CO2 og biodiversitet

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) går ind for, at sorte energikilder udfases over tid til grønne energiformer i forbindelse med den grønne omstilling. Det handler om at mindske CO2-udledningen til atmosfæren og sikre grøn energi til fremtiden.

Grøn energi er en fællesbetegnelse for energiformer som bio-, vand-, sol-, og vindenergi. Placeringen af disse anlæg skal selvfølgelig være steder, hvor der bliver taget højde for naturen, biodiversiteten og vildtet.

Grøn energi

Biodiversitet
Det var på FN’s verdenstopmøde i Rio de Janeiro i 1992, at der blev aftalt en biodiversitetskonvention med det formål at bevare den biologiske mangfoldighed. 176 lande underskrev dengang aftalen.

Biodiversitet betyder “variationen i den levende natur”, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Biodiversiteten vil altid forekomme forskelligt når man snakker om skovarealer, landbrugsarealer og naturarealer.

Folketingsvalget i 2019 blev udråbt som Danmarks historiens første klimavalg. Valgløfterne var blandt andet planer om grønne tiltag såsom 75.000 ha urørt skov og naturnationalparker, der er aftalt til i første omgang at blive på tilsammen 25.000 ha.

Naturnationalparker

DLS bakker op om tiltag, der kan forøge den biodiversitet, vi har i naturen til glæde for vildtet og brugere af naturen. Det er imidlertid også vigtigt, at de tiltag, man ønsker for at fremme biodiversiteten, skal hvile på et fagligt grundlag.

Der skal være “license to operate” for vildtet og jægerne i naturen, som DLS er talerør for. Vildtet skal ikke være hegnet inde, men skal kunne bevæge sig frit i den natur, vi allerede har skabt, og Naturstyrelsens arealer er som udgangspunkt et åndehul for vildtet, hvor dyrene skal kunne finde fred og ro. Det er også naturligt, at jægerne skal være en del af reguleringen af vildt, der har en jagttid. Ligesom det er naturligt, at vildt i tilbagegang skal fredes for en periode, indtil der igen kan udøves bæredygtigt jagt. Jagt har altid været en del af mennesket historie.

Symbolpolitik
Det faglige grundlag for bedre biodiversitet i urørt skov, i den målestok, som der er lagt op til med 75.000 ha, halter. En tysk undersøgelse viser, at biodiversiteten for 15 artsgrupper er højere i dyrket skov end i urørt skov. For at sætte den urørte skov i perspektiv, svarer 75.000 ha til 12 % af skovarealet. Urørt skov vil også føre til mangel på træ til byggeri, møbler og energi, som ovenikøbet skal hentes i udlandet fremover. Træ, der forgår i urørte skove til sammenligning med træ der vokser i produktionsskove, vil tillige trække CO2-regnskabet den forkerte vej i urørte skove. Det vedkender klima- og energiminister Dan Jørgensen og Miljøminister Lea Wermelin da også, sidstnævnte udtalte at træerne vokser jo ikke ind i himlen.

Naturnationalparker (NNP) er blevet indført som en del af regeringens naturpakke, og rødlisten blev direkte brugt som argumentation. DLS mener det er en rødlistemanipulationen der blev italesat af Miljøminister Lea Wermelin: “42 procent er nu optaget på rødlisten, tallene sætter to streger under at vores natur er i krise”, og Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding: “Dobbelt så mange arter som for ti år siden er nu i fare for at forsvinde, viser den nye rødliste. 4.439 arter er nu vurderede som rødlistede mod 2.262 i den tidligere, udviklingen fra 28 procent rødlistede arter i 2010 til 41,6 procent i 2019 er bekymrende”.

