Arealkrav var ikke med i lovkataloget frem til sommerferien i 2023.
Lovforslaget om arealkrav var ikke med til stor glæde endnu engang for jægerne i Danmark.
Det manglende lovgrundlag for indførelse af arealkrav for større hjortevildt bevirker at forpligtigede hjortevildtområder foreslået af Danmark Jægerforbund også falder til jorden.
DLS har påpeget ved flere lejligheder, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov. Jagt- og vildtforvaltningsloven indeholder IKKE en bemyndigelse til at ministeren kan udstede regler om, at der kun må skydes én hjort større end spidshjort per påbegyndt 100 ha for kronhjorte og 50 ha for dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring af jagt- og vildtforvaltningsloven. Hvis arealkravet forsøges gennemført indenfor rammerne af den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, så er det i strid med kravet om hjemmel – og dermed også i strid med grundloven § 73. Indførelse af arealkrav vil være at betegne som et intens indgreb i ejendomsretten UDEN fuldstændig erstatning. Mange ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter.
Store årlige omkostninger for samfundet ved at administrere arealkrav foreslået af vildt forvaltningsrådet, er tilligemed også spild af skatteborgernes penge. Statens udgifter forventes ved arealkrav og hjorteforvaltningsområder, der skal kobles på at udgøre mellem 4,5 mio. og 6 mio. i opstarten og herefter varige omkostninger på 1,5 mio. og 2 mio. om året fremover. IT og digitalisering er skønnet til 0,12 mio.
Endvidere eksisterer der allerede gode muligheder i dag for lokalt samarbejde mellem jægerne, landmænd og Naturstyrelsen over skel, inden for de eksisterende rammer af de generelle jagttider. Det handler bare om at sætte sig sammen og få aftalt, hvad der må nedlægges. Dette sker allerede flere steder i landet – uden arealkrav med restriktioner på afskydning af hjorte – men med fokus på en fælles forvaltning.
Løsningerne findes allerede i dag, men Vildtforvaltningsrådet har siddet på hænderne siden 2016, første gang arealkravet blev kasseret af Miljøministeriet.
For Dansk Land- og Strandjagt er det et kardinalpunkt at jagtretten forsat er knyttet til ejerens ejendomsret, som det fremgår af den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, og at regulering af vildt forsat foregår via jagttider ved forvaltning af kronvildt.
Formand for Landsforeningen
Dansk Land- og Strandjagt 1991
Knud Marrebæk
