Dronningens Skovmand

Dansk Land- & Strandjagt opfordre Miljøminister Lea Wermelin til at lytte til “Dronningens Skovmand” Kim Vestergaard

De danske skovmænd er en uddøende race, er der mange der siger. Men er det nu så godt? At de mennesker som har gået og passet på vores skove de sidste 200 år, bare sådan forsvinder, fordi vi ikke er opmærksomme på dem


Vi har mennesker i Danmark, som dag ud og dag ind går og passer vores skove, en arv som er givet fra far til søn fra far til søn. Dronningens skovmænd.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..

De ved alt om vores skove, og nu råber de altså vagt i gevær, de siger at de ideer vi er kommet med her på det sidste, vil lægge vores skove øde.

I Harzen, i Tyskland har de skovdød så langt øjet rækker, fordi skovmændene ikke må komme ind og passe på deres skove, noget som de brænder så hjerteligt for.

Billerne kommer til at sværme! Er anskriget, billerne, de vil spise skovene op, hvis ikke vi stopper med at lave store lysåbninger i vores skove, som vi gør i den moderne filosofis navn.

Kan vi formå at lytte til de sidste enter, dem som går og passer på vores skove, før skovene forsvinder i vores moderne ideer?

Her er en af dem, Kim Vestergaard, som virkelig har noget på hjertet. Fra en som brænder ligeså meget for natur som Kim, og er storby hippie fra Vesterbro København, så er mit budskab; lyt til Kim, han ved hvad han snakker om, og så måske kan han give os nogle ideer om, hvad vi skal gøre for at skabe en reel bæredygtig skov.

Kilde: TV-Frihed

God nyhed for jægerne og lystfiskere

EU-Kommissionen har nu officielt droppet sit forslag om et forbud mod jagt og lystfiskeri i strengt beskyttede naturområder.

I den ny vejledning fra EU-Kommissionen er en yderst omstridt formulering nu taget ud. Den omhandlede at minedrift, fiskeri, jagt og skovbrug var uforeneligt med særligt beskyttede områder.

Det vakte ellers stor opsigt da EU-Kommissionen for knap et år siden kom med en vejledning om at alle EU-landene i fremtiden skulle udpege 10 procent af både land og vand til strengt beskyttede naturområder, der var nemlig lagt op til at jagt, fiskeri og skovbrug skulle være forbudt.

En stor cadeau til vores politikker i Bruxelles og på Christiansborg for at gå imod den formulering i EU. Tak for det.

Det er vigtigt for jægerne og lystfiskerne at bæredygtigt jagt og fiskeri stadig kan praktiseres når man aktivt tager hensyn til naturen. For jægernes vedkommende har regulering via jagttider altid været en styrke for naturen og vildtet.

Knud Marrebæk
Landsformand i Dansk Land- og Strandjagt

Indstilling af jagttiderne nu på plads

Vildtforvaltningsrådet havde 06.12-2021 årets sidste møde, hvor indstillingen for de kommende jagttider blev fastlagt, ligesom der blev givet anbefalinger til ministeren om ændringer af vildtskadebekendtgørelsen, oprettelse af reservat ved Omø Stålgrunde og fordeling af jagttegnsmidlernes merprovenu – Klokken 15 i går eftermiddag var mødet slut, og dermed foreligger der en indstilling til de kommende jagttider for årene 2022-2024, men også vildtskadebekendtgørelsen og oprettelse af et reservat ved Omø Stålgrunde har stor betydning for de danske jægere.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..

Ændring af jagttider på fugle
Vildtforvaltningsrådet har været igennem en revision af jagttiderne med fokus på udvalgte ”opmærksomhedsarter”

Det, der har kendetegnet denne jagttidsrevision, har været drøftelser af arter i tilbagegang som f.eks. hare, agerhøne og edderfugl, men også manglende data på en lang række arter – især på rovpattedyrene og ikke mindst manglende forvaltningsplaner i AEWA-regi har fyldt en del.

