Jægerfora og Dansk Land- og Strandjagt

Baggrund for jægerfora

I 2003 tog dansk jagtpolitik et vigtigt skridt mod øget dialog og samarbejde. Den daværende miljøminister besluttede at oprette jægerfora i alle Naturstyrelsens lokale enheder for at sikre en direkte dialog mellem forvaltningen og jægerne. Formålet var at skabe bedre beslutningsgrundlag for jagt og naturforvaltning gennem lokalt forankret samarbejde.
Jægerforaene fungerer som bindeled mellem Naturstyrelsens lokale enheder og de organiserede jægere. Her mødes repræsentanter fra de to landsdækkende jagtforeninger med Naturstyrelsens medarbejdere for at drøfte alt fra jagttider og vildtforvaltning til naturprojekter og praktiske jagtforhold på statens arealer.
Møderne afholdes typisk 2-4 gange årligt og behandler både overordnede politiske emner og konkrete lokale udfordringer. Dialogen er med til at sikre, at beslutninger træffes på et fagligt solidt grundlag, hvor både biologisk viden og praktisk jagterfaring indgår.

DLS' repræsentanter i jægerfora

Dansk Land- og Strandjagt er repræsenteret i alle landets jægerfora. Vores repræsentanter udpeges af DLS' hovedbestyrelse i tæt samarbejde med de lokale afdelinger, hvilket sikrer både lokal forankring og koordination på landsplan.
Det er vigtigt for os, at vores repræsentanter kender de lokale forhold og kan formidle medlemmernes synspunkter videre til Naturstyrelsen. Samtidig bringer de værdifuld viden tilbage til foreningens medlemmer om kommende ændringer, nye initiativer og muligheder for at påvirke jagtforholdene positivt.
Som DLS-medlem kan du altid kontakte din lokale repræsentant, hvis du har input, spørgsmål eller bekymringer vedrørende jagt og naturforvaltning i dit område. Find kontaktoplysninger længere nede på siden.

Naturforvaltningsprojekter og jagttegnspenge

Et centralt emne i jægerforaene er anvendelsen af jagttegnspengene til naturforvaltningsprojekter. Hvert år betaler danske jægere jagttegn, og en del af disse midler skal bruges til projekter, der gavner både naturen og jagten.
I jægerforaene drøftes, hvilke projekter der skal prioriteres lokalt. Det kan være:

Habitatforbedringer som vådbundsområder, vildtremiser og fourageringsmarker
Vildtudsætningsprojekter herunder fasan- og agerhøneudsætninger
Invasive arter som bekæmpelse af mårhund, mink og bjørneklo
Vildt- og jagtforskning gennem lokale undersøgelser og optællinger
Adgangsforhold forbedringer af stier, parkeringspladser og informationstavler
Nyjægerinitiativer som mentorordninger og introduktionsjagter på statsarealer

Ved at deltage aktivt i disse drøftelser sikrer DLS, at jagttegnspengene bruges fornuftigt og kommer jægerne og naturen til gavn. Du kan læse mere om retningslinjerne for naturforvaltningsprojekter i Naturstyrelsens vejledning.