Rødlisten laves af Nationalt center for Miljø og Energi på Århus Universitet og af Miljøstyrelsen. Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation (IUCN) har udtalt på deres anbefaling, at man kun anvender rødlisteindekset til at sammenligne to rødlister og ikke andre formål. At sammenligne arter vurderet på begge rødlister er den eneste meningsfulde måde at sammenligne to rødlister på og fagligt set den mest objektive. At bruge udvidelsen fra 2.262 til 4.439 på rødlisten til at advokere for, at naturen er i tilbagegang, er ren og skær manipulation. Forøgelsen af rødlisten i 2019 til 4.439 har man ingen sammenligningsgrundlag med da der kun var 2.262 arter med i 2010.

DLS mener, at den biodiversitet, der er opbygget over mange år i de områder, der skal udlægges til NNP, bliver trådt under fode, for at regeringen skal fremstå som nutidens største klimaparti. NNP giver ikke bedre natur end den eksisterende, det er bare noget andet natur med en anden biodiversitet. NNP er heller ikke fremkommet ved faglig dokumentation, men er et rewildingeksperiment udviklet af en håndfuld biologer, der er blevet betalt af Åge Jensens fond med et vederlag på 3 millioner.

Miljøministeriet har ikke fået konsekvensberegnet naturændringen for hvert NNP af de beskyttede arter og landskabstyper inden for Natura 2000 områderne ifølge EU’s habitats krav. Løs snak om biodiversitetens rivende tilbagegang er ikke tilstrækkeligt for EU. Det skal bevises eller sandsynliggøres ud fra videnskabelige kriterier, at forvaltningstiltagene ikke skader det naturbeskyttede. Regeringen har ignoreret EU’s habitatskrav.

Det undrer DLS, at Vildtforvaltningsrådet ikke har taget afstand fra tilblivelsen af NNP. Det burde ligge til højrebenet for Vildtforvaltningsrådet, at det ikke er acceptabelt, at man indhegner natur og vildt, der er i god gænge, med forringet dyrevelfærd til følge for både vildt og tamdyr, sidstnævnte som man vil udsætte i NNP og med ny lov L229. Handler passiviteten mon om, at Vildtforvaltningsrådet, der er nedsat af Miljøministeriet, føler sig presset til at bistå regeringen i sit ønske om at fremstå som nutidens grønneste parti i en klimatid?

Konklusion
Den grønne omstilling, hvor man vil gå fra sort energi til grøn energi giver god menig. Det handler om at mindske CO2 til atmosfæren og at forberede sig på i god tid på teknologier, der kan løfte den grønne energi.

Biodiversiteten og naturen er uomtvistelig i tilbagegang over hele kloden i takt med, at befolkningstilvæksten øges over hele verdenen. Store naturområder forsvinder i takt med skovning i Amazonas, udvidelse af landbrug til at mætte den stigende befolkning og inddragelse af landområder til byer og infrastruktur. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan udlægges mere ny natur, mere ny skovrejsning, etablering af vandhuller og mange andre forskellige tiltag, der kan forbedre variationen i den levende natur.

De 888 millioner, der blev afsat til NNP, burde i stedet havde været brugt til ny natur i stedet for at omdanne allerede eksisterende natur, der har en velfungerende biodiversitet.

Knud Marrebæk
Landsformand, Dansk Land- og Strandjagt.

Indstilling af jagttiderne nu på plads

Vildtforvaltningsrådet havde 06.12-2021 årets sidste møde, hvor indstillingen for de kommende jagttider blev fastlagt, ligesom der blev givet anbefalinger til ministeren om ændringer af vildtskadebekendtgørelsen, oprettelse af reservat ved Omø Stålgrunde og fordeling af jagttegnsmidlernes merprovenu – Klokken 15 i går eftermiddag var mødet slut, og dermed foreligger der en indstilling til de kommende jagttider for årene 2022-2024, men også vildtskadebekendtgørelsen og oprettelse af et reservat ved Omø Stålgrunde har stor betydning for de danske jægere.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..

Ændring af jagttider på fugle
Vildtforvaltningsrådet har været igennem en revision af jagttiderne med fokus på udvalgte ”opmærksomhedsarter”

Det, der har kendetegnet denne jagttidsrevision, har været drøftelser af arter i tilbagegang som f.eks. hare, agerhøne og edderfugl, men også manglende data på en lang række arter – især på rovpattedyrene og ikke mindst manglende forvaltningsplaner i AEWA-regi har fyldt en del.

