Placering af 10 nye naturnationalparker offentliggøres torsdag

Bruttolisten på 21 naturnationalparker bliver torsdag skåret ned til de endelige 10.

Hvor på kortet skal Danmarks 10 nye naturnationalparker placeres?

Det løfter miljøminister Lea Wermelin sløret for sammen med ordførere fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet på et pressemøde i København torsdag klokken 8.30.

Udvælgelsen af de 10 nye naturnationalparker sker som led i udmøntningen af Natur- og Biodiversitetspakken, hvor der er afsat 888 millioner kroner til at give dansk natur et historisk løft.

Placeringen af de første fem naturnationalparker er allerede besluttet. De skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

Det var egentlig meningen, at den endelige placering af de 10 nye naturnationalparker ud fra en bruttoliste på 21 skulle være fastlagt i december, men det blev her udskudt til i år grundet de mange henvendelser myndighederne sidste år fik. 

Kilde: Landbrugsavisen

Platform tilegnet europæiske falkejagt

Efter 50 års forbud blev falkejagten i 2018 endelig genindført i Danmark med hjælp fra Venstre og Dansk Folkeparti – forhandlingerne gik helt bag om ryggen af Vildtforvaltningsrådet og de særinteresser som rådet i dag mest består af.

I stedet gik man via formanden for Fødevare- og Miljøudvalget Pia Adelsteen (DF) direkte til Miljøminister Esben Lunde-Larsen (V) som så åbnede op for falkejagten igen i Danmark

Som noget nyt er der nu etableret en platform med det formål at forsøge at samle falkonerer fra Europa i et European society for Gamehawking – det vil alt i alt sige en platform for falkonerer der også reelt anvender deres rovfugle til jagt, og ikke f.eks bare har dem siddende fordi de bliver brugt til fremvisning, shows og lignende – her er der altså tale om at der forsøges kun at samle aktive jægere der går på jagt med deres fugle – der er fra dansk side planlagt 2 jagter i det kommende efterår.

Platformen kan tilgåes på denne URL gamehawker.dk – er du rovfuglemand og går du på jagt med din fugl(e) eller ønsker du at blive medlem er du velkommen til at læse mere via dette link..

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde

Hovedbestyrelsen indkalder hermed til repræsentantskabsmøde på Hindsgaul Naturcenter, Galsklintvej 2, Middelfart den 26. juni klokken 13. Bemærk ny dato.

Husk at tilmelde repræsentanter til Knud Marrebæk

Hver lokalforening kan deltage med to delegerede plus en ekstra for hver påbegyndt 50 medlemmer.

Mød op og støt hovedbestyrelsen med forslag til arbejdet.

Dagsorden:

  1. Velkomst v. Formanden.
  2. Valg af dirigent.
  3. Godkendelse af dagsorden, valg af referent og valg af stemmetællere.
  4. Hovedbestyrelsens beretning ved formanden.
  5. Regnskab ved landskasserer Søren Damsted.
  6. Indkomne forsalg ved formanden.
  7. Fastsættelse af kontingent.
  8. Valg af 4 hovedbestyrelsesmedlemmer.

På valg er:
Jan Reinikka Jørgensen, Fyn – (Modtager ikke genvalg)
Steen Jørgensen, Sønderjylland – (Modtager ikke genvalg)
Orla Holmgård, Midtjylland – (Modtager ikke genvalg)
Brian Jørgensen, Sjælland – (Genopstiller)

Indtil videre er der indstillet 4 kandidater til nyvalg.
Steen Aagaard – Sydjylland
Jens Ole Andersen – Nordjylland
Henrik Kusk Kristensen – Nordjylland
Jesper Truelsen – Midtjylland

Hvis ikke der indstilles flere kandidater, bortfalder afstemningen.

Se mere om kandidaterne nedenfor på denne side.

  1. Valg af kasserer. Ikke aktuel.
  2. Valg af suppleanter for et år. Kandidaterne er:
    Halldor Sørensen.
    Finn G. Andersen.
    Morten Spanggaard Hansen.
  3. Valg af revisor
    Tina Lund.
  4. Valg af revisorsuppleant.
    Vakant.
  5. Eventuelt.

