1942 til 2009, hvor udbyttet toppede. I denne periode har der også været en overvægt af nedlagte handyr, hvilket klart viser, at en afskydning med en overvægt af nedlagte handyr ingen betydning har for bestandsudviklingen. [Bilag 5]. Hvis der skal sættes ind overfor en bestandsnedgang, kan man overveje en mindre afskydning af råer. Men med sygdomsbilledet for råvildt in mente, vil en øget fredning af råvildt medføre mere faldvildt [link ], og derfor fastholdes forårsjagten på råbuk, hvor hovedparten af handyrene skydes, ligesom jagttiden på rå og lam fastholdes, da jagten virker kompensatorisk og ikke påvirker den samlede dødelighed for arten væsentligt.

Vildtforvaltningsrådet

Rådets medlemmer

  • Formand Jan Eriksen, tlf: 40332122,  jejaneriksen@gmail.com
  • Landbrug & Fødevarer (næstformand), Henrik Bertelsen, tlf: 40374635, stavnsbjerg19@gmail.com
  • Landbrug & Fødevarer, Christina Ahlefedt-Laurvig
  • Danmarks Jægerforbund, formand Claus Lind Christensen
  • Danmarks Naturfredningsforening, tidligere præsident Ella Maria Bisschop-Larsen
  • Dansk Ornitologisk Forening, formand Egon Østergaard
  • Dansk Skovforening, formand Peter A. Busck
  • Dyrenes Beskyttelse, cand. scient. Birgitte Heje Larsen
  • Friluftsrådet, bestyrelsesmedlem Flemming O. Torp 

Sekretariat

Miljøministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K

Sekretær for Vildtforvaltningsrådet:
Lasse Zöga Diederichsen
E-mail: lazdi@mim.dk