Helt konkret er Vildtforvaltningsrådet blevet enige om at indstille til ministeren at udvide jagttiden på canadagås i august i lighed med nugældende regler for grågås (på landarealer (omdriftsarealer) minimum 300 meter fra vådområder for at mindske forstyrrelsen af andre vandfugle), mens vi for de næste to år indstiller at indskrænke jagtmulighederne for edderfugl med henblik på at mindske afskydningen

Det skyldes ganske enkelt, at en forvaltningsplan og en Adaptive Harvest Managementplan for edderfugl i AEWA-regi, som ellers er et krav for, at der kan tillades jagt, ikke er endeligt på plads. Baggrunden herfor er slet og ret, at planen, som ligger i kladde, ikke er blevet godkendt, da de møder, hvor den skulle godkendes, er blevet aflyst pga. COVID-19.

Der er derfor aftalt, at der skal ske en reduktion af afskydningen af edderfugl i Danmark. Det vil ske ved, at jagten på edderfugl i de kommende to år stoppes i de EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor edderfuglen er på udpegningsgrundlaget, idet disse områder må betragtes som kerneområder for edderfugl i Danmark.

Edderfugl som udpegningsart i EF-fuglebeskyttelsesområder
Fra ”Oversigt over Fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag 31/12 2012”
I følgende 18 EF-fuglebeskyttelsesområder er edderfuglen på udpegningsgrundlaget og dermed fredet de
kommende 2 år:

• Aalborg Bugt – nordlig del
• Aalborg Bugt – østlige del
• Læsø – sydlige del
• Randers og Mariager fjorde og Aalborg Bugt – sydlige del
• Stavns Fjord
• Farvandet nord for Anholt
• Horsens Fjorde og Endelave
• Lillebælt
• Vadehavet
• Flensborg Fjord og Nybøl Nor
• Sydfynske Øhav
• Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland
• Vresen og havet mellem Fyn og Langeland
• Sejerø Bugt og Nekselø
• Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø
• Sprogø og Halsskov Rev
• Havet mellem Korshage og Hundested
• Saltholm og omliggende hav

Trods internationale krav har en konstruktiv dialog med DOF afværget et totalt stop for jagt på edderfugl, hvorfor jagten på edderfuglehanner kan fortsætte som nu i resten af landet, da jagten grundlæggende betragtes som bæredygtig af DCE

Når den internationale forvaltningsplan er vedtaget, tages edderfuglen på ny op i Vildtforvaltningsrådet til midtvejsevalueringen i 2023.

Derfor vil jeg gerne takke jægerne for deres store indsats med indsamling af data, opsætning af edderfugleshelters og bekæmpelse af invasive rovpattedyr. Alle tiltag, der enten bidrager med vigtig viden om eller konkret handling for de levende bestande af edderfugle.

Vildtforvaltningsrådet indstiller desuden, at der skal arbejdes med genopretningsplaner for bestandene af hare og agerhøne. I forventning om, at genopretningsplanerne er udarbejdede, vil arterne blive behandlet på midtvejsevalueringen om to år, så både hare og agerhøne i større antal kan komme tilbage i det danske landskab.

Det vil omfatte, at der fremadrettet skal udføres konkrete tællinger af de levende bestande, og her vil jægerne få en væsentlig rolle, for ad den vej at fastholde jagttiden, da vildtudbyttestatistikken ikke fremover kan levere de nødvendige data for at afgøre, om jagten nationalt og lokalt er bæredygtig.

Ændring af jagttider på pattedyr
Jagten på husmår indstilles som følge af den betydelige usikkerhed om bestandens bæreevne. Det indebærer, at husmåren alene kan reguleres i medfør af bekendtgørelsen for skadevoldende vildt. Husmåren tages på ny op i Vildtforvaltningsrådet til midtvejsevalueringen i 2023.