Jesper Truelsen – 46 år – (Midtjylland)
Jeg bor på en ejendom i et naturskønt område ved Brande/Ejstrupholm, sammen med min kæreste og sammenbragte børn. Til dagligt arbejder jeg i Ikast som Grafisk Trykker, og det har gjort det i snart 25 år. Jeg har også siddet i kommunalbestyrelsen i en periode, og været aktiv i andre organisationer. Jeg har gået på jagt siden jeg blev 16 år, og er kommet i naturen siden jeg var helt lille, om det var med min far og en fiskestang, eller senere hvor jagten blev en mulighed. Stilheden om morgenen med en riffel, eller en andejagt i regn og blæst, det er skønt på hver sin måde, det ønsker jeg inderst inde, at kunne lade sig gøre mange generationer frem over. Det er vigtigt at vi som naturbruger og formidler synliggør den store indsats der bliver gjort fra jæger med hensyn til vildt og naturpleje, faunapleje mm. Vi er udfordrer af mange selvudråbte specialister der ytre sig på mavefornemmelse og egen tilgang til politiske spørgsmål om natur og jagt, en del har også større medier som deres talerør. Derfor er vi nød til at holde myndigheder op på, at det er sagligt og dokumenteret viden der er til grund for evt. indskrænkninger af jagt på arter og arealer, vi skal også gerne være på forkant for dette. Vi er også selv hver især nød til at kæmpe for vores holdninger, og den gode tilgang til jagt og formidling, gerne med eksperters hjælp og viden. Hvis vi har en holdning, skal vi formidle den og stå ved den, men også stå på mål for den. Jeg ønsker ikke at jage vildtarter der har det svært, da jeg selvfølgelig mener den skal være bæredygtig den jagt vi driver, det er vel en selvfølgelighed. Jeg håber at vi på sigt kan få indflydelse i Vildtforvaltningsrådet, og mere foretræde på det politiske Christiansborg. Derfor vil jeg også gerne yde en indsats for jagten og Dansk Land og Strandjagt hovedbestyrelses repræsentant i Midtjylland.
Mvh.
Jesper Truelsen


Jens Ole Andersen64 år – (Nordjylland)
Jeg og bor ved Voerså. Har gået på jagt siden jeg var 16 år. De første år meget strandjagt, siden mere alsidigt – lige fra duer til elg.

Jeg er opvokset i Østvendsyssel. Gift med Joan i 43 år. Var erhvervsfisker i 15 år . Først fra østkysten ,de sidste 6 år boede vi i Hanstholm, men flyttede tilbage til Voerså , så var jeg smed og svejser i 30 år heraf 5 år på nordsøen.

De steder jeg har boet er der store muligheder for pramjagt med lokkere ,så mange timer er brugt ved hav og fjord, og på trods af at det er en del år siden fraflytning fra Thy, trækker det stadig når hvinænder og gæs trækker over Østerild fjord, det er en af de jagt muligheder der skal kæmpes for at bevare ,da den er billig at indskrænke.
Har jaget i Sverige i 35 år efter buk, dåvildt, elg og bæver, samt duer og ikke mindst gæs som med alderen nok står højst.

Der er ikke noget bedre end at se gæs falde over hjemmelavede lokkefugle.
Har i alle årene haft tysk ruhår og labrador, men nu har nu en springer.


Steen Aagaard52 år (Sydjylland)
Om mig selv kan jeg fortælle at jeg bor i Munkebo på Fyn i eget hus. Jeg er gift og har 3 voksne børn. Til daglig arbejder jeg hos Vestas A/S som montør og underviser. Jeg har gået på jagt siden 2001. jeg har altid haft interesse for jagt, men fik først jagttegn lidt sent. Jeg jager både på vand og på land. I starten da jeg fik jagttegn var det kun på vandet der blev jaget, det er jo som bekendt næsten gratis. Her hvor jeg bor er der mange fine muligheder for at dyrke både kravle jagt og jagt fra motorbåd. Ud over det er vi en lille gruppe på 4 mand, som har lidt jagt sammen her i nærheden af hvor jeg bor. Det er ikke så meget, men vi hygger os med det der er. Ellers tager jeg til Sverige 2 gange årligt. Først bukkejagt i august, og derefter på grisejagt i november. Det er efterhånden blevet en tradition som jeg sætter meget stor pris på. Jeg sætter stor pris på at kunne færdes i naturen, og at høste af naturens overskud. Vi skal kæmpe for den frie jagt, og retten til at gå på jagt. Vi danske jæger skal til og spørge os selv. Hvad kan jeg gøre? For at vi kan blive ved med at gå på jagt i fremtiden


