God nyhed for jægerne og lystfiskere

EU-Kommissionen har nu officielt droppet sit forslag om et forbud mod jagt og lystfiskeri i strengt beskyttede naturområder.

I den ny vejledning fra EU-Kommissionen er en yderst omstridt formulering nu taget ud. Den omhandlede at minedrift, fiskeri, jagt og skovbrug var uforeneligt med særligt beskyttede områder.

Det vakte ellers stor opsigt da EU-Kommissionen for knap et år siden kom med en vejledning om at alle EU-landene i fremtiden skulle udpege 10 procent af både land og vand til strengt beskyttede naturområder, der var nemlig lagt op til at jagt, fiskeri og skovbrug skulle være forbudt.

En stor cadeau til vores politikker i Bruxelles og på Christiansborg for at gå imod den formulering i EU. Tak for det.

Det er vigtigt for jægerne og lystfiskerne at bæredygtigt jagt og fiskeri stadig kan praktiseres når man aktivt tager hensyn til naturen. For jægernes vedkommende har regulering via jagttider altid været en styrke for naturen og vildtet.

Knud Marrebæk
Landsformand i Dansk Land- og Strandjagt