Helt konkret er Vildtforvaltningsrådet blevet enige om at indstille til ministeren at udvide jagttiden på canadagås i august i lighed med nugældende regler for grågås (på landarealer (omdriftsarealer) minimum 300 meter fra vådområder for at mindske forstyrrelsen af andre vandfugle), mens vi for de næste to år indstiller at indskrænke jagtmulighederne for edderfugl med henblik på at mindske afskydningen

Det skyldes ganske enkelt, at en forvaltningsplan og en Adaptive Harvest Managementplan for edderfugl i AEWA-regi, som ellers er et krav for, at der kan tillades jagt, ikke er endeligt på plads. Baggrunden herfor er slet og ret, at planen, som ligger i kladde, ikke er blevet godkendt, da de møder, hvor den skulle godkendes, er blevet aflyst pga. COVID-19.

Der er derfor aftalt, at der skal ske en reduktion af afskydningen af edderfugl i Danmark. Det vil ske ved, at jagten på edderfugl i de kommende to år stoppes i de EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor edderfuglen er på udpegningsgrundlaget, idet disse områder må betragtes som kerneområder for edderfugl i Danmark.

Edderfugl som udpegningsart i EF-fuglebeskyttelsesområder
Fra ”Oversigt over Fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag 31/12 2012”
I følgende 18 EF-fuglebeskyttelsesområder er edderfuglen på udpegningsgrundlaget og dermed fredet de
kommende 2 år:

• Aalborg Bugt – nordlig del
• Aalborg Bugt – østlige del
• Læsø – sydlige del
• Randers og Mariager fjorde og Aalborg Bugt – sydlige del
• Stavns Fjord
• Farvandet nord for Anholt
• Horsens Fjorde og Endelave
• Lillebælt
• Vadehavet
• Flensborg Fjord og Nybøl Nor
• Sydfynske Øhav
• Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland
• Vresen og havet mellem Fyn og Langeland
• Sejerø Bugt og Nekselø
• Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø
• Sprogø og Halsskov Rev
• Havet mellem Korshage og Hundested
• Saltholm og omliggende hav

Trods internationale krav har en konstruktiv dialog med DOF afværget et totalt stop for jagt på edderfugl, hvorfor jagten på edderfuglehanner kan fortsætte som nu i resten af landet, da jagten grundlæggende betragtes som bæredygtig af DCE

Når den internationale forvaltningsplan er vedtaget, tages edderfuglen på ny op i Vildtforvaltningsrådet til midtvejsevalueringen i 2023.

Derfor vil jeg gerne takke jægerne for deres store indsats med indsamling af data, opsætning af edderfugleshelters og bekæmpelse af invasive rovpattedyr. Alle tiltag, der enten bidrager med vigtig viden om eller konkret handling for de levende bestande af edderfugle.

Vildtforvaltningsrådet indstiller desuden, at der skal arbejdes med genopretningsplaner for bestandene af hare og agerhøne. I forventning om, at genopretningsplanerne er udarbejdede, vil arterne blive behandlet på midtvejsevalueringen om to år, så både hare og agerhøne i større antal kan komme tilbage i det danske landskab.

Det vil omfatte, at der fremadrettet skal udføres konkrete tællinger af de levende bestande, og her vil jægerne få en væsentlig rolle, for ad den vej at fastholde jagttiden, da vildtudbyttestatistikken ikke fremover kan levere de nødvendige data for at afgøre, om jagten nationalt og lokalt er bæredygtig.

Ændring af jagttider på pattedyr
Jagten på husmår indstilles som følge af den betydelige usikkerhed om bestandens bæreevne. Det indebærer, at husmåren alene kan reguleres i medfør af bekendtgørelsen for skadevoldende vildt. Husmåren tages på ny op i Vildtforvaltningsrådet til midtvejsevalueringen i 2023.