Henrik Kusk Kristensen37 år– (Nordjylland)
Jeg er født i 85 og opvokset på et landbrug i Øst Himmerland hvor vi havde fjerkræ, og jeg har sidenhen sammen med min samlever Mona købt en mindre gård, hvor jeg håber jeg kan videregive min interesse for natur og jagt til min søn.  Det jeg elsker ved jagt og natur er følelsen af at komme tættere på mine naturlige rødder og mærke hvordan frosten kan bide, mens man venter på det helt rigtige chance til at slå til. Jeg har i mit virke som pædagog med speciale i natur og udeliv, videregivet mine erfaringer og natursyn til den næste generation. Det finder jeg utroligt vigtigt da der i vores moderne samfund er blevet en enorm kløft mellem menneskets natur og vores etiske natursyn, de unge generationer bliver konstant bombet med politisk korrekte holdninger i børneprogrammer og naturformidling på landets kulturinstitutioner, af selvbestaltede eksperter som har skabt momentum for jagten og landbrugets afvikling. Det vil jeg gøre hvad jeg kan for det ikke skal ske, så de kommende generationer også kan nyde Danmarks skønne og fri natur, med et fornuftigt forhold til naturen og vores egen eksistens. Det kræver inddragelse og oplysning af selv samme generation som er funderet i erfaringer og viden fra jægere og eksperter som selv har et fornuftigt forhold til naturen, og ikke forsøger at skabe denne fejlagtigt antagede politisk korrekte diskurs i naturformidlingen. Jeg støtter 100 % op om samtlige kerneværdier i DLS.  Dem der ligger mig mest på sinde er at sikre den menige mand kan gå på jagt i fremtiden, undgå love som er følelses og ikke evidens baserede, samt et stort nej tak til indhegnede ”natur” national med udsatte domesticerede dyrearter, som ikke er i stand til at leve i naturen uden menneskelig indblanding.


Jagttiden på råvildt bør ikke ændres

DLS mener ikke at jagttiden skal laves om på råvildt – der er andre faktorer der gør sig gældende.

Miljøstyrelsen har efter anmodning fra vildtforvaltningsrådet bestilt en analyse udført af DCE, der skal se på råvildtbestandens status og udvikling. Til sammenligning skal der også ses på råvildtets generelle udvikling i Sverige, Norge og Nordtyskland. Baggrunden for analysen er råvildtets tilbagegang i nogle dele af landet, og hvor man på Fyn har oplevet en reduceret afskydning på hele 85 %.

Mens jagtudbyttet er faldet for råvildt efter det toppede tilbage i 2009 fra 132.372 stykker råvildt til 88.844 i 2020. Er jagtudbyttet steget for dåvildt tilbage i 2009 fra 4.823 stykker til 10.490 i 2020 og for kronvildts vedkomne fra 6.928 stykker tilbage i 2009 til 9.679 i 2020.

DLS synes det er helt i orden at få analyseret og undersøgt en række forhold, der kan påvirke råvildtets tilbagegang i landet.

Selvom det er en lidt overfladisk sammenligning, at det samlede antal nedlagte klovvildt kun er faldet med 35.110 stykker fra 2009 i forhold til 2020. Så skal man tage i betragtning, at den levende bestand af de 3 arter af klovvildt måske er vokset samlet i antal kg. Det handler jo også om er der føde grundlag nok for arterne imellem. Måske er det bare tilpasninger vi ser blandt de 3 klovvildt arter råvildt, dåvildt og kronvildt. Og jægernes indflydelse på hvad der bliver nedlagt på en jagt, spiller da også en rolle. Skyder man på det første stykke vildt der kommer ud, som kan være et stykke råvildt, eller venter man på noget større. (Vildtudbyttet er taget på Århus Universitets hjemmeside).

Og har dåvildtet været med til at sende råvildtet på retur siden 2009. Dåvildtet er i stand til at spise råvildtet ud af skoven. Råvildtet er territorialt. Den forsøger at blive på sit territorium ved at gå ned i antal, startende med kun at sætte et lam for dernæst at uddø i området. Har man undervurderet jagttiden på dåvildt på bekostning af råvildt. Man kan jo bare sammenligne de 2 kurver der er for afskydning af råvildt og dåvildt fra 2009 til 2020.