Hos pattedyrene er det kun husmåren, der bliver påvirket af de nye jagttider, men det er mildest talt skuffende, at jagten konkluderes som ikke bæredygtig af DCE, når der mangler data, som kan bakke denne konklusion op

Så havde det været på sin plads, at DCE sikrede de nødvendige data. Jægerne bør bidrage med data, så der kan afdækkes, om der kan drives bæredygtig jagt på husmår i fremtiden.

I forhold til hjortevildtet indstilles der ingen ændringer. Vi står uforstående over for, at de øvrige i Vildtforvaltningsrådet ikke har villet ændre på jagttiderne for hjortevildtet, men har villet vente til arealkravet er indført. Vi havde gerne set, at de konkrete ønsker til jagttid på hind/då og kalv var blevet indfriet i år. Et godt eksempel er de bornholmske jægere, der længe har ønsket jagttid.Sluttelig er der de arter, der i dag ikke er jagttid på. Her kommer der ikke udvidelser denne gang, da der ikke fra nogen af de øvrige medlemmer af Vildtforvaltningsrådet har været opbakning til at se på jagttid for yderligere arter, selv om DCE har vurderet, at en jagttid kunne være bæredygtig.

Uændrede reguleringsregler for ræv
Vildtforvaltningsrådet har besluttet at fremsende en indstilling til ministeren om revision af vildtskadebekendtgørelsen, hvor et flertal i rådet foreslog, at reglerne for regulering af ræv fortsætter som hidtil.Det er tilfredsstillende af hensyn til at minimere bureaukratiet, at der blev indstillet til ministeren, at der fortsat ikke skal søges om tilladelse til regulering af ræv og andre rovpattedyr.

Projekter for jagten
Vildtforvaltningsrådet skulle også tage stilling til anvendelsen af et merprovenu på 3,9 mio. kr. i 2022, som endnu ikke er prioriteret. Miljøminister Lea Wermelin ønskede, at Vildtforvaltningsrådet kom med en anbefaling til prioritering af den overskydende pulje blandt fem projekter, som Miljøstyrelsen har udarbejdet projektforslag på:

Forøgelse af budgettet til tilskudsordningen for etablering af vådområder og vandhuller. Klarlægning af biotopplanernes effekt på naturindholdet i landbrugslandet
Åben ansøgningsrunde for jagt- og vildtprojekter
Forøgelse af tilsagnsrammen for den eksisterende tilskudsordning ’Plant for vildtet’ Undersøgelser af effekten af skud med bue sammenlignet med skud med riffel med fokus på bl.a. afblødningstiden

I den forbindelse blev rådets medlemmer bedt om at udtrykke deres prioritering, hvilket resulterede i, at jægerforbundet pegede på tilskudsordningen for etablering af vådområder og vandhuller, klarlægning af biotopplanernes effekt på naturindholdet i landbrugslandet samt effektundersøgelser af skud afgivet med bue kontra riffel.

Natur- og vildtreservat ved Omø Stålgrunde
Jægerforbundet har foreslået oprettelse af et natur- og vildtreservat i området Omø Stålgrunde for at beskytte områdets havfugle og deres levesteder. Ikke mindst af hensyn til de pressede edderfugle i de danske farvande.På den baggrund er jeg naturligvis meget tilfreds med, at Vildtforvaltningsrådet indstiller til Miljøstyrelsen at bringe sagen ind i reservatgruppen, for derigennem at undersøge fundamentet for at udpege et natur- og vildtreservat i det nyudpegede EF-fuglebeskyttelsesområde, herunder vurdere, hvilke aktiviteter der bør reguleres i området

De danske havfugle og deres levesteder, herunder fødegrundlaget er under massivt pres. Derfor skal vi som ansvarlig grøn organisation bidrage til at vende den udvikling gennem f.eks. at foreslå et natur- og vildtreservat i dette internationalt meget vigtige raste- og fourageringsområde for havfugle. Vi forventer at se på reservatmulighederne i hele det nye fuglebeskyttelsesområde ved Omø Stålgrunde.