Hos pattedyrene er det kun husmåren, der bliver påvirket af de nye jagttider, men det er mildest talt skuffende, at jagten konkluderes som ikke bæredygtig af DCE, når der mangler data, som kan bakke denne konklusion op

Så havde det været på sin plads, at DCE sikrede de nødvendige data. Jægerne bør bidrage med data, så der kan afdækkes, om der kan drives bæredygtig jagt på husmår i fremtiden.

I forhold til hjortevildtet indstilles der ingen ændringer. Vi står uforstående over for, at de øvrige i Vildtforvaltningsrådet ikke har villet ændre på jagttiderne for hjortevildtet, men har villet vente til arealkravet er indført. Vi havde gerne set, at de konkrete ønsker til jagttid på hind/då og kalv var blevet indfriet i år. Et godt eksempel er de bornholmske jægere, der længe har ønsket jagttid.Sluttelig er der de arter, der i dag ikke er jagttid på. Her kommer der ikke udvidelser denne gang, da der ikke fra nogen af de øvrige medlemmer af Vildtforvaltningsrådet har været opbakning til at se på jagttid for yderligere arter, selv om DCE har vurderet, at en jagttid kunne være bæredygtig.

Uændrede reguleringsregler for ræv
Vildtforvaltningsrådet har besluttet at fremsende en indstilling til ministeren om revision af vildtskadebekendtgørelsen, hvor et flertal i rådet foreslog, at reglerne for regulering af ræv fortsætter som hidtil.Det er tilfredsstillende af hensyn til at minimere bureaukratiet, at der blev indstillet til ministeren, at der fortsat ikke skal søges om tilladelse til regulering af ræv og andre rovpattedyr.

Projekter for jagten
Vildtforvaltningsrådet skulle også tage stilling til anvendelsen af et merprovenu på 3,9 mio. kr. i 2022, som endnu ikke er prioriteret. Miljøminister Lea Wermelin ønskede, at Vildtforvaltningsrådet kom med en anbefaling til prioritering af den overskydende pulje blandt fem projekter, som Miljøstyrelsen har udarbejdet projektforslag på:

Forøgelse af budgettet til tilskudsordningen for etablering af vådområder og vandhuller. Klarlægning af biotopplanernes effekt på naturindholdet i landbrugslandet
Åben ansøgningsrunde for jagt- og vildtprojekter
Forøgelse af tilsagnsrammen for den eksisterende tilskudsordning ’Plant for vildtet’ Undersøgelser af effekten af skud med bue sammenlignet med skud med riffel med fokus på bl.a. afblødningstiden

I den forbindelse blev rådets medlemmer bedt om at udtrykke deres prioritering, hvilket resulterede i, at jægerforbundet pegede på tilskudsordningen for etablering af vådområder og vandhuller, klarlægning af biotopplanernes effekt på naturindholdet i landbrugslandet samt effektundersøgelser af skud afgivet med bue kontra riffel.

Natur- og vildtreservat ved Omø Stålgrunde
Jægerforbundet har foreslået oprettelse af et natur- og vildtreservat i området Omø Stålgrunde for at beskytte områdets havfugle og deres levesteder. Ikke mindst af hensyn til de pressede edderfugle i de danske farvande.På den baggrund er jeg naturligvis meget tilfreds med, at Vildtforvaltningsrådet indstiller til Miljøstyrelsen at bringe sagen ind i reservatgruppen, for derigennem at undersøge fundamentet for at udpege et natur- og vildtreservat i det nyudpegede EF-fuglebeskyttelsesområde, herunder vurdere, hvilke aktiviteter der bør reguleres i området

De danske havfugle og deres levesteder, herunder fødegrundlaget er under massivt pres. Derfor skal vi som ansvarlig grøn organisation bidrage til at vende den udvikling gennem f.eks. at foreslå et natur- og vildtreservat i dette internationalt meget vigtige raste- og fourageringsområde for havfugle. Vi forventer at se på reservatmulighederne i hele det nye fuglebeskyttelsesområde ved Omø Stålgrunde.