Råvildtsygen der betegnes som kronisk diarre og afmagring skal selvfølgelig undersøges for om man nærmere kan komme til en konklusion på hvorfor bestanden på Fyn har oplevet en nedgang i afskydning på op til 85 %. Er det fodring der når bestanden først er inficeret i området, der forværrer eller fastholder råvildtsygen. Man ved at svælgbremser, sur vom og parasitter er hyppigt til stede ved intensiv fodring af råvildt. Kan bestanden af råvildt være blevet for stor tilbage i 2009-2010 og at det har været årsagen til starten af råvildtsyge.

Selvom Zink skal udfases i grisefoder senest juni 2022 og nye regler for hvor meget kobber, der må være i smågrisefoder allerede fra februar 2022. Det vil betyde at der udbringes 25 % mindre kobber på landbrugsarealet fremover. Så vil det stadig være ok at få undersøgt, om zink og kobber kan være skyld i en form for forgiftning af råvildtet.

Der burde også undersøges hvilken indflydelse naturnationalparker (NNP) vil få på råvildtet. 15 NNP er der lagt op til med minimum samlet areal på 15.000 ha. Rewilding er kodeordet for de foreslåede 15 NNP som i sin enkelthed går ud på at helårsgræsning skal foregå uden tilskudsfoder. Dyrene skal sultes for at skabe den kulturtilstand i NNP, som en håndfuld biologer tror på efter deres udsagn. Med andre ord er det bare et eksperiment på de indhegnede dyrs bekostning. De dyr der ikke kan klare sig, vil med den nye lov L229 blive aflivet og brugt på indrettede kadaverpladser i NNP. Råvildtet vil her over tid blive fortrængt fordi konceptet er lysåbne landskaber.

Dansk Land- og Strandjagt er imod at naturen skal hegnes inde, vildtet skal kunne bevæge sig frit omkring i naturen.

Hvilken indflydelse vil det også få for råvildtet, at op imod 100.000 ha. lavbundsjord måske skal inddrages og sættes under vand for at reducere CO2 tabet til luften markant. DLS er bestemt ikke imod at landbruget vil afgive 100.000 ha til vådområder. Det vil alt andet lige give muligheder for andet natur og fuglevildt. Vi pointerer bare her, at råvildtets muligheder bliver sat under pres, og at der skal tages højde for det under analysen.

Analysen forventes at blive rapporteret engang til september, det vil være helt utænkeligt for Dansk Land- og Strandjagt hvis rapporten skal danne grundlag for en ny klapjagt på jægernes ejendomsret. Der er mange forhold DLS har præsenteret her i artiklen, der har eller vil få indflydelse på råvildtet. Det kan jo ikke være rigtig, at man imellem linjerne allerede nu kan læse, at der bliver arbejdet på en ny form for arealkrav.

Til orientering så har den Svenske naturstyrelse indsendt forslag til nye jagttider. Følger den svenske regering indstillingen vil den svenske bukkejagt for store dele af Sverige starte fra 1. maj til 15. juni.

Dansk Land- og Strandjagt.
Knud Marrebæk
Landsformand

IT-afdelingen og webredaktion søger folk

Afdeling er måske så meget sagt, for igennem årene har det kun været mig og nogle få andre

Jeg skriver for at lede efter medlemmer, som har lyst til at arbejde på web. Teknikken skal jeg nok holde i gang, men jeg vil være glad for et samarbejde med en eller flere, som har en lille forfatter i maven eller har adgang til nogle gode billeder. Som landet ligger nu, kommer der kun sjældent nye tekster ud på nettet, og det er lidt synd.

Man behøver ikke at have teknisk erfaring. Jeg skal nok oplære folk, som gerne vil med ombord.

Hvis du er interesseret i at høre mere, er du velkommen til at skrive til netmester@dls-jagt.dk . Jeg vil være glad, hvis vi bliver mange nok til at stable en rigtig redaktion på benene.

