Den danske våbenlov igen i fokus

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) ønsker nu en opstramning af den danske våbenlovgivning på baggrund af de drab der for tid tilbage skete i Norge, og som efterfølgende viste sig, at de blev begået med kniv.

Foto: Michael Sand

Karina Lorentzen ønsker nu at der fremover skal søges våbentilladelse når man vil anskaffe sig en bue – sagen ligger nu på Justitsminister Nick Hækkerups bord – mon ikke de Danske Gymnastik og Idrætsforeningen (DGI) tager sig af dette galmandsværk, da det vil ramme ikke bare de danske buejægere, men også i den grad de mange konkurrence skytter som er tilknytte DGI




Tiden er inde til jagt på skarv

Skarven er ikke længere en truet art, tværtimod er den blevet så overbeskyttet, at den er blevet en pestilens for mange, skriver Søren Gade (V).

Af Søren Gade
Medlem af Europa-Parlamentet
Næstformand i fiskeriudvalget.
Venstre


Skarven forvolder stor skade på fiskeriet for både lystfiskere og erhvervsfiskere. Det er blevet påvist gennem mange studier fra ind- og udland, og alverdens fiskere, lystfiskere, naturelskere og akademiske eksperter har råbt vagt i gevær længe. Nu er tiden inde til at få taget hånd om situationen.

Skarven er en beskyttet art i EU’s fugledirektiv. Det har den været siden 1980. På den tid er bestanden mangedoblet, og Miljøstyrelsen anslår, at vi alene i Danmark har op mod 30.000 ynglepar. Når der er allerflest skarv i Danmark hen mod sensommeren, mener Miljøstyrelsen af danske farvande huser helt op mod 250.000 af disse fugle!

Det er på en måde en meget positiv udvikling. Det viser nemlig, at når de europæiske lande går sammen og seriøst og målrettet sætter sig for beskytte en art, så går der ikke længe før arten er stabiliseret.

Men her stopper det positive så også. Skarven er ikke længere en truet art, tværtimod er den blevet så overbeskyttet, at den er blevet en pestilens for mange. Alene i Østersøen æder den årligt 40.000 tons fisk. Det er ikke en ubetydelig mængde fisk, der ryger i næbbet på disse fugle. Det er jo også med til at forklare, at torskekvoten nu skal reduceres med 88%.

Skarven påvirker derudover også den biodiversitet, som man er så opsat på at bevare. Skarven skelner ikke mellem, hvilke fisk den spiser. Derfor står der også truede arter på menuen såsom stalling, snæbel og bækørred. For at beskytte de arter bliver vi derfor nødt til at fjerne skarven fra listen over beskyttede fuglearter.

I Danmark kan man få dispensation til at regulere skarven ved vandløb og fiskepladser. Det er selvfølgeligt et skridt på vejen, men det er med al tydelighed ikke nok. Vi er nødt til at arbejde for, at EU som helhed anerkender skarven for, hvad den har udviklet sig til at være – en problemfugl, der skal affredes og reguleres i langt højere grad end i dag. Vi er kommet dertil, hvor vi skal have en reel jagttid på skarven.

Det er noget jeg ved, at mange af mine kollegaer i Europa-Parlamentet er enige i, og jeg vil bruge min position som næstformand i fiskeriudvalg til at blive ved med at råbe op om den sag. Skarvens beskyttelsesstatus skal ændres til gavn for både fiskebestandene, biodiversiteten og fiskern

DLS og Foreningen Af Danske Buejægere går nu imod Lea Wermelins naturnationalparker

Venstres Kristian Phil Lorentzen og Marie Bjerre får nu støtte af Foreningen Af Danske Buejægere og Dansk Land- og Strandjagt i deres kamp mod oprettelsen af miljøminister Lea Wermelins naturnationalparker

Foreningen af Danske Buejægere (FADB) og Dansk Land- og Strandjagt af 1991 (DLS) er imod at natur i 15 parker skal hegnes inde som Miljøminister Lea Wermelin har lagt op til med de nye Naturnationalparker (NNP) med støtte fra SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre. Det er vigtigt for jægerne, at vildtet kan bevæge sig frit omkring i den vilde danske natur i forhold til vand og fødeoptag.

Det er vigtigt at understrege at FADB og DLS ikke er imod natur og biodiversitet. Mulighederne for at lave mere natur og biodiversitet eksisterer allerede i dag. Der kan søges om at udlægge vådområder, plante skov, og der er allerede i dag muligheder for at indhegne områder på private og på Naturstyrelsens arealer til heste og kvæg, der kan løfte biodiversiteten de steder man finder det nødvendig. Samtidig med at dyrevelfærd bliver overholdt ifølge dyreværnsloven før L229.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..