Jagtberetning fra DLS-Fyn

Arne Lind var så heldig at komme med på en jagt hos Naturstyrelsen Fyn d. 26. november – her får i hans beretning

Jeg var så heldig af få den DLS tildelte plads…

Vi skulle starte i Ringe skov, hvor de første 3 såter skulle være.
Efter parole, blev vi sat på post… Der skete ikke det helt store, bortset fra jeg var ved at blive fløjet ned af en sneppe… Den kom lige rundt om et par graner, jeg stod ved siden af… Og inden jeg fik mig vendt rundt, var den væk… Der blev dog skudt en hare i den såt… I næste såt, så jeg kun et par dyr, uden for skudafstand… Her blev der skudt 2 harer, 2 kokke og 1 høne… I 3. såt blev der ikke skudt noget…


Derefter gik turen til Ejby, Vestermoseskoven…
Startede med frokost…

I 4. såt, var der en masse bekkasiner, hvoraf en blev leveret…
I 5. såt, blev der skudt forbi en hare og desværre anskudt et dyr…
Derfor blev 6. og sidste såt aflyst, da der skulle schweisshund på…

Derefter var der parade, med ialt 1 bekasin, 3 harer og 3 fasaner…

Resultatet af eftersøgningen kendes desværre ikke…

Pressemeddelelse

Foreningen af danske buejægere
Dansk Land- og Strandjagt

Foreningen af Danske Buejægere (FADB) og Dansk Land- og Strandjagt (DLS) indgår nu samarbejde for at bevare den danske jagtmodel.

Samarbejdet går i vid udstrækning ud på at bevare den danske jagtmodel baseret på jagttiderne som vi kender dem. Vi vil arbejde for mest mulig jagt til de danske jægere, samt arbejde på at der kommer jagttid på flest mulige arter ud fra et fagligt grundlag.

Der har altid været tradition for at styre afskydninger af arter og antal af han- og hun dyr ud fra jagttider og bekendtgørelser, og dette ønsker FADB og DLS bevaret.

Gå til debatten ↗

Få din stemme hørt i debatten og deltag i jagtfaglige diskussioner – din mening er vigtig for DLS

Besøg FADB ↗

DLS er partner med Foreningen af Danske Buejægere – aflæg dem et besøg..

FADB og DLS bibeholder hver deres egen organisationsstruktur og økonomi.

Samarbejdet ser vi som en nødvendighed nu hvor der er kommet ekstra meget fokus på bl.a naturnationalparkerne, hvor vi nu også ønsker indflydelse, samt for at modstå det pres der er kommet på jagtretten der naturlig følger ejendomsretten – det har vi senest set i forbindelse med forsøget på indførelse af arealkravet og samforvaltningen.

FADB og DLS ønsker også at bruge samarbejdet til at trække de forskellige organisationer i retning af den danske jagtmodel, til gavn for naturen, vildtet og jægerne.

Det er ingen selvfølge at vi har den danske jagtmodel. Vi appellerer derfor nu også til jægerne om at bakke op om vores arbejde med et medlemskab i de respektive foreninger.

Kirsten Andersen
Foreningen af Danske Buejægere
Tlf.: 31 54 54 87
kia@fadb.dk
web: fadb.dk
Knud Marrebæk
Dansk Land- og Strandjagt
Tlf.: 61 74 93 32
formand@dls-jagt.dk
web: dls-jagt.dk

Udtalelse:

Kirsten Andersen formand for FADB udtaler at sammen står de to jagtorganisationer stærkere til at opnå indflydelse på jagtens fremtid og der vil være flere snitflader hvor vi sammen vil kunne finde fælles fodslag til fremme for buejagten og jagten generelt.

FADB er åben for samarbejde med alle foreninger og interesseorganisationer, der arbejder for at fremme buejagten og den enkelte buejægers interesser.

Fra DLS’s side kan vi kun få øje på synergier de to jagtorganisationer imellem, vi ser frem til samarbejdet udtaler Knud Marrebæk.