Mange hilsner
Martin Olesen

DLS fotograf

Villy Jensen hedder han, og han bruger rigtig mange timer i naturen, og det nyder Dansk Land- og Strandjagt nu godt af, idet vi er blevet begunstiget til at anvende hans materiale – så her får i lige et preview, god fornøjelse…

Fotos by: Villy Jensen

DLS og Foreningen Af Danske Buejægere går nu imod Lea Wermelins naturnationalparker

Venstres Kristian Phil Lorentzen og Marie Bjerre får nu støtte af Foreningen Af Danske Buejægere og Dansk Land- og Strandjagt i deres kamp mod oprettelsen af miljøminister Lea Wermelins naturnationalparker

Foreningen af Danske Buejægere (FADB) og Dansk Land- og Strandjagt af 1991 (DLS) er imod at natur i 15 parker skal hegnes inde som Miljøminister Lea Wermelin har lagt op til med de nye Naturnationalparker (NNP) med støtte fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre. Det er vigtigt for jægerne, at vildtet kan bevæge sig frit omkring i den vilde danske natur i forhold til vand og fødeoptag.

Det er vigtigt at understrege at FADB og DLS ikke er imod natur og biodiversitet. Mulighederne for at lave mere natur og biodiversitet eksisterer allerede i dag. Der kan søges om at udlægge vådområder, plante skov, og der er allerede i dag muligheder for at indhegne områder på private og på Naturstyrelsens arealer til heste og kvæg, der kan løfte biodiversiteten de steder man finder det nødvendig. Samtidig med at dyrevelfærd bliver overholdt ifølge dyreværnsloven før L229.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..

Vi må heller ikke glemme den nye CAP-reform der træder i kraft over for landbruget i 2023. Den omhandler at 4 % af landbrugsarealet ikke må dyrkes, men skal være natur uden der bliver givet kompensation. Her er det vigtigt at landbruget får nogle værktøjer, der kan løfte biodiversiteten på de 4 % af arealet, der ikke må dyrkes. Dette for at modvirke at arealet ikke kommer til at lægge brak med vissent ukrudt og græs der ikke gør noget godt for insekterne og vildtet.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Naturnationalparker udspringer fra en håndfuld biologer der har deres inspiration fra rewilding, hvor de mener, at biodiversiteten så anderledes ud med store græssende dyr tilbage i tiden. Inspirationen er blevet til at 15 NNP skal hegnes inde for at græsningstrykket skal forøges ved tvang. Indhegningerne kan foregå på 2 måder: ved lavt hegn eller ved højt hegn.

Ved lavt hegn vil kronvildtet i takt med manglende fødegrundlag forlade deres kerneområde og søge andre græsgange ved at forcere indhegningen. Det man opnår ved lavt hegn, er at eksportere problemer med for meget kronvildt til landbruget eller andre områder.

Ved højt hegn er det den eneste måde man kan fiksere kronvildtet på hvis de skal være en bestanddel af NNP.  

Biologerne vil have de indhegnede dyr, der skal bestå af naturens vildt og tilførsel af tamdyr, der kan være kvæg og heste, til at udføre helårsgræsning uden tilskudsfoder for at opnå tilskud fra EU på 2600 kr. pr ha. Meningen er at dyrene skal æde sig til større lysåbenhed selvom de skal æde vegetation, som ikke er naturlig relevant føde for dem. Græsningstrykket i de nye NNP skal ca. være 5 gange større end det naturlige forekomne græsningstryk til at starte med. Det er forventeligt at de indhegnede dyr vil få det svært fødemæssigt i forhold til tørke og streng vinter der af og til vil forekomme. Biologernes mål er da også at nogle dyr dør og de døde dyr skal være med til at løfte biodiversiteten.

Behændigt har Miljøministeriet så fået lavet en lovændring L229 der betyder, at de indhegnede dyr skal efterses på bestandsniveau og ikke på niveau af enkelte dyr, som alle andre i produktions Danmark skal efterleve. Det betyder for statens NNP at man ikke kan blive stillet til ansvar for misrøgt af indhegnede dyr, der falder ud fra gennemsnittet og dør.

Marie Bjerre (V)

Når man indhegner dyr i Danmark, har ejeren ansvaret for dyrenes ve og vel. Det er op til ejeren at slagte eller nedskyde de dyr, der ikke trives. Den nye trend med naturnationalparker, hvor fritlevende vildt, heriblandt kronvildt bliver hegnet inde, har ejeren ansvaret på samme måde som med tamdyr. Også naturparker opført af private vil få samme status som NNP.

FADB og DLS ser det problematiske i at vildt, der normalt har en jagttid, nu skal agere skydeskive i parkerne hele året rundt på grund af den nye trend med NNP.