Vi må heller ikke glemme den nye CAP-reform der træder i kraft over for landbruget i 2023. Den omhandler at 4 % af landbrugsarealet ikke må dyrkes, men skal være natur uden der bliver givet kompensation. Her er det vigtigt at landbruget får nogle værktøjer, der kan løfte biodiversiteten på de 4 % af arealet, der ikke må dyrkes. Dette for at modvirke at arealet ikke kommer til at lægge brak med vissent ukrudt og græs der ikke gør noget godt for insekterne og vildtet.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Naturnationalparker udspringer fra en håndfuld biologer der har deres inspiration fra rewilding, hvor de mener, at biodiversiteten så anderledes ud med store græssende dyr tilbage i tiden. Inspirationen er blevet til at 15 NNP skal hegnes inde for at græsningstrykket skal forøges ved tvang. Indhegningerne kan foregå på 2 måder: ved lavt hegn eller ved højt hegn.

Ved lavt hegn vil kronvildtet i takt med manglende fødegrundlag forlade deres kerneområde og søge andre græsgange ved at forcere indhegningen. Det man opnår ved lavt hegn, er at eksportere problemer med for meget kronvildt til landbruget eller andre områder.

Ved højt hegn er det den eneste måde man kan fiksere kronvildtet på hvis de skal være en bestanddel af NNP.  

Biologerne vil have de indhegnede dyr, der skal bestå af naturens vildt og tilførsel af tamdyr, der kan være kvæg og heste, til at udføre helårsgræsning uden tilskudsfoder for at opnå tilskud fra EU på 2600 kr. pr ha. Meningen er at dyrene skal æde sig til større lysåbenhed selvom de skal æde vegetation, som ikke er naturlig relevant føde for dem. Græsningstrykket i de nye NNP skal ca. være 5 gange større end det naturlige forekomne græsningstryk til at starte med. Det er forventeligt at de indhegnede dyr vil få det svært fødemæssigt i forhold til tørke og streng vinter der af og til vil forekomme. Biologernes mål er da også at nogle dyr dør og de døde dyr skal være med til at løfte biodiversiteten.

Behændigt har Miljøministeriet så fået lavet en lovændring L229 der betyder, at de indhegnede dyr skal efterses på bestandsniveau og ikke på niveau af enkelte dyr, som alle andre i produktions Danmark skal efterleve. Det betyder for statens NNP at man ikke kan blive stillet til ansvar for misrøgt af indhegnede dyr, der falder ud fra gennemsnittet og dør.

Marie Bjerre (V)

Når man indhegner dyr i Danmark, har ejeren ansvaret for dyrenes ve og vel. Det er op til ejeren at slagte eller nedskyde de dyr, der ikke trives. Den nye trend med naturnationalparker, hvor fritlevende vildt, heriblandt kronvildt bliver hegnet inde, har ejeren ansvaret på samme måde som med tamdyr. Også naturparker opført af private vil få samme status som NNP.

FADB og DLS ser det problematiske i at vildt, der normalt har en jagttid, nu skal agere skydeskive i parkerne hele året rundt på grund af den nye trend med NNP.

Lea Wermelin oplyser at udpegningen af de sidste 10 NNP er udsat til i starten af 2022. Inden de sidste 10 NNP skal findes, skal NNP debatteres ved en forespørgselsdebat i folketinget. FADB og DLS håber at udpegningerne bliver sat på pause, så alle interessenterne i og omkring skovene herunder jægerne kan komme med på råd.

Stop indhegningerne af naturnationalparker for dyrenes skyld.

Foreningen af Danske Buejægere (FADB)
Kirsten Andersen
Formand
Dansk Land- og Strandjagt (DLS)
Knud Marrebæk
Landsformand

Nej til statens dyremishandling

Af Erling Bonnesen

Regeringen forsøger fortsat at presse ”naturnationalparkerne” igennem. Heldigvis siger kommunerne nej til at få hegnet naturen ind.

Der skal være fri adgang til vores fri natur!

Derudover er det en rigtig dårlig ide at udsætte dyr som ikke har ordentlig adgang foder, men i stedet risikerer at gå rundt udsultet og lede efter føde.

Det er simpelthen DYREMISHANDLING og det vil Venstre selvfølgelig ikke være med til.

”Rewildering” er en ide, DER er opstået blandt københavnske biologer. Hvis man holder af dyr og vores fælles natur, så skal man ikke gennemføre den slags teoretisk sludder. Det går udover dyrene!

Og der kan opstå farlige situationer med børn og hunde som kommer for tæt på de sultne dyr.

Vanviddet må stoppe inden at alt for mange dyr kommer til at lide og inden at der er nogle som kommer til skade.

Det er godt at kommunerne er begyndt at sige fra overfor statens projektmageri og lemfældige omgang med dyrevelfærden. Lad os sige NEJ til regeringens plan og NEJ til VANRØGT AF DYR