Mere jagt på Ringduen i Danmark

Hvordan står det til med Ringduen i Danmark..? – DLS mener at den sagtens kan tåle et noget større jagttryk – fakta er at Danmark får et stort træk af den nordiske bestand ved fuldmåne i september og oktober.

Bestanden af de norske duer er stabil og de svenske samt finske er i god fremgang – disse nordiske bestande burde også have en jagt tid – det vil Dansk Land- og Strandjagt nu arbejde for

Forekomst og bestandsudvikling
Ringduen er udbredt i hele Danmark både sommer og vinter. Den tætteste bestand findes i yngletiden særligt i de østlige dele af landet, hvor også nordfra kommende trækfugle optræder i størst antal (Vikstrøm & Moshøj 2020). Arten er både i Danmark og det øvrige Europa i stigende omfang begyndt at yngle i bynære omgivelser (Sakhvon & Kövér 2020). Den danske ynglebestand af ringdue viser en generel fremgang på 1,3 % per år i perioden 1976-2019 (Eskildsen m.fl. 2020), hvor særligt 80’erne og 90’erne viste en markant stigning i bestanden. Det danske vinterfugleindeks viser over samme årrække også en stigning, som med 2,7 % per år er endnu kraftigere. Både yngle- og vinterfugleindeks viser imidlertid en faldende trend i perioden 2010-2019, på hhv. 1,0 og 8,9 % per år (Fig. 3.1.21.1 A, Eskildsen m.fl. 2020), som indikerer, at bestandstilvæksten er stagneret. Den danske ynglebestand er senest opgjort til ca. 319.000 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Danmark passeres i træktiden af nordiske ynglefugle på træk fra Norge, Sverige og Finland, og dele af disse bestande overvintrer her i landet. En del af den langsigtede stigning i vinterfugleindekset relaterer sig således formentlig til, at en større andel af de nordiske (og måske danske) fugle overvintrer her i landet. Den norske bestand er vurderet som stabil, mens den svenske og finske, i lighed med størstedelen af de nationale europæiske ynglebestande, er i fremgang (BirdLife International 2015). Den samlede europæiske bestand har i lighed med den danske gennemgået en omtrentlig fordobling i perioden fra 1980 og frem til i dag (PECBMS 2020a).

Jagten i Danmark
Udbyttet af ringdue i Danmark viste i perioden fra 1940’erne til slutningen af 1960’erne en stigning fra ca. 130.000 til ca. 500.000 fugle, hvorefter udbyttet faldt til et niveau på ca. 350.000 fugle årligt. Ændringer i jagttiden i 1994, 2007 og 2011 (bortfald af jagt i hhv. august, september og oktober) medførte fald i udbyttet. Der var således en nedgang i antallet af nedlagte fugle i disse år og en samtidig stigning i bestanden (Fig. 3.1.21.1 B). I perioden 1995-2019 er udbyttet faldet med 2,1 % per år, mens faldet i perioden 2014-2019 svarer til 14,3 % per år. Det samlede udbytte i jagtsæsonen 2019/20 var ca. 125.000 fugle, hvoraf en større andel antageligt er nedlagt ved regule-ring (Holm & Nielsen 2014). De fleste ringduer nedlægges på Sjælland og Fyn (Fig. 3.1.21.2), hvilket i hvert fald delvist afspejler en større tæthed af arten i disse dele af landet.


Forvaltningsmæssige problemstillinger
Ringdue kan i nogle områder forårsage skade på markafgrøder både forår og efterår, men der findes aktuelt ingen data på skadernes art og omfang, så det er svært at kvantificere problemets størrelse. Problemerne søges for nuværende afhjulpet ved en omfattende regulering, som i de seneste år har udgjort en stor andel af det samlede udbytte (Holm & Nielsen 2014). I foråret og efteråret er der risiko for at nedlægge aktivt ynglende individer (Holm & Nielsen 2014, Clausen 2014). Problemet er muligvis størst i det tidlige efterår, hvor andelen af aktivt ynglende fugle stadig er relativ stor og antallet af reguleringstilladelser jf. vildtskadebekendtgørelsens § 18 forholdsvis højt (Clausen 2014, Clausen & Christensen 2015). Risikoen for at nedlægge ynglende individer ved regulering kan mindskes ved udelukkende at nedlægge duer, der optræder i flok. Ringdue er listet som Livskraftig både nationalt, i Europa og globalt og vurderes for nuværende ikke at være truet.