Lea Wermelin oplyser at udpegningen af de sidste 10 NNP er udsat til i starten af 2022. Inden de sidste 10 NNP skal findes, skal NNP debatteres ved en forespørgselsdebat i folketinget. FADB og DLS håber at udpegningerne bliver sat på pause, så alle interessenterne i og omkring skovene herunder jægerne kan komme med på råd.

Stop indhegningerne af naturnationalparker for dyrenes skyld.

Foreningen af Danske Buejægere (FADB)
Kirsten Andersen
Formand
Dansk Land- og Strandjagt (DLS)
Knud Marrebæk
Landsformand

Medlemstilbud

15% medlemsrabat hos Dangate

Dangate ApS indgår hermed en aftale med Dansk Land- og Strandjagt, at foreningens medlemmer kan få en fordelagtig rabat på 15% på alle varer på hjemmesiden www.dangate.dk dog undtaget i forvejen nedsatte varer og særlige kampagne tilbud.

OBS: For at udnytte Dangate’s rabat aftale når du handler på deres webshop skal du bruge et kodeord, det udleveres ved at du henvender dig til Landskasseren

Rabatten fratrækkes købsprisen ved indtastning af rabatkoden når du går til betalingsmodulet på hjemmesiden. Husk at trykke GEM efter indtastning af
rabatkoden.

Medlemmer der eventuelt måtte have en forhandler rabataftale med Dangate ApS, er ikke omfattet af denne aftale.

Dangate ApS er en af landets førende leverandører af jagtudstyr. Vi har blandt andet Danmarks største udvalg af jagtstiger, produkter til vildsvinejagt, vildtkamera, skydestokke, alt til ande- og gåsejagten og et stort program af lokkekald. Vi forhandler de mest anerkendte mærker inden for hver varekategori, og vi fremstiller produkter i eget navn, så medlemmerne kan få glæde af jagtudstyr i høj kvalitet til en rigtig god pris.

Foreningens medlemmer kan holde sig opdaterede om nyheder og gode tilbud ved at huske at tilmelde sig vores Nyhedsbrev ved den første bestilling på vores hjemmeside.

God nyhed for jægerne og lystfiskere

EU-Kommissionen har nu officielt droppet sit forslag om et forbud mod jagt og lystfiskeri i strengt beskyttede naturområder.

I den ny vejledning fra EU-Kommissionen er en yderst omstridt formulering nu taget ud. Den omhandlede at minedrift, fiskeri, jagt og skovbrug var uforeneligt med særligt beskyttede områder.

Det vakte ellers stor opsigt da EU-Kommissionen for knap et år siden kom med en vejledning om at alle EU-landene i fremtiden skulle udpege 10 procent af både land og vand til strengt beskyttede naturområder, der var nemlig lagt op til at jagt, fiskeri og skovbrug skulle være forbudt.

En stor cadeau til vores politikker i Bruxelles og på Christiansborg for at gå imod den formulering i EU. Tak for det.

Det er vigtigt for jægerne og lystfiskerne at bæredygtigt jagt og fiskeri stadig kan praktiseres når man aktivt tager hensyn til naturen. For jægernes vedkommende har regulering via jagttider altid været en styrke for naturen og vildtet.

Knud Marrebæk
Landsformand i Dansk Land- og Strandjagt

Jagtberetning fra DLS-Fyn

Arne Lind var så heldig at komme med på en jagt hos Naturstyrelsen Fyn d. 26. november – her får i hans beretning

Jeg var så heldig af få den DLS tildelte plads…

Vi skulle starte i Ringe skov, hvor de første 3 såter skulle være.
Efter parole, blev vi sat på post… Der skete ikke det helt store, bortset fra jeg var ved at blive fløjet ned af en sneppe… Den kom lige rundt om et par graner, jeg stod ved siden af… Og inden jeg fik mig vendt rundt, var den væk… Der blev dog skudt en hare i den såt… I næste såt, så jeg kun et par dyr, uden for skudafstand… Her blev der skudt 2 harer, 2 kokke og 1 høne… I 3. såt blev der ikke skudt noget…


Derefter gik turen til Ejby, Vestermoseskoven…
Startede med frokost…

I 4. såt, var der en masse bekkasiner, hvoraf en blev leveret…
I 5. såt, blev der skudt forbi en hare og desværre anskudt et dyr…
Derfor blev 6. og sidste såt aflyst, da der skulle schweisshund på…

Derefter var der parade, med ialt 1 bekasin, 3 harer og 3 fasaner…

Resultatet af eftersøgningen kendes desværre ikke…