Jagttiden på råvildt bør ikke ændres

DLS mener ikke at jagttiden skal laves om på råvildt – der er andre faktorer der gør sig gældende.

Miljøstyrelsen har efter anmodning fra vildtforvaltningsrådet bestilt en analyse udført af DCE, der skal se på råvildtbestandens status og udvikling. Til sammenligning skal der også ses på råvildtets generelle udvikling i Sverige, Norge og Nordtyskland. Baggrunden for analysen er råvildtets tilbagegang i nogle dele af landet, og hvor man på Fyn har oplevet en reduceret afskydning på hele 85 %.

Mens jagtudbyttet er faldet for råvildt efter det toppede tilbage i 2009 fra 132.372 stykker råvildt til 88.844 i 2020. Er jagtudbyttet steget for dåvildt tilbage i 2009 fra 4.823 stykker til 10.490 i 2020 og for kronvildts vedkomne fra 6.928 stykker tilbage i 2009 til 9.679 i 2020.

DLS synes det er helt i orden at få analyseret og undersøgt en række forhold, der kan påvirke råvildtets tilbagegang i landet.

Selvom det er en lidt overfladisk sammenligning, at det samlede antal nedlagte klovvildt kun er faldet med 35.110 stykker fra 2009 i forhold til 2020. Så skal man tage i betragtning, at den levende bestand af de 3 arter af klovvildt måske er vokset samlet i antal kg. Det handler jo også om er der føde grundlag nok for arterne imellem. Måske er det bare tilpasninger vi ser blandt de 3 klovvildt arter råvildt, dåvildt og kronvildt. Og jægernes indflydelse på hvad der bliver nedlagt på en jagt, spiller da også en rolle. Skyder man på det første stykke vildt der kommer ud, som kan være et stykke råvildt, eller venter man på noget større. (Vildtudbyttet er taget på Århus Universitets hjemmeside).

Og har dåvildtet været med til at sende råvildtet på retur siden 2009. Dåvildtet er i stand til at spise råvildtet ud af skoven. Råvildtet er territorialt. Den forsøger at blive på sit territorium ved at gå ned i antal, startende med kun at sætte et lam for dernæst at uddø i området. Har man undervurderet jagttiden på dåvildt på bekostning af råvildt. Man kan jo bare sammenligne de 2 kurver der er for afskydning af råvildt og dåvildt fra 2009 til 2020.

Råvildtsygen der betegnes som kronisk diarre og afmagring skal selvfølgelig undersøges for om man nærmere kan komme til en konklusion på hvorfor bestanden på Fyn har oplevet en nedgang i afskydning på op til 85 %. Er det fodring der når bestanden først er inficeret i området, der forværrer eller fastholder råvildtsygen. Man ved at svælgbremser, sur vom og parasitter er hyppigt til stede ved intensiv fodring af råvildt. Kan bestanden af råvildt være blevet for stor tilbage i 2009-2010 og at det har været årsagen til starten af råvildtsyge.

Selvom Zink skal udfases i grisefoder senest juni 2022 og nye regler for hvor meget kobber, der må være i smågrisefoder allerede fra februar 2022. Det vil betyde at der udbringes 25 % mindre kobber på landbrugsarealet fremover. Så vil det stadig være ok at få undersøgt, om zink og kobber kan være skyld i en form for forgiftning af råvildtet.

Der burde også undersøges hvilken indflydelse naturnationalparker (NNP) vil få på råvildtet. 15 NNP er der lagt op til med minimum samlet areal på 15.000 ha. Rewilding er kodeordet for de foreslåede 15 NNP som i sin enkelthed går ud på at helårsgræsning skal foregå uden tilskudsfoder. Dyrene skal sultes for at skabe den kulturtilstand i NNP, som en håndfuld biologer tror på efter deres udsagn. Med andre ord er det bare et eksperiment på de indhegnede dyrs bekostning. De dyr der ikke kan klare sig, vil med den nye lov L229 blive aflivet og brugt på indrettede kadaverpladser i NNP. Råvildtet vil her over tid blive fortrængt fordi konceptet er lysåbne landskaber.

Dansk Land- og Strandjagt er imod at naturen skal hegnes inde, vildtet skal kunne bevæge sig frit omkring i naturen.

Hvilken indflydelse vil det også få for råvildtet, at op imod 100.000 ha. lavbundsjord måske skal inddrages og sættes under vand for at reducere CO2 tabet til luften markant. DLS er bestemt ikke imod at landbruget vil afgive 100.000 ha til vådområder. Det vil alt andet lige give muligheder for andet natur og fuglevildt. Vi pointerer bare her, at råvildtets muligheder bliver sat under pres, og at der skal tages højde for det under analysen.

Analysen forventes at blive rapporteret engang til september, det vil være helt utænkeligt for Dansk Land- og Strandjagt hvis rapporten skal danne grundlag for en ny klapjagt på jægernes ejendomsret. Der er mange forhold DLS har præsenteret her i artiklen, der har eller vil få indflydelse på råvildtet. Det kan jo ikke være rigtig, at man imellem linjerne allerede nu kan læse, at der bliver arbejdet på en ny form for arealkrav.

Til orientering så har den Svenske naturstyrelse indsendt forslag til nye jagttider. Følger den svenske regering indstillingen vil den svenske bukkejagt for store dele af Sverige starte fra 1. maj til 15. juni.

Dansk Land- og Strandjagt.
Knud Marrebæk
Landsformand