Vurdering af gældende jagttid
Baseret på ringduens bestandsudvikling gennem de seneste årtier i både Danmark og det øvrige Europa må det konkluderes, at den samtidige jagtlige udnyttelse ikke har forhindret en fortsat vækst. De bestande, der jages i Danmark, er store og alle i fremgang på længere sigt, også selv om de nationale indeks indikerer, at bestandstilvæksten for nuværende er stoppet i Danmark. Effekterne af jagttidsændringerne i nyere tid (2007, 2011, 2018 og 2020) er svære at kvantificere præcist som følge af en samtidig stigning i reguleringsindsatsen, men overordnet set har der været et lavere udbytte. Efter jagttidsændringen i 2020 (sæsonstart 10. november) må det formodes, at den etiske problemstilling vedrørende risikoen for at skyde aktivt ynglende fugle er stort set væk. Den seneste ændring vil muligvis, i lighed med tidligere indskrænkninger i artens jagttid, føre til et mindre fald i udbyttet.

Kilde: Else Vihlborg Staalsen

Forslag til generelle jagttider for klovbærende vildt

I det følgende er der primært lagt vægt på en begrundelse for ændring af jagttiderne for kronvildt, da denne art har et klart forvaltningsmål, vedtaget af Vildtforvaltningsrådet i 2004, som det dog ikke er lykkedes at opfylde til fulde i løbet af de sidste 16 år.

De tre andre hjortearter, dåvildt, Sika og råvildt er dog også nævnt med begrundelser for at ændre hhv. ikke ændre deres jagttider.

Der er en lang og afprøvet tradition for at styre afskydningen af arter, og sågar antallet af han- og hunkøn inden for arterne, med ændring af jagttiderne via ændring af Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.

Dansk Land- og Strandjagt af 1991 mener ikke, at en ændring af jagttiderne for vores hjortevildt har været taget i brug i tilstrækkelig grad i almindelighed, eller for at opnå de ønskede forvaltningsmål for kronvildtet i særdeleshed. Dette kan de her foreslåede ændringer med stor sandsynlighed råde bod på.

Herunder følger Dansk Land- og Strandjagts indstilling til jagttider for hjortevildt gældende fra 2022:

KRONVILDT
Forslag til ændring af de generelle jagttider for kronvildt:
• Kronhjort større end spidshjort 16/10 – 31/12
• Kronspidshjort 1/9 – 15/2
• Kronhind 16/10 – 31/1
• Kronkalv 1/9 – 15/2

Begrundelse for ændring af jagttider for kronvildt:
I dele af landet vurderes afskydningen af ældre kronhjorte at være for stor.
Jagttiden for hind og hjort større end spidshjort starter samtidig efter afslutningen på brunsten. På dette tidspunkt har de største hjorte videregivet deres gener og er igen blevet meget mere sky og dermed sværere at jage. På dette tidspunkt er kalvene også stort set uafhængige af hindernes diegivning, hvorfor bortskydning af hinder ikke medfører væsentlige ulemper for kalvenes fødeoptagelse. Jagttiden på kronhjort større end spidshjort er således uændret i forhold til den nuværende generelle jagttid, men nu uden mulighed for at lægge yderligere 14 dages jagttid i brunstperioden 1/9-15/10.

Den naturlige dødelighed for kalv og spidshjort er større end for voksne dyr, hvorfor jagt i en større tidsramme på kalv og spidshjort kan virke som kompensatorisk dødelighed, dvs. uden at påvirke den samlede dødelighed for arten væsentligt.

Baggrund:
Der er et ønske om at nå forvaltningsmålene for kronvildt, der blev sat i 2004:
• Flere ældre hjorte (8+ år) i bestanden.
• Bedre køns- og aldersfordeling (5 % af forårsbestanden af hjortene skal være 8+).
• Færre skader på mark og i skov (regulering af bestanden, hvis der er problemer).
• Bedre geografisk spredning af kronvildt.
• Bedre mulighed for at opleve kronvildt.

Dansk Land- og Strandjagts forslag til at nå disse forvaltningsmål:
Udfasning af brunstjagt. Udfasning af sprossefredning på mellemhjorte. Mulighed for at frede kronebærende hjorte. Øgede reguleringsmuligheder. Ændrede jagttider.

Uddybning:
Brunstjagten i form af 14 dages jagt uden for den generelle jagttid fra 16/10-31/12 fjernes. Det vil bevirke, at flere ældre hjorte (8+ år) overlever. Ifølge vildtudbytte indberetningerne bliver 60 % af den totale mængde af hjorte nedlagt i de 14 dage, hvor der praktiseres brunstjagt. I brunsten er hjorten meget mindre opmærksom på faresignaler, da den kun fokuserer på andre hjorte og parring af hinderne. Brunstjagt på hjorte kan bruges til selektivt at udtage dårlige hjorte (trofæ- og vægtmæssigt), men dette sker yderst sjældent. I stedet anvendes brunstjagten til at udtage de største og stærkeste hjorte, hvilket direkte modarbejder de fastsatte mål om flere ældre hjorte på 8+ år og en køns- og alderssammensætning, hvor 5% af forårsbestanden af hjortene er 8+ år. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har også foreslået, at brunstjagten udfases for at opnå disse mål. [Bilag 1].

Sprossefredning:
Sprossefredning udfases på hjorte fra spidshjorte til kronebærende hjorte, dvs. 6-, 8- og 10-ender. Dette vil flytte fokus til afskydning af unge hjorte. Der er langt flere af disse end af de ældre hjorte, og en øget afskydning af yngre hjorte vil dermed føre til en større andel af ældre hjorte (8+ år) i bestanden. Landbrug & Fødevare, Dansk Skovbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet pointerer også, at sprossefredning af unge hjorte er problematisk og at regulering bliver nødvendig. [Bilag 2].
Ønsker man en positiv effekt af sprossefredning i forhold til målsætningen for aldersfordeling blandt hjortene, skal sprossefredningen beskytte de ældste hjorte med de største gevirer, som også er de færreste, og afskydningen skal øges på de yngste hjorte med de mindste gevirer, som er langt de talrigeste. Der skal derfor være mulighed for regionalt at frede kronebærende hjorte (minimum 5 ender på den ene stang) i en del af jagttiden de steder, hvor bestanden af ældre hjorte (8+ år) er konstateret for lille.

Regulering:
I takt med at bestanden af kronvildt er steget, er også antallet af markskader steget betydeligt. Der skal derfor være mulighed for at kunne regulere bestandene uden for den generelle jagttid de steder, hvor land- og skovbrug oplever betydelige økonomiske tab pga. markskader. Regional mulighed for skumringsjagt ½ time før solopgang til solnedgang, som blev vedtaget i 2017, bør derfor bringes i anvendelse de steder, hvor der konstateres væsentlige skader på mark og skov. Dæmringsjagt på hinder og kalve har eksempelvis fungeret tilfredsstillende i 3 sæsoner i Hjortevildgruppe Midtjyllands område. Der opleves her betydelig færre anskydninger ifm. dæmringsjagten, og afskydningen af kronvildtet er blevet fordelt ud på flere jægere, da dæmringsjagt muliggør, at kronvildtet i højere grad kan skydes, når de fouragerer på landbrugsarealerne.

Med disse få forslag, som kan effektueres i en bekendtgørelse, har man de forvaltningsredskaber via jagttiderne, der skal til for at sikre forvaltningsmålene for kronvildt, der blev sat i 2004.

Vi skal dog gøre opmærksom på, at hvis man anvender vildtudbyttet som indikator for aldersfordelingen blandt den levende forårsbestand af kronhjorte, så vil en afskaffelse af brunstjagten medføre en mindre afskydning af gamle hjorte, hvilket igen fejlagtigt kunne indikere en mindre bestand af levende gamle hjorte. Dansk Land- og Strandjagt vil derfor kraftigt opfordre til, at der iværksættes standardiserede optællinger af forårsbestanden af kronhjorte.

DÅVILDT
Forslag til ændring af de generelle jagttider for dåvildt:
• Dåhjort 1/12 – 31/1
• Då 1/10 – 31/1
• Dåkalv 1/10 – 29/2

Begrundelse for ændring af jagttider ved dåvildt:
I dele af landet vurderes afskydningen af ældre dåhjorte at være for stor. Derfor fredes dåhjorten i brunsttiden, så de ældre hjorte kan give deres gener videre.
Jagttiden starter samtidig for då og kalv for at sikre, at kalvene kan klare sig uden dåen, og at diegivningen er minimal. Kalvenes jagttid er en måned længere end hjort og då, da jagten på kalve i dette tidsrum vil være kompensatorisk dødelighed, dvs. som ikke påvirker den samlede dødelighed for arten væsentligt.

Regulering:
Bestanden af dåvildt er vokset eksplosivt gennem de seneste år. [Bilag 3]. Det kan derfor komme på tale at iværksætte regulering uden for jagttiden i de områder, hvor dåvildt er årsag til væsentlige markskader.

SIKA
Forslag til ændring af de generelle jagttider for Sika:
• Sikahjort 1/11 – 31/1
• Sikahind og kalv 1/10 – 31/1

Begrundelse for ændring af jagttider for Sika:
Sikahjorten fredes i brunsten, så de ældre hjorte kan give deres gener videre.
Bestanden af Sika vurderes at være stabil til svagt stigende på landsplan. Bestandene er dog så små og lokaliserede, at deres bidrag til markskader er meget begrænsede, hvorfor regulering uden for jagttiden ikke p.t. er nødvendig. [Bilag 4].

RÅVILDT
Fastholdelse af de generelle jagttider for råvildt:
• Råbuk 16/5 – 15/7 og 1/10 – 31/1
• Rå og -lam 1/10 – 31/1

Begrundelse for ikke at ændre jagttiden for råvildt:
Vildtudbyttet af råvildt har været faldende de seneste år, men alligevel vurderes råvildtet bestandsmæssigt at være på et rimeligt niveau. De seneste årtier har råvildtbestanden været plaget af sygdomme og parasitter, hvilket tyder på, at bestanden har været for høj.
Afskydningen vurderes ikke til at være kønsmæssigt skæv, selvom der er overvægt af nedlagte handyr i forhold til hunner pga. 2 måneders forårsjagt på råbuk. Dette skyldes primært, at i en sund og naturlig bestand er op til 75% af råbukkene overflødige rent avlsmæssigt, da 1 råbuk kan beslå op til 4-5 råer (Cederlund/Liberg, Rådyr, Vildtet, økologien og jagten). Vildtudbyttet af råvildt har været støt stigende fra 1942 til 2009, hvor udbyttet toppede. I denne periode har der også været en overvægt af nedlagte handyr, hvilket klart viser, at en afskydning med en overvægt af nedlagte handyr ingen betydning har for bestandsudviklingen. [Bilag 5]. Hvis der skal sættes ind overfor en bestandsnedgang, kan man overveje en mindre afskydning af råer. Men med sygdomsbilledet for råvildt in mente, vil en øget fredning af råvildt medføre mere faldvildt [link ], og derfor fastholdes forårsjagten på råbuk, hvor hovedparten af handyrene skydes, ligesom jagttiden på rå og lam fastholdes, da jagten virker kompensatorisk og ikke påvirker den samlede dødelighed for arten væsentligt.